Uligheden i formuer er højere end hidtil antaget, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Som noget nyt er det muligt at inkludere unoterede aktier, der blandt andet dækker over familieejede virksomheder. Ved at medtage de unoterede aktier i formueopgørelsen stiger de allerrigestes andel af danskernes samlede formue med cirka ti procentpoint. AE kritiserer regeringsforslag.
ULIGHED
Den mest velhavende ene procent af danskerne besidder 24,8 procent af den samlede nettoformue i Danmark.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
– Det er helt vildt, at én procent af den danske befolkning sidder på hver fjerde formuekrone. Formueuligheden i Danmark er markant, siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Nettoformuen består af reale aktiver som bolig og bil, finansielle aktiver som bankindestående og værdipapirer og pensionsopsparing fratrukket al registreret gæld som for eksempel realkredit-, bank og SU-lån.
Langt større koncentration af formuer end hidtil antaget
Som noget nyt er det muligt at medtage unoterede aktieformuer i opgørelsen over danskernes samlede formue.
Hidtil har fordelingen af de unoterede aktier været et mørketal, men forbedringer i datakilderne betyder, at Danmarks Statistik med større sikkerhed kan komme med et skøn over unoterede aktiers værdi på personniveau.
Et aktieselskabs aktier skal ikke nødvendigvis handles på en børs. Handles aktierne ikke på en børs, kaldes de unoterede aktier. Unoterede aktier handles typisk meget sjældent, da der typisk er få ejere. Det gælder for eksempel aktier i familieejede virksomheder.
Den rigeste procents andel af den samlede formue er 14,3 procent, når man ikke medregner unoterede aktier. Dermed er de allerrigestes formueandel mere end 10 procentpoint større, når man medtager de unoterede aktier.
– Indtil nu har vi ikke reelt set omfanget af den formueulighed, der eksisterer i Danmark, fordi aktier i for eksempel familieejede virksomheder ikke har talt med. Nu får vi syn for sagen. Tallene taler deres tydelige sprog, siger Sune Caspersen.
Regeringen vil nedsætte rigmandsskat med en tredjedel af satsen
SVM-regeringen skriver i sit regeringsgrundlag, at den vil nedsætte bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder fra 15 til 10 procent. – Det er stærkt bekymrende, når regeringen vil sænke arveafgiften på overdragelser af formue i familieejede virksomheder med en tredjedel af satsen. Fra 15 til 10 procent. Det er en stor skattegave til nogle af de allerrigeste danskere, siger Sune Caspersen.
– De store formuer, der overføres mellem generationer i den absolutte top af formuefordelingen, er udtryk for en ekstrem grad af social arv, der adskiller sig markant fra resten af danskerne. Regeringens forslag vil øge uligheden i samfundet yderligere og forstærke betydningen af formue for den sociale arv, siger Sune Caspersen.
Analysens hovedkonklusioner
– Den mest velhavende ene procent af danskerne besidder knap 25 procent af den samlede nettoformue. Det er langt mere, end hidtidige opgørelser har vist, da det nu er muligt at medregne værdien af unoterede aktier i blandt andet familieejede virksomheder og modregne offentlig gæld til inddrivelse.
– Top-1-procent besidder over 80 procent af den unoterede aktieformue. For denne gruppe udgør unoteret aktieformue i gennemsnit 31,7 millioner kroner per person.
– Overførsler af formue i unoterede aktier fra forældre til børn udgør et stort milliardbeløb årligt. De store formuer, der overføres, kan hovedsageligt henføres til bevægelser i den absolutte top af formuefordelingen. Regeringens planer om at sænke arveafgiften på overdragelser af formue i familieejede virksomheder er derfor en skattelempelse målrettet de allermest formuende, der øger uligheden og den sociale arv.
