Eleverne i 8., 9. og 10. klasse skal ikke længere vurderes på deres uddannel-sesparathed forud for optagelse på en ungdomsuddannelse. Det har rege-ringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgået en aftale om.
Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) er blevet en bureaukratisk og ressourcekrævende proces, som hverken gavner eleverne eller bidrager tilstrækkeligt til at afklare deres uddannelsesvalg.
Derfor er regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og aftalepartierne enige om at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen.
Det betyder, at eleverne ikke længere skal vurderes på deres sociale, personlige samt praksisfaglige forudsætninger, når de skal optages på en ungdomsuddannelse.
Samtidig ophæves kravet om, at alle elever i folkeskolens 8.-10. klasse skal arbejde med en studievalgsportfolio. Det fremgår af den politiske aftale, at den nye ordning træder i kraft med virkning fra skoleåret 2024/2025.
– Jeg er meget glad for, at vi nu afskaffer bureaukrati i folkeskolen, så lærerne kan bruge tiden på at undervise og være sammen med eleverne. I de kommende måneder vil regeringen tage initiativ til at drøfte afslutningen af skolen og fagene. Det vil blandt andet ske i regi af Sammen om Skolen, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.
– Alle duer til noget, man skal bare finde ud af, hvad det er. Det lærte Ole Lund Kirkegaard os i sin bog om Gummi-Tarzan. Nu gør vi op med den uddannelsesparathedsvurdering, der modsat hensigten endte med at føles netop som en stempling af vores unge ved at vurdere dem ikke kun fagligt, men også socialt og personligt. Og det blev endnu et lag bureaukrati ud over skolerne. Det og studievalgsportfolioens bureaukrati afskaffer vi nu til gavn for lærerene, hverdagen på skolerne og ikke mindst eleverne, siger Astrid Krag, Socialdemokratiet.
– Venstre har i lang tid kæmpet for, at vi skal se på, hvad unge mennesker uddannelsesmæssigt er parat til, fremfor at stemple dem som ”parate” eller ”ikke-parate”. For Venstre tror på, at alle kan noget, og at dette skal være udgangspunktet for skolernes vejledning. Med denne aftale fjerner vi derfor uddannelsesparathedsvurderingen og styrker i stedet vejledningen for de unge. Aftalen betyder endda, at vi kan fjerne unødvendigt bureaukrati for 24 mio. kr., som vi kan bruge på at investere i vejledning til de unge. Samlet set er det en god aftale for os, der ønsker mere fokus på den enkelte unge og mindre bureaukrati, men i særdeleshed er det en god aftale for de unge i udskolingen, siger Anni Matthiesen, Venstre.
– I Moderaterne mener vi, at alle elever er parate til en eller anden form for uddannelse. Det er der ingen grund til at påtvinge lærerne at give en bureaukratisk vurdering af. Med aftalen tager vi et skridt i retning af at frigive tid til det, der har værdi i skolen. Mindre meningsløst bureaukrati, mere undervisningskvalitet og vejledning, siger Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.
– Det er meget vigtigt for SF, at man nu skrotter uddannelsesparathedsvurderingen. I årevis har tusindvis af unge hvert år følt, at de dumpede i livet, fordi de fik at vide, at de hverken havde personlige, sociale eller faglige kompetencer. Nu skrotter vi nogle af de bureaukratiske spindelvæv, som de unge skal mase sig igennem i slutningen af folkeskolen og styrker vejledningen i stedet. Forhåbentlig vil det øge de unges trivsel, siger Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.
– For Danmarksdemokraterne er det afgørende, at vi endegyldigt kommer af med begrebet ’ikke-uddannelsesparat’ og sikrer, at udgangspunktet for skole- og vejledningsindsatsen er, at alle elever kan noget. Derfor glæder det os, at aftalen specificerer, at kommunerne og skolerne skal tilrettelægge en bred vejledningsindsats, der har fokus på erhvervsskolerne og bakkes op af konkrete initiativer, som tager udgangspunkt i elevens faglige motivation, forudsætninger og ønsker for fremtiden. Ingen børn må efterlades på perronen, og derfor skal alle have forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelse eller beskæftigelse, når de forlader skolen, siger Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.
