Christina Herss var indtil i fredags tilknyttet bostedet Kobbelgården 3 i Fredericia. Hun har gennem længere tid råbt op om problemer på bostedet, der for nyligt fik et skærpet påbud, men nu har ledelsen på stedet meddelt hende, at hun har fået tjenestefri.

Kobbelgården 3 har i den seneste tid været i et stort søgelys grundet et skærpet påbud, efter Socialtilsyn Syd havde aflagt dem et besøg, men problemerne har været der i længere tid, selvom det skærpede påbud først kom i december. Det fortæller Christina Herss.

Christina nåede at være ansat på Kobbelgården 3 i over 9,5 år. Nu er det slut. Hun er ikke længere er velkommen på stedet, der har været hendes arbejde og en stor del af hendes identitet. Ved udgangen af januar ophører hendes ansættelse helt. Hun er blevet meddelt, at hun har fået tjenestefri. I fredags blev hun bedt om ikke at møde på arbejde mere.

– Jeg fik en mundtlig meddelelse om ikke at komme på arbejde mere. Jeg spurgte, hvorfor? Ledelsen sagde, at mine kollegaer på dag/aften var utrygge ved, at jeg var der, fordi jeg var ukollegial. Jeg skrev til en af lederne, at jeg blev nødt til at få på skrift, hvorfor jeg ikke skal komme, så jeg ikke noteres for at udeblive. Jeg fik samme svar. De var utrygge og jeg var ukollegial, siger Christina.

Den nu tjenestefri Christina har ikke fået uddybet, hvad der er skyld i, hvad det vil sige, at hun har skabt utryghed og været ukollegial. Hun har dog en formodning, som hun nu deler med AVISENs læsere.

– Min helt egen gisning er, at det skyldes en kommentar jeg har lavet på Facebook, hvor jeg skrev noget i retning af, at når man får en fuck-finger fra ledelsen, så må man tage skeen i den anden hånd og gå til Socialtilsynet, siger Christina Herss.

Hun understreger, at det ikke er hende, der har anmeldt Kobbelgården til Socialtilsynet og var skyld i tilsynet, der endte med at give bostedet et skærpet påbud.

– Det er jeg ret sikker på, at ledelsen og mine nu tidligere kollegaer tror, men det er ikke mig. Nogle af de episoder, der har været på Kobbelgården, har jeg talt højt om, men jeg har ikke meldt det videre til tilsynet, siger Christina.

Beretningerne fra Kobbelgården går på en meget skiftende personalegruppe, og nu skal der skiftes yderligere ud med afskedigelsen af Christina.

– Jeg har aldrig været på en arbejdsplads, der har haft så stor udskiftning, konstaterer hun.

Grunden til den store udskiftning mener Christina er, at man ikke føler sig tryg som personale på stedet.

– Jeg synes ikke, at ledelsen er synlig, og jeg tror ikke, at personalet føler sig trygge. Derfor flytter mange fra Kobbelgården 3. Hvis man ikke ved, hvordan man skal agere i en given situation, så har man ikke lyst til at være der, siger Christina.

Til februar skal Christina til at studere, og derfor var hun stoppet til den tid af naturlige årsager. Hun havde dog gerne været episoden med at få tjenestefri foruden.

– Jeg ville gerne have haft min sidste arbejdsdag, da jeg har det godt med mine kollegaer. Jeg er harm over måden, jeg skal stoppe på. Det virker som om, at der skal ryddes op fra ledelsens side over for dem, der tør sige noget og ikke er enige med ledelsens måde at håndtere episoder på.

Hvordan bliver Kobbelgården bedre?

Med 9,5 år som medarbejder på Kobbelgården har Christina et indblik i, hvordan den er som arbejdsplads, og hvordan stedet er for beboerne. Hun peger på en ting, som hun synes vil hjælpe på stedet.

– Der skal en ny ledelse til, siger hun uden tøven.

Et andet aspekt i det er, hvordan Kobbelgården er opbygget som bosted.

– Matriklen er slet ikke tilrettet den beboergruppe, som er derude. Der er mange forskellige diagnoser på stedet. Og der er ét stort fællesareal, og det er ikke godt med så mange forskellige diagnoser samlet på ét sted, siger Christina.

Christina har igennem årene sagt tingene, som de er, hvis der har været episoder, som hun mener skulle adresseres til ledelsen, men hun mener ikke, der blev lyttet til hende.

– De personer, der peger en finger i min retning, ved reelt set ikke, i hvilket omfang jeg er blevet udstillet. Hvis de kendte omfanget, så ville de pege en anden vej. Jeg er ikke blevet taget seriøst af ledelsen, men jeg har prøvet at råbe op flere gange. Jeg er blevet kigget skævt på af kollegaer, selvom jeg har gjort opmærksom på problemer, og det synes jeg ikke er okay, slutter Christina Herss.