Hvis man er klemt økonomisk og har tænkt sig at stemme efter pengepungen, så risikerer man at få en endnu værre situation i løbet af det næste års tid. Det spår vismændene, der direkte kalder den nuværende finanspolitik for uhensigtsmæssig. Begrundelsen er at man ønsker at få dæmpet inflationen, og det kan ikke lade sig gøre, når politikerne pumper penge ud i samfundet.

Først pumpede Christiansborg et trecifret milliardbeløb ud under corona krisen, der blev lånt i udlandet. Pengene skulle holde hånden under kriseramte virksomheder. Allerede i sommeren 2021 begyndte prisstigningerne på grund af at virksomhederne ikke kunne levere varer på grund af nedlukninger over hele verden, hvorfor priserne steg. Dernæst kom energikrisen, afledt af krigen i Ukraine, hvorfor de stigende energipriser blev afspejlet i priserne. Som en konsekvens af dette har Christiansborg sendt flere penge afsted til klemte borgere, hvorfor at efterspørgslen ikke falder tilstrækkeligt. Endeligt er det offentlige forbrug fortsat højt.

Nu kommer vismændene med dystre prognoser, og samtidig advarer de politikerne, der netop nu rejser landet rundt for at sælge deres politik til vælgerne. Og ude hos vælgerne står pengepungen for mange øverst på dagsordenen. Medierne flyder dagligt over med historier om pressede danskere, der vil have hjælp til deres økonomi. Derfor advarer vismændene politikerne om, at de ikke medvirker til at øge efterspørgslen og sender flere penge ud i samfundet:

“Den finanspolitiske lempelse i 2022 vurderes at være uhensigtsmæssig i lyset af konjunktursituationen, idet finanspolitikken burde have bidraget til at dæmpe efterspørgslen og dermed inflationen. Dansk finanspolitik kan ikke alene bringe den aktuelt høje inflation tilbage på et mere normalt niveau, men det er væsentligt, at finanspolitikken ikke bidrager til at øge prispresset yderligere. Det er derfor også væsentligt, at der henover efteråret ikke indgås aftaler, der øger efterspørgselspresset yderligere i år. Eventuelle ekspansive tiltag bør derfor modgås af finansiering med tilsvarende aktivitetseffekt”, skriver de.

Mange danskere er ramte af prisstigningerne, ikke mindst på energi, og effekten rammer vilkårligt. Det er ikke mindst gas og elpriser, der er røget i vejret. Samlet set er det i sær folk på de laveste indkomster og overførselsindkomster, der mærker effekten. Der er samtidig ikke udsigt til, at der er tale om et kortvarigt problem. Prognoserne fortæller, at priserne fortsat vil stige. Vismændene fokuserer derfor på politikernes pakkeløsninger:

“Der har i den seneste tid været et betydeligt fokus på tiltag, der sigter mod at afhjælpe konsekvenserne af prisstigningerne for husholdninger og virksomheder. En række tiltag handler om at kompensere udvalgte grupper for de hastigt stigende priser. I foråret og den tidlige sommer blev der blandt andet aftalt udbetaling af en varmecheck og engangsbeløb til pensionister. Efter sommerferien blev det besluttet at lægge loft over huslejestigninger i visse lejeboliger, og der er for nyligt indgået en aftale om midlertidig nedsættelse af el-afgiften, højere børnecheck og låneordning for høje energiregninger. Samtidig er der både her- hjemme og i EU en diskussion om at beskatte ekstraordinær indtjening hos nogle virksomheder som følge af de stigende priser”.

Konkret slår vismændene fast, at det ikke er muligt at afhjælpe svære vilkår hos alle, men derimod at omfordele byrderne. Dertil kommer en forventning om, at der nu vil komme flere fyringsrunder. Overordnet set er krisen ikke noget, som Danmark selv kan løse. Der er tale om internationale konjekturer og problemstillinger, hvor EU også kommer til at spille en rolle. Arbejdsmarkedet har i et stykke tid været præget af lav arbejdsløshed, men samtidig mangel på kvalificeret arbejdskraft. Men nu forventer man altså at der kommer 100.000 flere ledige inden udgangen af 2023.

“Aktiviteten i Danmark er så småt begyndt at bremse op, men afmatningen sker fra et meget positivt udgangspunkt med en beskæftigelse, der skønnes at være knap 4 pct. over det strukturelle niveau. De svagere udsigter i udlandet, husholdningernes reallønstab, de højere finansieringsomkostninger samt den betydelige usikkerhed knyttet til de økonomiske udsigter ventes at reducere efterspørgslen henover efteråret og igennem næste år. Prognosen indebærer omtrent nul-vækst i tre år, sådan at BNP ved udgangen af 2024 vil være på nogenlunde samme niveau som ved udgangen af 2021. Samtidig ventes beskæftigelsen at falde med mere end 100.000 personer frem til udgangen af 2023, jf. figur A. Prognosen indebærer dermed, at det aktuelt store positive beskæftigelsesgap gradvist lukkes og vendes til et negativt gap på ca. 1 pct. i 2024”, skriver vismændene.

Konklusionen er at vismændene advarer politikerne mod at sende flere penge ud i samfundet. I stedet for anbefaler de krone for krone finansiering, samt at man vurderer aktivitetseffekten af konkrete tiltag.