Når køerne bøvser mindre, udleder de mindre metan, som er en af de værste drivhusgasser.

I Foulum lidt uden for Viborg går nogle helt særlige køer rundt i staldene. Køer, som har fået indopereret en såkaldt fistel. Et slags vindue direkte ind til koens maver.

Gennem røret kan forskerne tage prøver og observere, hvad der sker nede i maverne, når køerne bliver udsat for forskelligt slags foder. Foderet kan nemlig have en enorm betydning for, hvor meget køerne bøvser og dermed, hvor klimavenlige de er.

Forsøg i USA og Australien med at tilsætte den tropiske alge Asparagopsis til foderet har vist, at køer udleder 80 procent mindre metan, når de får algen som tilskud i deres foder. Problemet er bare, at Asparagopsis indeholder stoffet bromoform, som potentielt kan give kræft i mennesker og samtidig skader ozonlaget.

Jagten er derfor gået ind på at finde andre algearter, der har samme effekt, men ikke indeholder bromoform. Og det var netop, hvad Mirka Mølgaard Thorsteinsson undersøgte i sin ph.d., som hun lige har afleveret på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet.

-Jeg har forsket i effekten af en lang række alger, der vokser her i Norden. Håbet er, at de både kan hjælpe med at reducere den metan, køerne udleder, og samtidig måske erstatte den soja, vi i dag importerer fra Sydamerika, siger hun.

Den kunstige komave
Inden Mirka gik ud i universitetets stalde for at fodre de særlige køer med alger, testede hun de forskellige algearter af i en kunstig komave. Et lille apparat til undersøge, om algerne overhovedet reducerede metanudledningen, forklarer hun.

-En kunstig komave er egentlig bare en lille flaske, hvor jeg har fyldt noget vomvæske fra koen i. Så har jeg tilsat den type alge, jeg gerne vil undersøge og fyldt lidt buffer i, der skal fungere som koens spyt, siger hun.

Nede i vomvæsken starter en fermenteringsproces, fordi mikroorganismerne begynder at nedbryde algerne. Det er den særlige cocktail af bakterier, protozoer og svampe i koens mave, der gør, at koen kan nedbryde fibrene (cellulosen) i eksempelvis græs og alger og trække næring ud. Mennesker og de fleste andre dyr, kan ikke nedbryde de hårdføre plantefibre.

Når mikroorganismerne nedbryder cellulosen, sker der en kemisk reaktion, som frigiver CO2, metan og en række andre biprodukter. For at måle hvor meget metan og CO2 processen udleder, satte Mirka sat en pose på flasken, der indfangede gassen.

-Det er en billig og hurtig måde at undersøge algernes effekt på. Når gassen er opsamlet, bruger jeg en gaskromatograf, som kan fortælle, hvor meget der er af de forskellige gasarter i posen. På den måde ved jeg, om algerne har reduceret metan-udledningen i forhold til eksempelvis græs-foder, siger hun.

Fandt ingen effekt i de rigtige køer
Forsøgene i den kunstige komave viste, at en række nordiske alger så ud til at have en effekt. Mirka tog derfor de alger med den største effekt og tilsatte dem til de rigtige køers foder.

-Jeg gav algerne til fire køer. De har allesammen fistler monteret. Det er et slags rør, som vi kan åbne, stikke hånden igennem og tage prøver direkte fra vommen eller tarmen. Jeg tog løbende prøver at maveindholdet. Desuden kom køerne i respirationskamre, hvor mængden af metan, som koen bøvser op, kan måles.

-Desværre så algerne ikke ud til at have en effekt på bøvserne. Køerne udledte ikke mindre metan. En af algerarterne nedsatte dog noget proteinfordøjeligheden, og det er vi ikke interesseret i. Det betyder, at koen får mindre ud af det foder, den får, siger hun.

Hvorfor forsøget virkede i den kunstige komave, men ikke i køerne, ved Mirka ikke præcist. Men det er sådan, at miljøet inde i komaven er langt mere komplekst, end vi kan simulere i en flaske. Der kan derfor være mange forskellige årsager til, at det ikke virkede, forklarer hun.

Jagten på det perfekte foder
Selvom ingen af algerne havde den ønskede effekt i køerne, har Mirka ikke opgivet håbet. Hun leder stadig efter det helt rigtige foder – og hun håber at finde en effekt i en alge, som vokser på vores breddegrader.

-Det, jeg leder efter, er foder som indeholder molekyler, der sætter sig på metanogenerne i koens mave og skruer ned for dem. Bromoform er et eksempel på sådan et molekyle. Desværre er det potentielt sundhedsskadeligt. Derfor er vi på jagt efter et andet molekyle, der har samme effekt, siger hun.

Bromoform og andre molekyler, som reducerer koens metanudledning, skruer ikke blot ned for gashanen. Flere forsøg på AU Viborg har vist, at køer bliver dårligere til at fordøje foderet, når der kommer metanhæmmende tilsætningsstoffer i deres foder. Det kan føre til, at køerne producerer mindre mælk.

-Der er dog forsøg i Holland, der har vist, at det var muligt at skrue ned for metanogenerne, uden at koen optog mindre energi. Jeg leder efter noget foder, der kan netop det, siger hun.

Leder videre i den nordiske tang
Selvom Mirkas forsøg ikke viste den effekt, hun havde håbet på, har hun ikke opgivet jagten. For tang har vi nok af i Danmark med de mange kilometer kystlinje – og i dag udnytter vi stort set ikke tang som ressource.

I tangen leder hun efter såkaldte bioaktive stoffer. Det er molekyler, der minder om bromoform i den forstand, at de hæmmer dannelsen af metan i koens mave. Men uden at have de potentielt sundhedsskadelige effekter.

-Jeg fandt faktisk for nyligt en slags tang, der ser ud til at reducere metanudledningen fra køerne med 15 procent. Den skal jeg arbejde videre med det næste stykke tid, siger hun.

Håbet er stadig, at tangen viser sig at være så effektiv til at begrænse metanbøvserne, at landmændene kan begynde at tilsætte den til foderet. Det kræver dog, at den ikke får koen til at levere mindre mælk.

Om det kommer til at ske, vil Mirka ikke spå om. Hun knokler videre og håber på, at hun en dag finder det perfekte foder.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her