En invitation til demensdans og dens positive virkninger for demensramte og deres pårørende var på programmet, da Fredericia AVISEN fik kig ind i lokale 12 på Sundhedshuset en solrig torsdag.
En samtale med 1. Sct. Georgs Gildets Gildemester Vibeke Toftegaard og Demenskonsulent i Fredericia Kommune og tovholder i Demensfællesskabet Lillebælt hos Fredericia Kommune Pia Heesch Andersen er baggrunden for denne artikel.
Lokale 12 var stuvende fuldt, en velspillende duo underholdt til fællessangen, der finder sted før kaffe og kage serveres, efter dette trædes danseskoene til.
Demens er en sygdom, der ikke kun påvirker den ramte, men også de pårørende, som ofte står med en stor byrde i hverdagen. Derfor er det vigtigt med initiativer, der kan aflaste begge parter og skabe positive oplevelser i en ellers udfordrende hverdag. En af de mest bemærkelsesværdige tiltag i denne sammenhæng er samvær gennem dans og musik, som ikke blot skaber glæde, men også har dokumenterede positive effekter på demente.
Musik har en unik evne til at vække minder og skærpe sanserne hos demensramte. Dans og musik fra deres ungdom, hvad enten det er boogie woogie, 70’er-pop eller dansktop, bringer smilene frem og skaber en tryghed i det velkendte. Mange oplever, at mennesker med demens, der ellers har mistet sprog eller initiativ, pludselig kan synge med på sange eller deltage aktivt i dansen.
– Vi oplever ofte, at selv mennesker, der normalt ikke taler meget, pludselig kan synge et helt vers af en sang, de kender fra tidligere i livet. Musik og rytmer ligger gemt et sted, hvor de stadig kan tilgås, selvom sproget ellers er svundet hen, fortæller en af de frivillige i projektet.
Dans er ikke blot en kilde til glæde, men har også en fysisk og kognitiv gavnlig effekt. Mange demensramte oplever balanceproblemer og motoriske udfordringer, men når de føres gennem dansen, genfinder de ofte en naturlig rytme og bevægelse, de ellers kan have mistet. Bevægelsen, kombineret med musikens rytme, kan stimulere hjernen og styrke motorikken.
For mange pårørende er det en rørende oplevelse at se deres elskede lyse op under dansen. “Derhjemme siger min mand næsten ikke et ord, men når vi er her, synger han med og smiler. Det er som at få et lille glimt af den mand, han var engang,” siger en pårørende.
Demens er ofte kaldt en “pårørendesygdom”, fordi det ikke kun er den ramte, der lider, men også familien, der må tage sig af en elsket, der gradvist mister evner og hukommelse. Arrangementer som demensdans giver de pårørende en pause fra den daglige omsorg og en mulighed for at opleve deres kære i en glad og aktiv stund. Det giver også pårørende en chance for at møde andre i samme situation og dele erfaringer.
Frivilligheden har en afgørende rolle i Fredericias kommunes demensindsats. Initiativer som disse er ofte drevet af engagerede frivillige, der skaber trygge rammer for de demensramte og deres familier. De frivillige spiller en vigtig rolle i at skabe genkendelighed og stabilitet, hvilket er essentielt for mennesker med demens.
– Det handler om at møde folk, hvor de er, og skabe en oplevelse, der føles tryg og behagelig. Genkendelige ansigter, smil og små gestuser gør en stor forskel. Mange kan måske ikke huske vores navne, men de husker følelsen af tryghed og glæde, siger en af de frivillige.
Flere studier understøtter, at sociale aktiviteter, musik og bevægelse kan forsinke udviklingen af demenssymptomer og forbedre livskvaliteten for de ramte. Derfor er det vigtigt, at der skabes endnu flere af disse initiativer, hvor demensramte og deres pårørende kan deltage i meningsfulde og glædesskabende aktiviteter.
– Det vigtigste er, at vi husker, at livet ikke stopper med en demensdiagnose. Der er stadig mulighed for at opleve glæde, fællesskab og gode stunder, selv i sygdommens skygge, understreger en af arrangørerne.
Dans og musik er måske ikke en kur for demens, men det er en vej til et bedre og mere meningsfuldt liv for de ramte og deres familier. Det er i sig selv uvurderligt. At leve med demens er en udfordring, men med den rette støtte og forståelse kan livet stadig have mening og kvalitet. Det er en fælles opgave at skabe et samfund, hvor mennesker med demens og deres pårørende føler sig inkluderet og værdsat.
Demens er ikke kun en personlig tragedie, men også en stor udfordring for samfundet. Antallet af mennesker med demens stiger, hvilket lægger pres på sundhedssystemet og pårørende. Derfor er det vigtigt med øget forskning, bedre støtte til familier og en samfundsmæssig indsats for at forbedre livskvaliteten for dem, der rammes af sygdommen.
Opløftet tog denne reporter retur efter en god oplevelse på en torsdag, hvor deltagerne skinnede om kap med solen. Jeg opfordrer jer, der har tid, tålmodighed og hvad der ellers kræves til at kontakte demenskonsulenten i Fredericia kommune, hvis du vil være frivillig.
