Når Dansk Folkeparti skal mødes til et ekstraordinært landsmøde den 23. januar, skal de vælge en ny formand. Gruppeformand for partiet i Fredericia Byråd, Susanne Eilersen, er ikke i tvivl om, hvem der skal være ny formand.

Hvis viceborgmester og gruppeformand Susanne Eilersen skulle bestemme, så er Messerschmidt partiets nye formand. Men hun er bange for, at de voldsomme kampe mellem kandidaterne kan få varige konsekvenser for partiet.

Det flyver med direkte personlige angreb mellem især to af de fire formandskandidater. I alt har fire kandidater meldt sig inden for fristen. De to er prominente navne i partiet, Martin Henriksen og Morten Messerschmidt, men samtidig vil også de mere ukendte Merete Dea Larsen og Erik Høgh Sørensen stille deres mandat til rådighed.

– Hvis man kigger på det, så er det første gang i parties historie, at der er kamp om formandsposten. Set i lyset af det der sker i medierne, så er jeg bekymret. Det ser ikke kønt ud. Jeg er både ked af og overrasket over den udvikling, det har taget, fortæller Susanne Eilersen om situationen i hendes parti.

Personer fremfor politik er ikke vejen frem

Det ærgrer Susanne Eilersen, at fokus på den måde er endt med at handle om personer fremfor politik. Dansk Folkeparti er et politisk parti – ikke et persondrevet parti, forklarer hun. Men i den seneste tid har det handlet om alt andet end det politiske indhold.

– Man skal huske på, at vi er alle sammen medlem af det samme parti. For mig at se bliver det personbåret fremfor det politiske. Det her med fløje og at man på de sociale medier ikke taler pænt om hinanden, det har overrasket mig meget negativt. Det er fair nok, hvem man støtter, det er demokratiet. Men at der er kommet en ond tone medlemmerne i mellem, det har overrasket mig, og det er jeg ked af, siger Susanne Eilersen og fortsætter:

– Dagen efter vi har valgt en formand, skal vi finde hinanden og kæmpe i samme parti for Danmark. Med de grøfter der bliver gravet, så kan det blive svært. Jeg havde slet ikke troet, at man ville komme dertil. Jeg har været klar over, at der var nogen i ledelsen, der havde et anstrengt forhold til hinanden, men jeg er overrasket over det bryder ud i lys lue på den måde.

Kendisfaktor betyder noget

Der skal senest være valg til Folketinget i sommeren 2023 – og derfor skal den nye formand være et kendt navn, lyder det fra Susanne Eilersen. For kendisfaktor betyder noget, hvis Dansk Folkeparti skal genvinde det tabte.

– Der er fire kandidater der stiller op – og kun én i Folketinget. Der er kun halvandet år til næste Folketingsvalg, så vi har lidt travlt. Jeg har hele tiden støttet Morten Messerschmidt, og med de briller på tror jeg, at hvis vi skal spille en rolle og undgå endnu en halvering, så har vi brug for en formand der er repræsenteret i Folketinget i dag. Så har det også lidt med kendisgraden at gøre. Dansk Folkepartis overlevelse er ikke kun afhængig af de 9-10.000 medlemmer vi har. Det handler også om at genskabe en tillid ved vælgerne. Der har kendskabsgraden noget at skulle sige. Halvandet år er bare ikke lang tid i den kontekst, siger Susanne Eilersen.

– Jo, Martin Henriksen er en kendt profil, men mere på enkeltområder. Jeg tror ikke man har set ham favne et parti. Der kommer Morten Messerschmidt med flotte stemmetal fra EU og selvom vi gik tilbage fik han et flot Folketingsvalg, fortsætter hun.

Ingen kan undværes

I valgkampen har der også været personfnidder uden for formandskampen. Ledende figurer står til at blive sorteret fra og holdt uden for indflydelse, hvis ikke formandsvalget ender i deres retning. Det er en farlig vej, understreger Eilersen.

– Som parti skal vi lægge personfnidder væk og fokusere på, hvem der bedst kan overbevise vælgerne om, at de skal komme tilbage til Dansk Folkeparti. Vi har brug for alle gode kræfter. Det gælder også Martin Henriksen, Merete Dea Larsen og Erik Høgh. Vi har alle en rolle at spille i genskabelsen af Dansk Folkeparti. Men vi har brug for, at vi alle rykker sammen i bussen og får kigget fremad for partiet. Der kan jeg godt være bekymret. For jeg synes grøfterne der bliver gravet er for dybe, siger Susanne Eilersen og fortsætter:

– Jeg synes ikke, at man har råd til at smide kvaliteter som Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt på jorden. Man skal som leder huske at favne og tage alle kræfter med. Når der er kampvalg, så er der stemmer bag alle kandidater. De medlemmer der har stemt noget andet, skal man også sørge for at favne. Jeg mener, at man som partiformand, uanset hvem det bliver, ikke har råd til at tilsidesætte nogen på grund af personer. Det hører jeg heller ikke Morten Messerschmidt sige. Jeg hører ham sige, at alle der vil være med til genrejsningen får en rolle at spille. Det mener jeg er den rigtige vej at gå.

Vi er mere end EU og udlændinge

For Susanne Eilersen er det afgørende, at Dansk Folkeparti igen kommer til at tale om politik fremfor personer. Dansk Folkeparti har meget mere at byde på, forklarer hun.

– Jeg håber, at vi kommer til at tale politik igen. For det synes jeg ikke vi har gjort siden Folketingsvalget i 2019. Jeg håber, at vi kommer til at politikudvikle igen. Vi skal have et nyt arbejdsprogram og få tilpasset det til vores nye hverdag. Vores politik er den samme, men Dansk Folkeparti udvikler sig med samfundet. Der er et område som klima, energi og bæredygtighed en meget vigtig dagsorden, som jeg mener vi skal have sat meget mere fokus på. Der trænger vi til internt at få talt om hvor vi som Dansk Folkeparti gerne vil hen, siger Susanne Eilersen og fortsætter:

– Så er der selvfølgelig hele ældreområdet, hvor vi kommer til at mangle hænder. Man har prøvet gennem mange år at få nogle af de her administrative opgaver væk, men vi skal turde have en snak om hvordan. Hele problematikken om at vi mangler hænder og plejehjemspladser generelt. Jeg tror også vi skal kigge i andre boformer. Hele det her område er centralt at vi får arbejdet med.

– Sundhedsområdet, hvor der i den grad mangler reformer, er også helt centralt for Dansk Folkeparti. Der er mange andre områder end EU og udlændinge. Vi kan også gentænke hvor Dansk Folkeparti gerne vil have placeret Danmark om 10, 15 og 20 år, slår Susanne Eilersen fast.

– Jeg håber, det bliver et DF der taler politik og ikke personer når vi d. 23. januar har valgt en ny formand, lyder det afslutningsvist fra Susanne Eilersen, gruppeformand for Dansk Folkeparti i Fredericia Byråd.