Dansk Folkeparti frygter for de ældre og det serviceniveau, de bliver mødt med, efter årets budgetforlig i Fredericia Kommune. Susanne Eilersen så hellere, at kommunen koncentrerede sig om at drive kommune end at drive spillesteder.
Dansk Folkepartis byrådsmedlem og 2. viceborgmester i Fredericia Susanne Eilersen vil fortsat arbejde for at opnå indflydelse i Fredericias politiske landskab, men hun og partifællen Palle Dahl, kunne ikke sig selv i årets budget. Det gjorde simpelthen for ondt at skulle spare så massivt på de ældre.
– Man kunne se i byrådsalen ved sidste møde, at det eneste parti, der fremhæver de ældre, det er Dansk Folkeparti. Det er ikke fordi, at vi ikke vil børn, skoler eller noget andet. Det handler mere om, at der ikke er nogen, der har fokus på de ældre, siger Susanne Eilersen.
Susanne Eilersen havde forventet mere af de øvrige partier, da man havde givet hinanden håndslag på, at man ikke ville give de ældre dårligere forhold. De håndslag blev givet under visionsarbejdet i Fredericia Kommune.
– Jeg synes, at det er ærgerligt, at det kun er os, der står ved, at vi ikke skal spare så massivt på de ældre, men det er et emne, vi gerne taler om og tager ansvar for. Vi vedtog en vision 2033, hvor vi fandt tre pejlemærker. Det er tre fine pejlemærker, men vi gav også hinanden håndslag på, at vi skulle huske de ældre. Vi var flere, der i visionsprocessen sagde; hvad med de ældre? Vi gav derfor hinanden håndslag på, at det manglende fokus i visionen ikke ville få indflydelse på serviceniveauet til de ældre. Det skulle naturligvis forblive det samme. Desværre holdt det kun til første budget efter vedtagelsen af visionen. Man kan se ud fra spareforslagene, som forvaltningen er kommet med, at det går allerhårdest ud over vores ældre og svage, forklarer Eilersen.
Susanne Eilersen mener også, at man kan spare millioner på andre områder, og det gik hun også til forhandlingerne med.
– Jeg undrer mig over, at der ikke er nogle andre steder at spare. Da vi gik til budgetforhandlinger, før vi forlod forhandlinger, kom vi med syv millioner kroners besparelser på andre områder, deriblandt nogle specifikke stillinger i administrationen, KL-konferencer – vi behøver måske ikke deltage i så mange konferencer, og så har vi to spillesteder i Fredericia. Det er ikke en kommunalkerneopgave. Det er ikke fordi, at vi ikke vil have spillesteder, men man kunne godt organisere det på en anden måde, eksempelvis kunne vi sælge Eksercerhuset fra til en ekstern leverandør, der kunne drive stedet på kommercielle vilkår. Der er mange af mine byrådskolleger, der gerne vil sælge mursten fra, lyder det fra Susanne Eilersen, der mener, at Tøjhuset ved samme lejlighed bør blive en selvejende institution. Det giver flere fordele, og dræner ikke den kommunale økonomi.
– Dernæst kunne man ændre konstruktionen hos Tøjhuset, så det stadig var Fredericia Live, der stod for det, men, at de i stedet blev en selvejende institution, så kan de nemlig også søge fonde og andre ting, derved ville vi i Fredericia kunne spare 2-3 millioner kroner på den konto, hvorfor det undrer mig, at de andre partier ikke har nogle andre spareforslag med end dem forvaltningen har listet op.
Selvom det i år var Dansk Folkeparti, der endte med ikke at komme med i budgetforliget, så vil hun stadig arbejde hårdt for partiet og byen.
– Vi er det tredje parti på tre budgetår, der står udenfor. Jeg tænker ikke, at Venstre eller Det Konservative Folkeparti tænker, at de ikke har indflydelse. De har søgt indflydelse, selvom de ikke var med i budgettet. Vi vil også søge indflydelse, og vi tager gerne et politisk ansvar. Vi er med på, at man ikke kunne undgå at spare på de ældre eller børn, siger Susanne Eilersen.
Hun og partiet var klar til at tage ansvar. Hun anerkender, at det var et svært budgetår, men pengene kunne være fundet anderledes.
– Vi var også villige til at gå ind i en diskussion om de områder, men når man slet ikke ville gøre andre ting, som eksempelvis de syv millioner kroner, jeg lige har nævnt før, og når man ikke har andre forslag med, men bare rent skar på de ældre, det kunne vi ikke holde til at leve med. Det betyder dog ikke, at vi ikke tager politisk ansvar. Vi vil gerne tage politisk ansvar for det rigtige, og vi mener, at der er områder i kommunen, hvor vi skulle finde pengene før, vi skar så drastisk på de ældre, som det er tilfældet nu, fortæller Susanne Eilersen.
Dansk Folkeparti vil også have konsulentforbruget kigget efter i sømmene, og det haster. Her kan der nemlig hentes mange penge, kommunens interne medarbejdere er dygtige, og de kan ligeså godt få opgaverne, siger Eilersen.
– Det er klart, at set med vores briller kunne man godt have taget et andet ansvar. Man kunne godt have kigget lidt bredere ud. Jeg er også blevet gjort opmærksom på, at vi bruger rigtig mange penge, bare på otte måneder af 2023 har vi brugt over 25 millioner kroner på eksterne konsulenter. Det tal kommer til at stige, måske til 30-35 millioner kroner. Jeg er lidt ærgerlig over, at den diskussion ikke var med i budgetprocessen. Det havde været vigtigt at sige, at vi også vil skære nogle millioner på disse eksterne konsulenter, vi har rigtig mange dygtige medarbejdere i kommunen. Jeg tror på og har tillid til, at nogle af de opgaver, der er løst eksternt, de kunne også løses internt i huset, og dermed kunne vi finde nogle penge, fordi det er stort set det beløb, vi har besparet på ældre, vi bruger på eksterne konsulenter. Jeg er klar over, at det ikke kan være nul kroner, men vi vil kunne finde minimum 10 millioner eller flere af de penge, og det vil jeg arbejde med.
Susanne Eilersen forstår heller ikke, hvorfor forvaltningen skal sidde med ved forhandlingsbordet fra dag 1. Der burde være en politisk diskussion først, hvor man kunne tale helt frit. Det kan man ikke på samme måde, når forvaltningen sidder med. Derfor ville hun gerne, at første forhandlingsrunde kun var med politikere.
– Nu har jeg ikke siddet med ved bordet hele vejen igennem, så jeg kan ikke sige, at man skulle have brugt længere tid på budgetforhandlingerne, men jeg kan sige, at de indledende forhandlinger og øvelser var smalt fokuseret på det sparekatalog, som forvaltningen havde udleveret, og det er også det, det er endt ud i. Jeg havde håbet på, at vi kunne få nogle bredere diskussioner, måske nogle diskussioner, hvor vi kun havde siddet politikere, og ikke med forvaltningen. Forvaltningen var med fra starten, når vi sad og talte om budgettet. Jeg tror på, at det havde været givtigt, hvis vi kun havde siddet politikere i første runde, og her set lidt bredere på, hvor vi kunne spare end det sparekatalog, som lå foran os, slutter Susanne Eilersen.
