Flaskedrengen, avisbuddet og babysitteren tjener ikke bare penge til en tur i biografen eller nyt tøj i ungdomsårene. De sparer også pengene op, og det gør de i langt højere grad end deres kammerater uden fritidsjob. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Kraka Advisory for Danske Bank.
Således har børn og unge med fritidsjob typisk en opsparing på 11.200 kroner, mens dem uden har sparet cirka 4.700 kroner sammen. Undersøgelsen viser også, at 73 % af alle børn og unge fra 13-17 år på et tidspunkt har haft et fritidsjob.
Det er positivt, fortæller Anne Juel Jørgensen, der er Danske Banks børne- og ungechef.
– Endnu en gang bliver vi bekræftet i, hvor værdifuldt det er for unge at have et fritidsjob. Det styrker dem både socialt og fagligt ved at give dem kompetencer, de kan bruge både i og uden for skolen. Og nu kan vi også se, at det at have fritidsjob også kan være med til at sikre, at de unge får en god økonomisk ballast med sig ind i deres videre ungdoms- og voksenliv, siger hun.
Hun henviser til en analyse fra februar foretaget af Kraka Advisory for Danske Bank, som viser, at grundskoleelever med fritidsjob i gennemsnit får 0,26 point højere karakterer ved afgangseksamen i matematik og dansk i 9. klasse end elever uden job.
Derudover har forskning tidligere peget på, at børn og unge med fritidsjob har en lavere tendens til fravær fra skole og involvering i kriminalitet, samt at de i højere grad bliver indskrevet på videregående uddannelser.
– Det giver plus på kontoen både i bogstavelig og overført betydning at kunne spare op. Det kræver nemlig, at man kan tænke langsigtet om sin økonomi og udskyde sine umiddelbare behov i stedet for bare at bruge rub og stub. Og det kan være svært at lære. Men hvis man som ung kan finde ud af at spare op, øges sandsynligheden for, at man undgår kviklån og hurtige penge, som kan resultere i årelang gæld, og på den måde har man et godt grundlag for økonomisk tryghed senere i livet, forklarer Anne Juel Jørgensen.
Regionale forskelle
Der er dog store regionale forskelle at spore i undersøgelsen. Børn og unge i vestjyske kommuner sparer meget op og arbejder generelt meget sammenlignet med andre kommuner, men kigger man mod Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner finder man en høj andel af børn og unge, der trods ikke i så høj grad at have fritidsarbejde, alligevel sparer en del op.
– Gode pengevaner handler i bund og grund om, at man har nok penge til at leve det liv, som man ønsker og til drømmene. Det skal ikke være et mål i sig selv at spare en masse penge op – heller ikke for børn og unge. Det vigtigste er, at de danner sig egne erfaringer, da vi ved, at øvelse gør mester, også når det gælder økonomisk forståelse. Det kan nemlig have livslange konsekvenser, hvis ikke børn og unge tilegner sig gode pengevaner, slutter hun.
I gennemsnit sparer 16-årige 174 kroner op for hver 1.000 kroner de tjener på deres fritidsjob, mens 17-årige i gennemsnit sparer 116 kroner op for hver 1.000 kroner tjent.
Fakta om undersøgelsen:
– Kraka Advisory står bag undersøgelsen, der er foretaget for Danske Bank.
– Analysen har fokus på sammenhængen mellem opsparing og fritidsjob for børn og unge, og børn og unge er afgrænset til at være 12-17-årige.
– Opsparing betragtes kun som opsparing i form af indestående i banker, hvorfor børneopsparinger ikke er indeholdt i datagrundlaget for analysen.
– Undersøgelsen er udarbejdet på basis af mikrodata fra Danmarks Statistik.
