Det uoplyste kryds – til den fede løncheck

Borger i Fredericia. Ved I som vælger hvad der sker i EU?? hvad laver de?? hvordan er organisationen opbygget?? Har Danmark nogen som helst indflydelse med 15 medlemmer spredt i flere grupperinger efter tvivlsom politisk orientering?? ud af over 700 parlamentsmedlemmer.

I Liberal Alliance forstår vi godt vælgerne kan blive forvirret ved diverse EU valg og afstemninger.

Men det er vigtigt at stemme, Jeg prøver her at ændre et uoplyst kryds til et oplyst EU kryds. Det er tørt stof og ikke let læseligt, men vigtigt for forståelsen.

EU-Parlamentet som er det vi vælger kandidater til, spiller en central rolle i Den Europæiske Union og har en række vigtige funktioner og opgaver. Dette gælder også for Danmark.

Her er en skematisk opbygning af EU-organisationerne. Jeg har forsøgt at gøre det forkortet, enkelt og overskueligt:

Europæiske Unionens Struktur

1. Det Europæiske Råd
   1. Beskrivelse: Består af stats- og regeringschefer fra alle EU-lande samt EU’s formand og formanden for Europa-Kommissionen.
   1. Opgave: Fastlægger de overordnede politiske retningslinjer og prioriteter.

• Europa-Kommissionen
  • Beskrivelse: Består af 27 kommissærer, en fra hvert EU-land.
  • Opgave: Foreslår lovgivning, gennemfører EU-politikker og overvåger, at EU-lovgivning overholdes.

• Europa-Parlamentet
  • Beskrivelse: Består af 705 medlemmer valgt af EU-borgerne hvert femte år.
  • Opgave: Vedtager lovgivning sammen med Rådet for den Europæiske Union, godkender budgetter og overvåger Kommissionens arbejde.

• Rådet for den Europæiske Union (Ministerrådet)
  • Beskrivelse: Består af ministre fra hver medlemsstats regering, som varierer afhængigt af emnet der diskuteres.
  • Opgave: Vedtager EU-lovgivning sammen med Europa-Parlamentet og koordinerer politikker.

• Den Europæiske Centralbank (ECB)
  • Beskrivelse: Uafhængig institution med hovedkontor i Frankfurt, Tyskland.
  • Opgave: Forvalter euroen og fastlægger pengepolitikken for eurozonen.

• Revisionsretten
  • Beskrivelse: Består af én medlem fra hvert EU-land.
  • Opgave: Reviderer EU’s regnskaber for at sikre, at midlerne bliver brugt korrekt.

• Den Europæiske Unions Domstol
  • Beskrivelse: Består af dommere fra hvert medlemsland.
  • Opgave: Sikrer, at EU-lovgivningen fortolkes og anvendes ens i alle medlemslande.

• Andre Organer og Agenturer
  • Eksempler: Europol (EU’s politimyndighed), Eurojust (EU’s retlige samarbejdsagentur), Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, etc.
  • Opgave: Forskellige specifikke opgaver som at bistå med teknisk og administrativ ekspertise.

Oversigtsdiagram

    Det Europæiske Råd

            │

    ┌───────┼────────┐

    │               │

Europa-Kommissionen  Rådet for den Europæiske Union

    │               │

    └───────┼────────┘

            │

  Europa-Parlamentet

            │

    ┌───────┼────────┐

    │       │        │

ECB   Revisionsretten   Domstolen

    │       │        │

  Andre organer og agenturer

Dette er en forenklet version af EU’s komplekse struktur. EU er lidt ligesom en stor familie, hvor alle skal have deres ord indført og få tingene til at fungere – de fleste af tiden i hvert fald!

En forenklet beskrivelse af arbejdsopgaverne er som følger:

Lovgivningsarbejde
1.  Vedtagelse af Love : EU-Parlamentet deler lovgivningskompetence med Rådet for Den Europæiske Union (Ministerrådet). Parlamentet drøfter og vedtager forslag til nye love, der fremsættes af Europa-Kommissionen (Bemærk parlamentet laver ikke selv lovudkast).

2.  Ændringsforslag : Parlamentarikerne kan foreslå ændringer til lovgivningsforslag under lovgivningsprocessen. Dette kan indebære detaljerede diskussioner og forhandlinger med andre EU-institutioner.

Budgetkontrol og Vedtagelse
1.  Godkendelse af Budget : EU-Parlamentet har medbestemmelse over EU’s budget. Det betyder, at de drøfter og vedtager det årlige budget i samarbejde med Ministerrådet.

2.  Budgetkontrol : Parlamentet fører tilsyn med, hvordan EU’s budget midler anvendes, og kan foretage undersøgelser for at sikre, at pengene bruges korrekt og effektivt.