– For Liberal Alliance er det selvfølgelig vigtigt at undgå unødvendige dokumentationskrav. Ved at fjerne uddannelsesparathedsvurderingen og kravet om studievalgsportfolioen, får lærerne mere tid til eleverne. Endnu vigtigere er det, at man som elev i folkeskolen ikke længere skal vurderes på sin person, men udelukkende på ens faglighed. Vi skal væk fra abstrakte krav i skolen. Denne aftale er et godt skridt i den rigtige retning, siger Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.
– Det er godt, at unge ikke længere skal vurderes ud fra uklare kriterier ved deres person, men kun på deres faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Nu gør vi skolen mindre bureaukratisk og sikrer mere tid til lærernes kerneopgave. Samtidig ønsker vi, at regeringen hurtigst muligt indkalder til forhandlinger om at sikre bedre overgange fra skole til ungdomsuddannelse ved at hæve karakterkravet til gymnasiet, siger Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.
– I Enhedslisten har vi længe kæmpet mod uddannelsesparathedsvurderingen, der har stemplet børn og unge som ikke-uddannelsesparate. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu afskaffer UPV’en endegyldigt, og dermed også den følelse af nederlag og pres den har medført for rigtig mange børn og unge. Det er vigtigt i en tid med stigende mistrivsel. I Enhedslisten mener vi generelt, at tests og vurderinger skal fylde langt mindre i børn og unges hverdag, og at vejledning og feedback skal fylde langt mere. Det her er et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger Mai Villadsen, Enhedslisten.
– Jeg er simpelthen så glad for, at det nu bliver slut med, at elever i 8. klasse skal vurderes. Det har virkelig ikke gjort noget godt for nogen. For mig og Radikale Venstre er det et vigtigt første skridt til, at folkeskolen kommer til stå i sin egen ret, hvor eleverne kan blive opslugt af noget, der er større end dem selv, i stedet for at hele udskolingen handler om at skulle videre. For at komme derhen skal lærerne have mulighed for at udvikle en ny måde at afslutte skolen og fagene på, og jeg er derfor særligt glad for, at ministeren har tilkendegivet, at det er noget, vi senere skal kigge på, siger Lotte Rod, Radikale, Radikale Venstre.
– Dansk Folkeparti støtter afskaffelsen af UPV’en og afbureaukratiseringen af folkeskolen. Jeg sender også en venlig tanke til Venstres tidligere folketingsmedlem Stén Knuth, der i sin tid med et beslutningsforslag tog det op i folketingssalen og dermed banede vejen for denne aftale, siger Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.
– I Alternativet er vi glade for, at vi nu afskaffer uddannelsesparathedsvurderingen, som har haft en negativ indvirkning på elevernes trivsel og været udskældt af både lærere, elever og forældre. Børn skal mødes med en anerkendende vejledning, hvor der tages højde for den enkeltes behov, trivsel og drømme, og fokus skal være på at hjælpe dem godt videre i livet efter afslutningen på grundskolen, uanset uddannelsesvalg, siger Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet.
– Alle elever kan noget, og alle elever er parate til noget efter grundskolen. Det glæder os derfor i Nye Borgerlige, at vi nu afskaffer den bureaukratiske, nedværdigende og mere eller mindre ubrugelige uddannelsesparathedsvurdering, som eleverne indtil nu har været underlagt forud for optagelse på en ungdomsuddannelse, siger Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.
Forud for den politiske aftale har en arbejdsgruppe bestående af parterne i Sammen om Skolen og Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og FGU Danmark udarbejdet en rapport med anbefalinger til, hvad der kan erstatte uddannelsesparathedsvurderingen.
De politiske drøftelser i forbindelse med aftalen har taget afsæt i arbejdsgruppens anbefalinger.
Sammen om Skolen er regeringen, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen.