Ude omkring Skærbæk i en blå container omme bag en ridehal, fandt vi et interessant makkerpar og et par tusind krabber, to gamle industriovne og en fiat panda. Da vi stiger ud af bilen er det ikke til at tage fejl, lugten afslører at vi er landet hos Decameal.
Krabber kan være svaret på en af de største udfordringer, som planeten står overfor: Produktion af bæredygtigt protein til dyrefoder. Det er i hvert fald det, som to danske iværksættere, Leander Hessner og Happylan Natkunarajah (Happy), tror på. De to tidligere biologi-studerende mødtes på Aarhus Universitet og blev inspireret af deres entreprenørskabs-fag, Bioentrepreneurship. De har siden fokuseret på fodersektoren og en mulig erstatning for sojaprotein, nemlig krabber.
De to har identificeret et behov for bæredygtigt protein, indenfor landbrugssektoren, og besluttede sig derfor for at fokusere på at udvikle et proteinalternativ. I deres jagt på den rigtige løsning har de undersøgt forskellige metoder, f.eks. dyrkning af alger og tang, men de store resultater er kommet efter at de to biologer har vendt deres fokus mod krabber.
– Vi kom frem til, at der allerede var nogen der dyrkede tang hvilket og er alt for dyrt til foder, mikroalger og ting i den dur. Pludselig var der noget i os, der sagde; ”hov vi har da for mange krabber i Danmark”, hvilket vi godt vidste og derfra tænkte vi, hvorfor ikke bare prøve med det, så prøvede vi at ’smadre’ nogle krabber, vi moste dem, og tørrede dem. Fiskede dem op af Aarhus havn på den gamle måde med en klemme og en musling, det var en lang proces, fortæller Leander, med et smil, og fortsætter:
– Vi fandt ud af, at der var nogle andre, der havde prøvet noget lignende før, vi så på hvad de havde gjort og hvor meget protein de kunne få ud af krabberne, men fordi vi har en lidt anden forretningsmodel og bearbejdningsmetode, mente vi at vi kunne få et anderledes resultat, end de gjorde.
Ved fagets afsluttende præsentation i Aarhus skete der noget.
– En af dommerne trak os til side og sagde, at hvis vi ville have lavet proteinanalyser, så kunne vi komme til hende. Så en måneds tid efter fik vi i lavet analyser hos hende og det viste sig at vores protein indhold var 10% højere end det, som man havde fået tidligere. Det var jo helt vildt fedt, så vi begyndte straks at søge legater, mens vi lavede vores specialer færdige, her sidste år der blev vi tildelt en Innofounder, som det hedder, hvor vi så får løn af innovationsfonden et helt år og samtidig et legat på 100.000 kroner, siger Leander.
At finde et passende sted til deres produktion har vist sig mere kompliceret end som så. Første var de på en nedlagt minkfarm nord for Aarhus, hvor ejeren var ivrig efter at støtte deres vision om at skabe bæredygtigt protein. De arbejdede på den nedlagte farm i næsten et år og efter en kort pause flyttede de i den blå container de nu bruger som produktion.
– Vi ved at der er sindssygt mange krabber koncentreret omkring Lillebælt og Vejlefjord især, så vi ville gerne være der hvor der stadig er mange små aktive fiskere, og det er der især her i Skærbæk. Med mange små individuelle fiskere i forhold til, hvad der er i for eksempel Aarhus, så vidste vi, at vi på et tidspunkt skulle her nedad. Desuden passer det godt med, at jeg bor i København og Happy bor i Aarhus, der er næsten lige langt, og så kan vi mødes på midten tre dage om ugen, forklarer Leander.
Hermed er det utrolig let at få krabberne ind billigt, fra de lokale fiskere, som ikke kan undgå at få de belastende arter i nettet.
– Fiskerne får dem i nettet som bifangst. Der er sindssygt mange krabber, fordi man har fjernet næsten alle de fisk, der normalt regulerer bestanden såsom; store torsk, fladfisk og sådan noget. Der er kommet virkelig mange krabber de sidste 20-30 år. Fiskerne får mange op af dem og hader dem, fordi de ødelægger deres fangst og de ødelægger deres udstyr, så de vil gerne af med dem. Så vi køber dem som sagt rigtig billigt hos fiskerne og så fryser vi dem ned, som det er nu, for det er sådan vores metoden virker bedst. Derefter bliver de kværnet, tørret, kværnet noget mere og så sigter vi dem og det resulterer så i sådan en form for krabbemel. Det produkt blander man i foder som en del af proteindelen, i stedet for soja. Det har nogenlunde den samme effekt, lidt mindre protein, sammenlignet 1:1 med soja, men det har en bedre aminosyresammensætning hvilket er bedre for dyrene, siger Leander.
Ikke alene hjælper Decameal fiskerne af med deres bifangst, nej de løser også et helt andet og meget større problem.
– Krabberne er en pestilens for fiskerne, samtidig med at de ødelægge rigtig mange af økosystemerne derude, fordi der er så mange af dem. Før gik de og ryddede lidt op på havbunden, nu er de i overtal og det ændre alt. De spiser simpelthen alt; fiskeæg, ålegræs, småfisk og så videre. De ødelægger simpelthen alt på deres vej. Det andet problem vi prøver på at løse, er det her store soyaforbrug, som vi har i Danmark. I stedet for at vi importerer en masse soya fra Sydamerika, som skal transporteres rigtig langt, men også er skyld i blandt andet regnskovsfældning og så videre grundet den globale efterspørgsel, jamen så kan vi bruge noget mere lokalt hvilket automatisk er mere bæredygtigt og kan det gøre en lille smule gavn her i lillebælt, så ville det være super positivt, udtaler Leander.
Containeren og den lille kontorvogn ligger idyllisk placeret på toppen af en bakke med udsigt til vandet.
– Først skulle vi egentlig have været i Vejle, for der har de også haft nogle rigtig gode initiativer, hvor kommunen har betalt fiskerne for at samle krabberne ind, og det ville vi jo ret gerne ind under, for så kunne vi jo nærmest få ressourcen gratis, men dem vi skulle være hos, det faldt lidt i vasken lige inden at vi skulle til at starte. Vi ringede rundt til nogle af kommunerne hernede; Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og jeg tror også, at jeg ringede til Kolding Kommune og spurgte om de havde nogle lokaler, som man kunne få lov at leje, hvis man er et opstartsfirma, det havde de ikke rigtig i de andre kommuner, men hende fra Fredericia Kommune hun sendte mig videre til Business Fredericia, hvor jeg så kom til at snakke med David, som var helt oppe at køre over det, og som synes det var mega fedt, og det ville han gerne finde ud af – der var gang i den. Han ringede så rundt til nogen, og han fik fat i Henrik Thorsen fra Energy Cool, som ejer halvdelen af den her gård. Vi snakkede med ham, kom ned og så det efter et par dage, og så var det bare en ’deal’, der var ikke så meget der, siger Leander.
Der er altid hjælpe at hente i Fredericia
– Vi er blevet taget supergodt imod her i Fredericia, og har vi haft brug for hjælp, så er der altid nogle, vi kan ringe til, så det har været super fedt, og det har været virkelig understreget; at vi bare skulle ringe, hvis der var noget som helst, eller hvis vi havde brug for en pendlerbolig. Vi har virkelig været heldige med det. Grunden til at vi gerne vil være så langt ude på landet, det er ganske enkelt fordi det lugter, fortæller Happy med et smil.
Leander og Happy’s dedikation til bæredygtighed og innovation er inspirerende. De har taget en idé og givet den potentialet til at blive en levedygtig forretning. Deres engagement i at skabe bæredygtigt protein og ændre den måde, folk tænker på proteinproduktion, gør dem til et forbillede for andre iværksættere, der søger at skabe positive forandringer i verden