Demokratisk Overvågning og Kontrol
1.  Kontrol af Kommissionen : Parlamentet har magt til at godkende eller afvise den udpegede formand for Europa-Kommissionen samt de enkelte kommissærer. De kan også vedtage mistillidsvotum og afsætte hele Kommissionen.

2.  Overvågning og Høringer : Parlamentet gennemfører regelmæssige høringer og undersøgelser af forskellige politiske emner, og de kan indkalde kommissærer og andre embedsmænd til at afgive forklaring.

Repræsentation af Borgere
1.  Vælgerrepræsentation : Parlamentarikerne repræsenterer borgerne i deres respektive valgkredse. De lytter til deres bekymringer, besvarer spørgsmål og bringer disse emner op i Parlamentet.

2.  Petitionsudvalg : Parlamentet har et særligt udvalg, der behandler klager og andragender fra borgere og organisationer om EU-relaterede spørgsmål.

Internationale Relationer og Handel
1.  Godkendelse af Internationale Aftaler : EU-Parlamentet skal godkende mange internationale aftaler, som EU indgår med tredjelande. Dette inkluderer handelsaftaler, klimaaftaler og politiske samarbejdsaftaler.

2.  Diplomati og Samarbejde : Parlamentarikerne deltager i forskellige diplomatiske missioner og møder med udenlandske parlamentarikere og repræsentanter for at styrke internationale relationer.

Arbejde i Udvalg
1.  Specialiserede Udvalg : Meget af det daglige arbejde i EU-Parlamentet foregår i forskellige specialiserede udvalg, der hver især fokuserer på bestemte politikområder som miljø, handel, økonomi, menneskerettigheder osv.

2.  Udvalgsarbejde og Rapportering : Parlamentarikerne i udvalgene udarbejder rapporter, udkast til lovgivning og politiske anbefalinger inden for deres områder.

Andet Arbejde
1.  Delegationsrejser : Parlamentarikerne deltager i delegationsrejser til andre lande for at fremme samarbejde og forståelse mellem EU og andre regioner.

2.  Workshops og Konferencer : De deltager i og organiserer workshops, konferencer og offentlige høringer for at diskutere og fremme forståelsen af vigtige politiske emner.

Gennem disse forskellige aktiviteter arbejder EU-parlamentarikerne for at forme politikker og love, der har direkte indflydelse på hverdagen for EU’s borgere, samt på EU’s rolle og indflydelse i verden.

EU-parlamentsvalgene står overfor flere udfordringer, hvoraf nogle af de mest fremtrædende inkluderer lav valgdeltagelse og vælgernes manglende kendskab til kandidaternes arbejde og politiske programmer.

Lad os se nærmere på disse udfordringer:

Lav Valgdeltagelse
1.  Mangel på Interesse og Engagement : Mange vælgere opfatter EU som fjern og irrelevant for deres dagligdag. Denne følelse af afstand kan resultere i lavere engagement og interesse for at deltage i EU-parlamentsvalget.

2.  Kompleksitet og Manglende Forståelse : EU’s strukturer og processer kan være komplekse og svære at forstå for den gennemsnitlige vælger. Manglen på klarhed om, hvordan EU fungerer, og hvilken indflydelse Parlamentet har, kan føre til apati og lav valgdeltagelse.

3.  Nationale vs. Europæiske Anliggender : Vælgerne er ofte mere fokuserede på nationale anliggender end på europæiske spørgsmål. Nationale valg har en tendens til at dominere den politiske dagsorden, hvilket kan overskygge betydningen af EU-parlamentsvalgene.

Manglende Kendskab til Kandidater og Deres Arbejde
1.  Synlighed og Kommunikation : Mange EU-parlamentsmedlemmer er mindre synlige i deres hjemlande mellem valgene. Deres arbejde og bedrifter bliver ofte ikke kommunikeret effektivt til offentligheden, hvilket gør det svært for vælgerne at følge med i deres aktiviteter.

2.  Mediedækning : Der er generelt mindre mediedækning af EU-politik sammenlignet med nationale politiske spørgsmål. Dette betyder, at vælgerne får færre oplysninger om, hvad deres repræsentanter i EU-Parlamentet laver.

3.  Politiske Programmer og Kampagner : Under EU-valgkampagner kan det være udfordrende for vælgerne at få klare og detaljerede oplysninger om de forskellige kandidatprogrammer. Kandidaterne kan også fokusere mere på generelle europæiske temaer frem for specifikke politiske forslag.

Hvordan Vælgerne Kan Sætte et Oplyst Kryds
1.  Forbedret Kommunikation : EU-parlamentsmedlemmer bør arbejde på at forbedre kommunikationen med deres vælgere gennem hele deres mandatperiode. Dette kan inkludere regelmæssige opdateringer om deres arbejde, både via sociale medier og traditionelle medier.

2.  Øget Mediedækning : Medierne kunne øge deres dækning af EU-anliggender og parlamentets arbejde, hvilket ville hjælpe med at informere vælgerne om, hvad der sker i Bruxelles og Strasbourg.

