Regeringens beslutning om ikke at inkludere Fredericia i første fase af brintrørsinfrastrukturen er fornuftig, mener Karsten Byrgesen, løsgænger i Fredericia Byråd.
Han har længe været kritisk over for de økonomiske og praktiske forudsætninger for brintprojekterne og mener, at der ikke er grundlag for massive investeringer i en infrastruktur, som hverken industri eller marked efterspørger.
– Regeringen mener, at borgernes penge er bedre brugt på noget andet end at investere i et enormt brintnetværk på tværs af Jylland, når selv industrien ikke har behovet. Vi hører hele tiden, at der står en lang kø af virksomheder, der vil producere strøm i Nordsøen, men i realiteten er der ingen, der laver strøm derude i dag. Hele forudsætningen for at producere brint forsvinder, når der ikke er den nødvendige strømkapacitet til det, siger Byrgesen.
Byrgesen peger på, at selv hvis der var tilstrækkelig produktion af grøn strøm, så er der fortsat en række ubesvarede spørgsmål omkring, hvordan brinten skal produceres og transporteres.
“Og hvis man så endelig skulle lave brint, hvordan skulle man drive den proces? Med olie, gas eller flis? Og hvornår bliver flis egentlig grønt, når det kommer til stykket? Der er ganske enkelt ikke nogen, der tør investere i projekterne, fordi grundlaget ikke er til stede, siger han.
Han henviser til udviklingen i brintbranchen, hvor flere aktører har trukket sig fra markedet.
– Jeg har hele tiden spurgt: Hvor skal strømmen komme fra? Hvordan skal brinten transporteres? Og hvad koster det? Når man regner på det, så bliver prisen så høj, at det ikke er en bæredygtig forretning. Selv aktørerne i brintbranchen har mistet troen på det. Se bare AOKU, de har lukket deres brinttankstationer i Danmark. Hvorfor skulle regeringen så bruge milliarder på at installere dyre brintrør, når dem, der producerer brinten, ikke engang selv ser potentialet?, siger Karsten Byrgesen.
Byrgesen mener derfor, at det er økonomisk ansvarligt ikke at forlænge ledningen fra Vejen til Fredericia.
– At droppe ledningen fra Fredericia til den dansk-tyske grænse er ikke nogen dramatisk beslutning – det er en nødvendig erkendelse af, at der ganske enkelt ikke er nogen forretning i det. Vi kunne ende med at bruge milliarder af kroner på at lagre brint i en enorm tank, uden at nogen faktisk efterspørger det. Den dag, det giver mening, vil markedet nok selv tage over. Men vi ser jo ikke virksomheder stå i kø for at producere brint, og vi ser heller ikke kunder, der står klar til at købe det, siger han.
For Fredericia ser han ikke et behov for brintinfrastruktur på nuværende tidspunkt.
– Hvad skal vi egentlig bruge al den brint til i Fredericia? Hvis vi havde en brintfabrik, der kunne anvende den rette strøm, ville vi knap nok kunne producere en liter brint til en rentabel pris. Selv hvis vi producerede nok, ville det næppe kunne dække behovet for raffinaderiet eller andre industrielle processer. Det er en god drøm på papiret, men virkeligheden ser anderledes ud, slutter Karsten Byrgesen.
