En ny CEPOS-analyse peger på, at Fredericia i princippet kunne have brugt 361 millioner kroner mindre i 2024, hvis kommunen havde været lige så udgiftseffektiv som Vejle. Det tal giver stof til eftertanke, siger Liberal Alliances Christian Jørgensen, men han advarer mod at tro, at pengene bare ligger klar til hævning. Rapporten skal bruges som inspiration, ikke som facit.
En analyse fra CEPOS har endnu en gang sat gang i den lokale diskussion om, hvor effektivt Fredericia Kommune forvalter skatteborgernes penge. Ifølge beregningerne kunne kommunen i 2024 i princippet have brugt 361 millioner kroner mindre, hvis driften havde været tilrettelagt med samme udgiftseffektivitet som Vejle Kommune, der igen topper listen.
Tallet er stort nok til at sætte fantasien i gang. For 361 millioner kroner er ikke småpenge i en kommune, hvor debatten om økonomi ofte kredser om skoler, ældre og velfærd, og hvor det politiske sprog jævnligt er præget af knappe budgetter og prioriteringer, der gør ondt.
Men netop derfor bør rapporten også læses med omtanke, mener Christian Jørgensen fra Liberal Alliance i Fredericia.
Han kalder analysen en anledning til refleksion – ikke bare for politikerne, men også for forvaltningen.
»Det man overordnet kan sige, det er, at rapporten giver anledning til refleksion. Det bør den gøre generelt, både på politikere og på forvaltning,« siger han.
361 millioner lyder vildt, men 9 procent gør det mere jordnært
En del af forklaringen på, at tallet virker så voldsomt, ligger ifølge Christian Jørgensen i størrelsen på kommunens samlede økonomi.
Fredericia arbejder med et budget på godt fire milliarder kroner, og set i den målestok svarer kommunepotentialet ifølge CEPOS til omkring ni procent.
»Når man hører tallet 361 millioner, så lyder det jo umiddelbart som et meget højt tal. Men hvis man kigger på, at det er med udgangspunkt i et budget på godt fire milliarder kroner, så svarer det til et potentiale på cirka ni procent. Så lyder det måske ikke helt så meget på månen,« siger han.
Han peger samtidig på, at det netop er sådan nogle procenter, der kan blive til meget store beløb, fordi kommunens økonomi er så omfattende.
Skepsis, benchmark og et regneark med blinde vinkler
Selvom han mener, rapporten er relevant, understreger han, at man skal være varsom med at behandle den som sandhed med stort S.
»Man skal altid tage den slags undersøgelser eller rapporter med en naturlig skepsis og lade være med at tage dem som den evige sandhed. Man skal tage dem som inspiration,« siger han.
Han fremhæver, at benchmark-øvelser kan give skæve resultater, hvis man ikke tager højde for forskelle, som regnearket ikke fanger. Som eksempel nævner han en tidligere beregning om potentielle besparelser på vejdrift, hvor den mest effektive kommune ifølge ham var Frederiksberg.
»Der var et stort potentiale for rigtig mange kommuner, men det opstår også, når man benchmarker på den måde, hvor den bedste kommune er Frederiksberg, hvor der ikke er ret meget vej, og hvor der bor mange mennesker,« siger han og tilføjer:
»Det er bare for at sige, at tingene ikke er helt enkle og ikke sort-hvide.«
Vil kigge mod Vejle – og ud over kommunegrænsen
I Liberal Alliance vil man ifølge Christian Jørgensen bruge CEPOS-rapporten aktivt i budgetarbejdet i byrådet. Ikke som en spareplan, men som et redskab til at stille spørgsmål og hente inspiration.
»Når vi skal sidde og snakke budgetter og prioriteter, vil vi inddrage rapporter som dem fra CEPOS i dialogen om mulighederne. Man skal ikke tage skyklapper på og tro, at den måde, man gør tingene på i Fredericia, er den eneste rigtige,« siger han.
Og han peger på, at Fredericia har et oplagt sammenligningspunkt tæt på.
»Vi har landets mest udgiftseffektive kommune lige ved siden af os i Vejle, hvor der sidder en Venstre-borgmester. Og vi har en Venstre-borgmester i Fredericia fra 1. januar, som har arbejdet i Vejle Kommune i mange år. Det er da nærliggende, at de taler sammen,« siger han.
Han nævner også andre kommuner, der ifølge analysen ligger højt, og understreger, at det ikke kun handler om borgerligt ledede kommuner.
»Ikast-Brande ligger også rigtig fint, og Holbæk gør det samme, hvor der sidder en socialdemokratisk borgmester. Pointen er, at vi skal kigge ud over kommunegrænsen, tale med kommuner, der benchmarker godt, og læse analyserne for det, de er,« siger han.
Skat, respekt for pengene – og realisme
I CEPOS-analysen bliver tallet også omsat til privatøkonomi. Her lyder regnestykket, at en almindelig arbejderfamilie i Fredericia betaler omkring 17.900 kroner mere i skat om året, end hvis kommunen var lige så udgiftseffektiv som Vejle.
Det perspektiv rammer direkte ned i Liberal Alliances politiske grundsyn, siger Christian Jørgensen.
»Som liberal mener jeg, at man skal behandle andre menneskers penge med respekt,« siger han.
Han åbner for, at effektivisering i sidste ende kan give mulighed for skattelettelser, men gør det samtidig klart, at det ikke er et nært forestående lokalt projekt.
»Jeg tror ikke, at skattelettelser er på agendaen i Fredericia på den korte bane. Der er udfordringer, der er mere presserende,« siger han og peger på, at der i det nye byrådsgrundlag ikke er lagt op til hverken skatteforhøjelser eller skattenedsættelser her og nu.
Forvirringen er forståelig, men pengene kan ikke hives ud af en automat
Når der bliver talt om manglende penge til velfærden, kan et tal som 361 millioner hurtigt fremstå som en nøgle, der kunne løse mange problemer på én gang.
Den forvirring forstår Christian Jørgensen godt.
»Ja, det kan jeg sagtens forstå,« siger han og peger på, at regnestykket i princippet gælder alle kommuner, der ikke ligger nummer ét.
»Der skal jo være én mest effektive kommune, og det betyder samtidig, at alle andre er mindre effektive og derfor har et potentiale af varierende størrelse,« siger han.
Og derfor advarer han mod den nemme konklusion, at Fredericia blot kan skære beløbet ud uden konsekvenser.
»At tro, at man én til én bare kan spare 350 millioner kroner, uden at nogen kan mærke det, så simpel er verden ikke,« siger han.
For ham er pointen snarere, at analysen bør udløse en seriøs gennemgang og en politisk diskussion om, hvor Fredericia eventuelt kan drive tingene anderledes – og hvor grænsen går.
»Det kalder på en grundig analyse, en grundig snak og en grundig læsning af rapporten med henblik på at finde ud af, hvad man kan lade sig inspirere af i det videre arbejde i Fredericia Kommune,« siger han.
Læs også
