Efter to års intensiv arbejde for at vælte det socialdemokratiske styre i Fredericia måtte Venstre og Peder Tind sent i aftes konstatere, at missionen ikke var lykkedes.

Få har arbejdet så hårdt på at få borgmesterkæden som Peder Tind (V). I uendeligt lange tider har han kastet al sin energi ind i at få skabt tro på Venstre, et blåt styre i Fredericia og en permanent afvikling af det Socialdemokratiske flertalsstyre. Ved valget i 2017 fik Socialdemokratiet et absolut flertal, og det var et rædselsfuldt nederlag til Venstre og hele blå blok, der bagefter måtte konstatere at Jacob Bjerregaard (A) var en alt for stor mundfuld i en by som Fredericia.

Men kort tid efter valget gik Venstre med i en bred konstituering, for som man sagde: Hellere sidde med ved bordet end stå udenfor i kulden. Det betød også at Venstre fik medansvar. Peder Tind fik ansvaret for beskæftigelsesområdet, der var en ren katastrofeopgave. Få ting i Fredericia Kommune havde så dårligt et ry som Jobcentret, der var kendt for enevældig snobberi og decideret nedladenhed overfor de svageste borgere.

Alt dette satte Tind sig for at ændre på. På trods af hans baggrund som blå og liberal, var han fast besluttet på at skabe et menneskeligt Jobcenter. I hele valgperioden har han rendt utrætteligt rundt og agiteret og argumenteret for nye løsninger, nye metoder og nye planer for beskæftigelsesområdet. Som han flere gange har fået sagt under forløbet, så mente han at man var på rette vej.

Men socialdemokraterne var smarte nok til at vide, at det er nemmere at sælge sand i en ørken end at sælge beskæftigelsesområdet til vælgerne, rent politisk, for Fredericia lider af en voldsom, demografisk slagside. Også i valgkampen i 2021 stod Peder Tind (V) modigt på det ene valgmøde efter det andet og tog tæv fra de allierede i blå blok, der hamrede løs på beskæftigelsesområdet. Hans frustration var tydelig, for han mente oprigtig at deres argumenter var forkerte. Tinds vision om at inddrage civilsamfundet i løsninger på beskæftigelsesområdet, men ikke mindst det han kalder for ”håndholdte indsatser”, blev en klods om benet for ham.

Kort sagt var det mere end vanskeligt at forklare for vælgerne, og bedre blev det ikke af at selv partnerne i valgforbundet, havde svært ved at tage det til sig. Men ikke en eneste gang har Peder Tind ændret på sin tro på argumenterne.

Foto: AVISEN

Venstre har længe fornemmet, at de havde en reel chance ved kommunalvalget i 2021. Før Jacob Bjerregaard trådte af var optimismen dog helt i kulkælderen. Bjerregaard var en stor, politisk figur, hvis personlige stemmetal var uoverkommelige. Men da han forlod scenen og skandalerne rullede, fik man armene op over hovedet. Med ”Jacob” ude af billedet kunne der pludselig øjnes en chance for at gentage Thomas Bankes (V) succes fra 2009.

Pernelle Jensen (V) og Peder Tind (V) har kørt en benhård og flittig valgkamp. Selv har de udtrykt, at de aldrig har mærket sådan en begejstring før. Det samme har de øvrige kandidater fra Venstre, der utrætteligt har smækket plakater op, delt slik og brochurer ud, stået foran indkøbscentrene og rendt gågaden tynd. Og i det forløb har ingen været i tvivl om, at Peder Tind (V) ville gøre alt for at få borgmesterkæden.

Da de første meningsmålinger kom var der en udbredt mistanke hos Venstre om, at der var mere tæt end det så ud til. Den har de fastholdt til sent ud på aftenen den 16. november 2021. Da valgstedernes stemmetal begyndte at tikke ind, var tendensen også klar: Socialdemokratiet gik massivt tilbage. Spørgsmålet var hvad der skete, når den indre by, Gymnasiet og Idrætscentret blev talt op. Her var socialdemokraterne traditionelt stærke. Så i en times tid var nerverne helt ude på tøjet, for man kunne smage og fornemme en mulig sejr til blå blok. Men da Steen Wrist (A) og Søren Larsen (A) endelig dukkede op i Tøjhuset sent ud på aftenen, var de klar over at slaget var tabt. De store smil på socialdemokraterne var ikke til at tage fejl af:

Steen Wrist (A) havde fået overbevist vælgerne om, at han var en ny mand på posten som borgmester. Med valgresultatet smuldrede Venstres håb om et magtskifte endeligt. Kulminationen på et års intensiv jagt på borgmesterkæden var afsluttet.

Men helt fortabt var det ikke. Socialdemokraterne havde fået alvorlige skrammer og var gået massivt tilbage. Samtidig var Venstre gået frem. Kampen mellem blokkene var som forventet blevet et tæt. Med en enestående mulighed for at slå socialdemokraterne, på grund af deres skandaleramte helvedesår, skal Venstre nu slikke sårene og se frem mod det næste kommunalvalg.

Det blev lige ved og næsten.

Skriv en kommentar