En mindre milepæl i udviklingen af Fredericias nye sundhedshus blev søndag formiddag afsløret under stor presse- og borgerbevågenhed.

Det færdigbyggede nye indgangsparti til sundhedshuset blev kl. 10 afsløret for offentligheden og mere end hundrede borgere i alle aldre havde fundet vej til indvielsen af det flotte indgangsparti, der har åbnet det tidligere sygehus i en fornem grad, da der er skabt et rum, der også har åbnet 1.salen ud mod det nye rum som indgangspartiet har skabt.

Propfyldt ved indvielsen af det nye indgangsparti (Foto: Claes Andersen)
Propfyldt ved indvielsen af det nye indgangsparti (Foto: Claes Andersen)

Folk stod bogstaveligt som sild i en tønde da der blev afholdt taler af de aktører der har været involveret i udviklingen af det som er ambitionen skal være Danmarks bedste sundhedshus, der der er et unikt samarbejde mellem kommunale, regionale og frivillige og private aktører.

1.sal i sundhedshuset nu flot åbnet ud mod det nye indgangsparti (Foto: Claes Andersen)
1.sal i sundhedshuset nu flot åbnet ud mod det nye indgangsparti (Foto: Claes Andersen)

Første taler var borgmester Jacob Bjerregaard og han glædede sig over at sundhedshuset nu kan præsentere sig i et nyt og opdateret udtryk og Regionsformand Stephanie Lose lagde vægt på at Fredericias sundhedshus er med til at vise nye veje for hvordan vi i fremtiden skal tænke vores sygehuse og lokale sundhedstilbud.

Susanne Eilersen talte varmt om de tilbud der allerede er på Sundhedshuset (Foto: Claes Andersen)

Susanne Eilersen talte varmt om de tilbud der allerede er på Sundhedshuset (Foto: Claes Andersen)Formanden for Sundhedsudvalget, Susanne Eilersen var i sin tale mere orienteret omkring de fordele der allerede nu er at finde i sundhedshuset og på at det er lykkedes at få et enigt byråd til at bakke op omkring udviklingen af sundhedshuset.

Herefter blev der klippet et rødt bånd til Fredericia Frivilligcenters hjørne af den nye foyer. Frivilligcenteret var oprindeligt planlagt til at skulle flytte ind i sundhedshuset fra dets nuværende placering i Kraches Gaard i Vendersgade i efteråret 2018, men er siden udskudt, først til efteråret 2019, og igen for nyligt til begyndelsen af 2020.

Hele sundhedshusets areal på 27.000 kvadratmeter er planlagt til at være helt fyldt ud i 2021, og i dag kunne de fremmødte borgere så få lejlighed til møde flere af de aktører der allerede nu er flyttet ind.

Lederen af Frivilligcenter Fredericia, Louis Lindholm afsluttede rækken af talere og benyttede lejligheden til at takke de mange foreninger der har leveret frivillige den den reception som er bemandet hver tirsdag og torsdag af frivillige fra de ca. 90 sociale foreninger der er tilknyttet frivilligcenteret. Han kunne i sin tale også afsløre at Frivilligcenteret nu også var begyndt at involvere sig med foreninger udenfor det sociale område for bedre at kunne matche borgere med lyst til frivilligt arbejde med de rigtige foreninger. Lindholm nærer store forventninger til at Frivilligcenteret bliver mere synligt med placeringen i tilknytning til Sundhedshuset.

Det blev også Lindholm der fik æren af at opfordre til at råbe hurra for Sundhedshuset inden de fremmødte fik mulighed for at få sig en kop kaffe og møde de mange aktører på stedet. Og ved selvsyn også se åbningen af byens nye vagtapotek som axeltorvets Apotek står bag, og som fra 1.januar 2019 er klar til at betjene byens borgere udenfor apotekernes almindelige åbningstider.

Det bliver i sundhed og sandhed interessant at følge hvordan det tidligere hospital udvikler sig i de kommende år. Det nye indgangsparti sætter i hvert fald barren beundringsværdigt højt. Indgangspartiet kommer også snart til at få en cafe, som det desværre ikke var lykkedes med at få helt færdig til i dag.

https://www.billet.dk/gin-festival-2018#bio
Annonce