Den økonomiske håndsrækning til danske fiskere efter brexit er godt på vej. Nu har EU-Kommissionen godkendt den største af støtteordningerne under EU’s såkaldte brexit-reserve, så danske fiskere får mulighed for at ansøge om mere end 840 mio. kroner i kompensation for tab af kvoteværdi pga. brexit.
Det britiske farvel til EU skabte chokbølger gennem Europa, og brexit har også haft store konsekvenser for det danske fiskeri – bl.a. ved en reduktion af danske fiskekvoter.
Efter brexit vedtog EU at oprette en såkaldt brexit-reserve. Den danske andel er samlet omkring 2 mia. kroner, hvoraf ca. 1,3 mia. kroner er afsat til fiskerisektoren og lokalområderne. Fordelingen af de ca. 1,3 mia. kr. blev fastsat i en politisk aftale med samtlige partier i Folketinget den 16. december 2021.
Nu har EU-Kommissionen givet den endelige godkendelse af den største pulje på 840,8 millioner kroner under brexit-reserven. Midlerne går direkte til erhvervet og skal kompensere fiskere, der den 31. december 2020 ejede kvoter, som reduceredes som følge af brexit. Puljen åbnes i starten af maj 2023, hvorefter danske fiskere kan søge puljen på Fiskeristyrelsens hjemmeside. Pengene vil blive udbetalt snarest derefter.
Brexit-midlerne er en del af de mange millioner kroner, der den kommende tid vil blive udmøntet til fiskerierhvervet, hvor en stor del af det danske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogram (EHFAF) også vil blive udmøntet.
Fiskeriminister, Jacob Jensen, siger:
– Brexit var et hårdt slag for dansk fiskeri, og det har ramt erhvervet på indtjeningen, efter kvoterne er reduceret. På tværs af Folketinget blev vi enige om en hjælpepakke til fiskere, følgeerhverv og lokalområder for de tab, de har lidt. Derfor er jeg rigtig glad for, at EU nu endeligt har godkendt den største af ordningerne, så vi snart kan få mere end 840 millioner kroner ud at leve. Ud over de her mange millioner fra brexit-reserven, er der i den kommende tid penge på vej til bl.a. grøn omstilling, forskning og kystfiskeri. Og så glæder jeg mig rigtig meget til den grundlæggende dialog om fremtiden for dansk fiskeri, som vi skal have i efteråret, når Fiskerikommissionen afleverer deres konklusioner. Jeg håber, at 2023 bliver et godt år for dansk fiskeri, og at mange i erhvervet ser lysere på fremtiden.
Formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, siger:
– Vi har kæmpet benhårdt for kompensation for de fiskekvoter, som blev taget fra dansk fiskeri i forbindelse med brexit-aftalen. Derfor er det glædeligt, at kompensationen nu er på plads. Jeg håber, at vi nu kan lægge brexit bag os og se fremad. Kompensationen sikrer, at fiskeriet fortsat kan bidrage med sunde og klimavenlige fødevarer og vigtige arbejdspladser i vandkantsdanmark. Derfor skal der lyde en stor tak til regeringspartierne og ministeren, der gennem hele forløbet har kæmpet for kompensation for kvoter, for arbejdspladserne og for dansk fiskeris fremtid.
Formand og fiskeskipper for Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Jens Rasmussen, siger:
– Med brexit mistede danske pelagiske fiskerrettigheder for mere end 650 mio. kr. Det har sat udvikling og omstillingen i sektoren i stå. Med muligheden for at søge kompensation for det tab, genskabes nu fundamentet for nødvendig omstilling til et grønnere og mere bæredygtigt pelagisk fiskeri.
Formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Søren Jacobsen, siger:
– Det er glædeligt, at kystfiskerne og kystfiskerordningen endeligt kan blive kompenseret for reduktionen i fiskeriet som følge af brexit. Det skånsomme kystfiskeri er motoren i den grønne omstilling i fiskeriet, og derfor er det vigtigt at blive kompenseret for tabet, så det skånsomme kystfiskeri fortsat spiller en central rolle i fremtiden.
Overblik over udvalgte ordninger til økonomisk støtte til fiskerierhvervet i 2023
Brexit-reserven (BAR)
Efter brexit vedtog EU at oprette en såkaldt brexit-reserve. Den danske andel er samlet omkring 2 mia. kroner, hvoraf ca. 1,3 mia. kroner er afsat til fiskerisektoren og lokalområderne. I december 2021 blev samtlige partier i Folketinget derfor enige om en politisk aftale, der fordeler de 1,3 mia. kroner til erhvervet og lokalområderne. Ordninger under brexit-reserven inkluderer bl.a.:
Pulje til kompensation for tab af kvoteværdi på 840,8 mio. kroner. Ordningen forventes åbnet for ansøgninger i starten af maj 2023 med første udbetalinger snarest derefter.
Pulje til kompensation til forarbejdningsindustrien på 40 mio. kroner. Ordningen forventes åbnet for ansøgninger i starten af maj 2023.
Pulje til ophugningsordning på samlet 204,4 mio. kroner. Ordningen var åben fra d. 15. september til 1. november 2022. Status er, at der er givet tilsagn om støtte til ophugning af 30 fiskefartøjer for i alt 202,4 mio. kr..
Pulje til kompensation for indkomsttab i 1. kvartal af 2021 som følge af brexit på 25 mio. kroner. Ordningen åbnede d. 15. september og er fortsat åben for ansøgninger. Der lukkes for ansøgninger samtidig med puljen for kompensation for tab af kvoteværdi lukker.
Europæiske Hav Fiskeri og Akvakultur Fond (EHFAF)
Til at understøtte EU’s fælles fiskeripolitik har man oprettet den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakultur Fond, som løber fra 2021-2027. Den seneste aftale om anvendelse af den danske andel af Den Europæiske Hav-, Fiskeri og Akvakulturfond på samlet 917 mio. kroner fra 18. marts 2021 dækker fra 2021-2023. En stor del af midlerne fra denne periode vil blive udmøntet i første halvdel af 2023.
Pulje til investeringer i kystfiskeri på 34,5 mio. kroner. Ordningen åbner i starten af marts 2023.
Pulje til indsatser mod spøgelsesnet på 9 mio. kroner. Ordningen åbnede d. 13. februar 2023.
Puljer til maritim viden på samlet 75 mio. kroner åbner i andet kvartal af 2023. Der er afsat:
– 57,9 mio. kroner til bæredygtig forvaltning af havet og fiskeriet
– 8,1 mio. kroner til miljøbeskyttelsestiltag
– 9 mio. kroner til udsætning af åleyngel
Pulje til grøn omstilling af fiskeriet på 84,6 mio. kroner. Ordningen åbner i sommeren 2023.
Puljer til grøn omstilling af akvakultur på samlet 53,7 mio. kroner. Ordningerne åbner i sommeren 2023, og der er afsat:
– 27,6 mio. kroner til udviklingsprojekter
– 21 mio. kroner til reduktion af klimaaftryk og renseteknologier
– 5,1 mio. kroner til erhvervsmæssig tangproduktion
Grøn skattereform
Endelig er der afsat 350 mio. kroner i periode 2025-2029 til omstilling og udvikling af fiskerierhvervet i en grøn retning i forbindelse med Grøn skattereform. Den konkrete udmøntning af pengene vil blive fastsat i forlængelse af Grøn skattereform.