3.  Tilgængelige Oplysninger : Der bør være bedre adgang til oplysninger om kandidaternes tidligere handlinger og resultater. Vælgerne bør have nem adgang til at se, hvordan deres repræsentanter har stemt i forskellige sager, og hvilke initiativer de har taget.

4.  Vælgeruddannelse : Uddannelsesprogrammer, der fokuserer på EU’s funktioner og betydning, kan hjælpe med at øge forståelsen og interessen blandt vælgerne. Skoler, universiteter og civilsamfundsorganisationer kan spille en rolle her.

5.  Interaktive Platforme : Udviklingen af interaktive platforme, hvor vælgerne kan stille spørgsmål direkte til kandidaterne og følge deres arbejde, kunne øge gennemsigtigheden og tilliden.

Uden at adressere disse udfordringer skabes ikke et mere informeret og engageret vælgerkorps, hvilket forhåbentlig vil føre til højere valgdeltagelse og et mere repræsentativt EU-Parlament.

Lad os se nærmere på aflønning af danske medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP’er). MEP’erne modtager en fast løn og har desuden adgang til forskellige tillæg og godtgørelser. Her er en oversigt over, hvordan aflønningen ser ud:

Løn og godtgørelser for danske MEP’er

1. Grundløn:
   1. Som en del af et fælles system modtager MEP’erne en grundløn på ca. 9.000 euro pr. måned før skat (dette svarer til cirka 67.000 danske kroner, afhængigt af valutakursen).
   1. Efter EU’s skat og forsikringsbidrag udgør nettoen cirka 7.000 euro pr. måned (omkring 52.000 danske kroner).

• Nationale skatter:
  • Ud over EU-skat skal danske MEP’er også betale dansk skat af deres indkomst, hvilket kan reducere den endelige nettoløn yderligere.

• Dagpenge:
  • MEP’erne modtager dagpenge på 338 euro pr. dag (ca 2518 kr) for at dække leveomkostninger under møder i Bruxelles eller Strasbourg, forudsat at de deltager i mindst halvdelen af afstemningerne på mødedagen.

• Bemærk satsen for danske håndværkere i EU er noget mere beskeden: Diætsatser for 2024

Kost og småfornødenheder: 574 kr. pr. døgn.

Logi: 246 kr. pr. døgn.

25 %-godtgørelse: 143,50 kr. pr. døgn.

I alt 963.50 kr – så 1554,50 mere til EU parlamentarikerne pr. døgn ud over lønnen – tænk på det.

• Rejseomkostninger:
  • MEP’erne får godtgjort udgifter til rejser mellem deres hjemland og Bruxelles/Strasbourg på grundlag af bilag.
  • De får også en fast godtgørelse for rejser i deres eget land til officielle arrangementer, som beløber sig til op til 4.454 euro pr. år.

• Generelle udgifter:
  • MEP’erne modtager en fast månedlig godtgørelse på 4.778 euro til dækning af kontorudgifter, telefonregninger, abonnementer og andre udgifter i deres hjemland.

• Pensioner:
  • Efter deres tjeneste i Europa-Parlamentet har MEP’erne ret til en pension, der kan begynde fra 63 år. Pensionsbidragene udgør 3,5 % af grundlønnen og kan optjenes til en maksimal værdi af 70 % af grundlønnen efter 35 års tjeneste.

• Andre godtgørelser:
  • Der er også særlige tillæg og godtgørelser for visse ansvar og funktioner, såsom formandsposter i udvalg, koordinatorroller osv.

Konklusion

Som almindelig Dansker er mange af EU tingene svært at forstå og forklare, hvorfor lavere pensionsalder som også vore folketingsmedlemmer har? Mere i diæter end en rejsemontør eller håndværker der rejser for danske virksomheder, hvorfor hemmelighedskræmmerier i gangene.

Det er klart, at MEP’er modtager en betydelig kompensation for deres arbejde, hvilket afspejler de betydelige ansvar og de ofte krævende arbejdsvilkår, de står over for. Men resultatsynligheden, hvor er den?

Denne kompensation er designet til at sikre, at de kan udføre deres arbejde effektivt, både i Bruxelles, Strasbourg og i deres hjemlande.

I vores egen lille andedam Fredericia, kan det være svært at se om de er pengene værd, og hvad vi får ud af vores beskedne medbestemmelse i EU. Lige som den fede aflønning til vore egne lokalpolitiker og DJØF’r ikke viser hvad vi får for pengene og hvordan vi kommer af med de der ikke er pengene værd.

Håber ovenstående hvis du er nået her til har givet et overblik og hjælper dig med et oplyst kryds.

Mit X sættes ved en kandidat fra mit parti som jeg føler vil arbejde med og fra hjertet.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance og KV25 kandidat,