FHK-træner Jesper Houmark lagde ikke skjul på betydningen af FHK’s sejr over TMS Ringsted. For ham handlede opgøret ikke blot om to point, men om at få holdet tilbage på rette kurs efter en måned uden ligasejr og tre nederlag i træk. Det var kampen, hvor FHK skulle definere sig selv igen, og hvor spillerne ifølge cheftræneren viste den identitet, han havde savnet.

»Der var stort pres på, om vi skulle defineres som et bundhold, eller om vi kunne nærme os igen. Lige nu handlede det bare om at få point i hver kamp, og det fik vi heldigvis i dag på baggrund af god fight og god indstilling.«

Sejren på 37-33 løftede Fredericia op på 11. pladsen og reducerede afstanden til den slutspilsgivende ottendeplads til tre point. Men Houmark holdt fast i en ydmyg tilgang.

»Vi tager en kamp ad gangen, så ser vi, hvordan det går.«

Kampen havde flere afgørende momenter, hvor Fredericia viste den udholdenhed, der havde manglet i tidligere nederlag. TMS pressede dem hele vejen ind i anden halvleg, men FHK samlede sig, da modgangen ramte. Frandsen leverede redninger i de rigtige øjeblikke, og Ljungquist, Kragh Martinussen og Bisgaard stod for de tunge scoringer, da kampen tippede.

Houmark fremhævede især Adam Ljungquist, som endnu en gang trak et stort offensivt læs.

»Det er omtvisteligt, at han har bidraget helt fantastisk. Han spillede en klassekamp igen, og det har været rigtig godt at få ham på banen. Han har noget speed, han har noget mand-mand-spil, han er smart, og han passer godt på bolden.«

Da spørgsmålet faldt på defensiven, afviste Houmark at drage konklusioner på stående fod.

»Det er dig, der konkluderer, at vi havde et problem med forsvaret. Jeg skal se kampen, før jeg kan sige, om der var det eller ej. Jeg synes, der var mange situationer, hvor vi var meget tæt på, og Frandsen rørte bolden mange gange.«

Og midt i en periode med mange kampe havde han ingen klager.

»Det er kun fint nok. Det er dejligt at spille kamp.«

For Houmark handlede aftenen om noget større end en enkelt sejr. Det handlede om at se et hold reagere, stå sammen og svare igen, da det var nødvendigt. Og det handlede om at vise, at FHK stadig var en del af jagten fremad – ikke blot en del af feltet bagved.