Byrådspolitiker Cecilie Roed Schultz (Ø), der også sidder i Børne- og Skoleudvalget i Fredericia Kommune er bekymret over byens faldende karaktergennemsnit, men endnu mere bekymret over, hvor mange der ikke får 02, så de kan komme videre på en ungdomsuddannelse.
Enhedslistens Cecilie Roed Schultz anerkender variabiliteten i skolernes præstationer og fremhæver betydningen af at forstå de underliggende årsager bag karaktertallene.
– Det er bekymrende, at vi ligger under. Man kan dog se, at snittet er faldet i hele landet, men når vi oveni det er faldet under landsgennemsnittet, så er der tale om et stort fald i Fredericia. Det handler om flere ting. Vi dykker ned i det nu. Nogle skoler klarer sig rigtig godt, og så er der nogle enkelte steder, hvor det ser meget bekymrende ud. Det mest interessante er opgørelsen over, hvor vi ligger i forhold til det forventede gennemsnit. Det opgør man også; man ser på, hvad man forventer, at en skole med ”x” demografi får i gennemsnitskarakter, og her ligger vi som regel ret pænt, men den opgørelse har jeg ikke set endnu, forklarer Schultz og uddyber:
– Den skal jeg have for at kunne se, hvad der er årsagerne. Vi ved og kan se ud fra den undersøgelse, hvilke skoler der er gode til at løfte eleverne. Det er mindst ligeså interessant, som hvordan man klarer sig op mod et gennemsnit. Der er en sammenhæng mellem trivsel og karakter. Det mener jeg absolut, derfor løftede jeg også min bekymring for en konkret afdeling i Fredericia. Jeg kædede det sammen med gennemsnit og trivselsmålinger for at dokumentere, hvordan skolen er udfordret. I værste tilfælde kunne det være en skole, som bliver valgt fra af forældrene. Når man hverken klarer sig godt på trivsel eller karakterer, og i øvrigt ikke har et godt ry, så bliver forældre bekymret, og det kan vi ikke leve med.
Politiker Schultz værdsætter betydningen af trivsel i forhold til den faglige præstation og fremhæver nødvendigheden af at have skoler, der er attraktive og velansete af forældrene. Hun ser det som en fundamental forventning, at skoler skal bidrage positivt til hvert barns uddannelsesrejse.
– I et større perspektiv er vi nødt til at have attraktive skoler, og det har vi også vedtaget i kommunens vision for Fredericia. Det er basis, det er ikke noget af det, man skal drømme om. Det er et helt fundamentalt udgangspunkt, at ens lokale folkeskole skal lære ens barn så meget som muligt og være med til at udvikle ens barn. Det er ikke noget, man skal drømme om. Sådan skal det være, derfor tager jeg også problemstillingen meget alvorligt, fortæller hun.
Tidligere arbejdede Fredericia Kommune med et koncept under titlen “Elevløft”. Konceptet var med til at løfte mange elever, og nu håber Cecilie Roed Schultz, at det vil hjælpe på situationen i Fredericia, når man igen sætter fokus på de redskaber, man brugte med konceptet i sin tid.
– Vi har gennem mange år arbejdet med forskellige initiativer, der skal løfte vores skoler. Der er kommet gode resultatet – også på nogle af de skoler, der klarer sig mindre godt. Konceptet hed “elevløft”. Det koncept tager vi fat på igen, og ser på om, man er holdt op med at gøre nogle af de ting, man gjorde, da man arbejdede med ”elevløft”. Noget er der sket. En af forklaringer på, at særligt en af skolerne ligger lavt, er også, at de lader elever tage afgangsprøven, som andre skoler og kommuner ikke ville lade tage prøven. Eleverne tager afgangseksamen i enkelte fag. De elever kan være ekstremt udfordret og ville måske gå i specialskole andre steder. Når man kun går op i nogle fag, så får man absolut laveste karakter i de andre fag, fordi man ikke går op. Det trækker gennemsnittet ned, og i de fag, de så går op i, får de måske heller ikke den bedste karakter, hvilket trækker ned. Men jeg synes, at det er positivt, at de går til eksamen og får lov til at prøve kræfter af med det. Måske består de, og kan komme ind på en ungdomsuddannelse. Det er jeg glad for, når det sker, siger Roed Schultz og tilføjer:
– Kirstinebjergskolen Afd. Havepladsvej er skolen, jeg taler om, som udfordret, men den samme skole er eksempelvis god til at arbejde med skolevægring for elever, der har udfordringer, diagnoser eller sociale ting i hjemmet, der spiller ind. Der kan være mange årsager, og det svinger fra årgang til årgang, men de er gode til at sørge for, at mange elever går op til nogle eksaminer.
Hun mener samtidig, at billedet godt kan være lidt forkert, da hun fornemmer, at ikke alle gør som man gør på Kirstinebjergskolen.
– Jeg kunne forestille mig, at nogle skoler og nogle kommuner vil gøre det modsatte. Her vil man råde dem til ikke at tage nogle eksaminer, og det påvirker gennemsnittet, fortæller Cecilie Roed Schultz, og slår fast, at det ikke handler om selve gennemsnittet, men om at få så mange til at bestå som muligt.
– Men det er ikke det, der bekymrer mig mest; om man ligger på 6,2 eller 7,1. Men derimod, at der er så mange, der ikke får 02, og består dansk og matematik. Det er langt mere bekymrende, fordi de reformer, der er lavet fra politisk hold på Christiansborg gør, at man ikke kan få lov at blive optaget på en ungdomsuddannelse, hvis man ikke har bestået. Det kunne man tidligere, men i en håndfuld år har det ikke været muligt at begynde, hvis man ikke har bestået dansk og matematik. I stedet lukker alle døre og muligheder for, at de kan komme videre. Derfor er det vigtigste for mig også, hvor mange der består dansk og matematik, slutter Cecilie Roed Schultz.
Læs også
