Vejle Boldklub har matematisk ikke rykket ned, men med det uafgjorte resultat mod Viborg, skal der ske meget store mirakler.

Vejle så længe ud til at kunne gøre nedrykningskampen i Superligaen spændende, men de smed to føringer mod Viborg i mandagens Superliga-kamp. Dermed er de fortsat seks point efter AGF, og grundet målscoreren skal de hente syv point ind på aarhusianerne i de sidste tre kampe. Den mission synes noget nær umulig, men Vejles håb er, at de vinder deres indbyrdes kamp mod AGF på torsdag og vinder på udebane mod FC Nordsjælland på søndag. På den måde kan der forplante sig en panik til AGF, derudover VB i de sidste tre kampe møder Viborg og FC Nordsjælland. Med århusianernes situation i betragtning venter der ikke nogen nem opgave, da de ikke har vundet i seneste 11 Superliga-kampe .

Kigger man ned over de enkelte kampe kunne Vejle være undgået at være kommet i den situation de er i. Flere gange har de i slutminutterne smidt føringer væk. Alene i nedrykningsspillet har de smidt to føringer i slutminutterne mod Viborg, og de seks point havde gjort ondeværker nu, hvor de er seks point efter AGF.

Situationen for Vejle bliver ikke bedre af, at Arbnor Mucolli fik rødt kort mod Viborg, og nu skal afsone to spillesdages karantæne. Det er et stort problem for Vejle, der har haft Mucolli som den langt største offensive profil sæsonen igennem. En stor del af Vejles mål har været med dansk-albanerens indblandning, og de takter, som han har vist, må gøre ham interessant for både højere rangerende Superliga-klubber og udenlandske klubber, der kan bruge en offensiv kreatør, som har vist at have et godt output på et bundhold i Superligaen. 

Nu er det i stedet op til Allan Sousa at genrejse sig. Brasilianeren var i sidste sæson den helt store stjerne i Vejle, men i den her sæson er hans niveau faldet, og til sommer går turen videre til AaB. Sousa har dog så stort et format, at han ikke giver op uden kamp. Spørgsmålet er mere om han fra den ene dag til den anden kan højne sit niveau, der kan sikre Vejle en ny sæson i Superligaen. 

Om AGF henter flere sejre i Superligaen i denne sæson kan virke tvivlsomt, men om Vejle til gengæld får tilstrækkeligt med point til at kunne overleve er en anden sag. Skal det lykkes for Vejle, så skal offensiven oppe sig med fraværet af Mucolli, og Alexander Brunst i målet skal undgå udfald, som man tidligere har set. Det første svar på, om Vejles kamp mod overlevelse bliver helt fortabt, kommer torsdag aften, hvor vejlenserne hjemme i Nørreskoven tager imod AGF.