Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at udgifterne til folkepensionen er steget med over fem procent i 2023, hvilket resulterer i en samlet udgift på 153 milliarder kroner.
Stigningen skyldes primært, at der i december 2023 var omkring 17.000 flere folkepensionister sammenlignet med året før. Den øgede udgift dækker både folkepension, delpension, pensionstillæg og ældrecheck, som er centrale komponenter af den danske velfærdsmodel.
Den samlede stigning i sociale ydelser beløber sig til 13 milliarder kroner, hvilket bringer de samlede udgifter til sociale ydelser op på hele 816 milliarder kroner. Det svarer til en stigning på 1,6 procent sammenlignet med 2022, hvor udgifterne primært er rettet mod kontante udbetalinger og naturalieydelser som pleje og sygehusbehandling.
Alderdom tegner sig for den største post
Blandt de sociale ydelser udgør udgifterne til aldring, herunder folkepensionen, en betydelig del. Hele 37 procent af de samlede udgifter, svarende til 302 milliarder kroner, blev i 2023 brugt på sociale ydelser under formålet alderdom. Det er særligt kontantydelser som folkepensionen, der udgør den største andel med 252 milliarder kroner, mens de resterende udgifter går til plejehjem og hjemmehjælp.
Den voksende andel af ældre i befolkningen lægger ifølge eksperter et øget pres på de offentlige finanser og fremtidens velfærdsudgifter. Eksperterne peger på, at antallet af folkepensionister spiller en central rolle i denne udvikling, og de fremhæver samtidig behovet for at overveje justeringer i pensionssystemet
Flere sociale ydelser under pres
Ud over alderdom var der også store udgifter til sundhed og sygdom. Samlet set brugte staten 174 milliarder kroner på dette område i 2023, hvilket svarer til 21 procent af de samlede sociale ydelser. Ydelserne dækker blandt andet sygedagpenge og behandlinger på hospitaler.
Stigningen i udgifter til sociale ydelser er en fortsat tendens, der har præget de sidste år, især i kølvandet på COVID-19-pandemien og inflationens indvirkning på danskernes økonomi. Socialforskere påpeger, at det kan blive nødvendigt at finde nye finansieringsmodeller for at sikre, at velfærdssystemet forbliver bæredygtigt på lang sigt.
