Senior- og Socialudvalget holdt tirsdag møde, hvor et af punkterne på dagsordenen vedrørte spare- og udvidelsesforslag, der skulle sendes videre til budgetforhandlingerne. Et flertal stemte dog imod. Men selvom udvalget stemte imod, kører processen videre. Det er bare ikke alle politikere, der forstår denne udvikling.
Spare- og udvidelsesforslagene, som blev præsenteret for udvalget, var dybtgående og omfattede mange af de vitale områder inden for senior- og sundhedsområdet. Det overordnede mål var at finde besparelser, der kunne tilpasses de økonomiske krav og udfordringer, som kommunen står overfor i de kommende år. Blandt forslagene var en reducering af rengørings- og tøjvaskefrekvensen, implementering af robotgulvvaskere i ældreplejen, og en omlægning af eksisterende tilbud som dagcentre og bostøtte.
For eksempel blev det foreslået, at rengøring og tøjvask for ældre borgere i hjemmeplejen og på plejehjem skulle reduceres fra hver anden uge til hver tredje uge. Dette ville ikke alene føre til økonomiske besparelser, men også til en nedgang i det antal medarbejdere, der skulle udføre disse opgaver, hvilket i sidste ende kunne få betydelige konsekvenser for både arbejdsmiljøet og den service, borgerne modtager.
Derudover indeholdt forslagene også nedlæggelse af visse eksisterende ydelser, såsom gadesundhedsindsatsen i Rusmiddelcenteret, hvilket ville betyde, at nogle af kommunens mest udsatte borgere kunne risikere at miste en vigtig støttefunktion.
Udvalgets reaktion: Et delt stemmeafgivning
Under mødet var det tydeligt, at udvalget var splittet i spørgsmålet om, hvorvidt disse forslag skulle støttes eller forkastes. Formand Søren Larsen (A) og hans partifæller i Socialdemokratiet valgte at undlade at stemme, hvilket efterlod beslutningen i hænderne på de øvrige medlemmer. Næstformand Kirsten Hassing (C), Susanne Eilersen (O), Louis Lindholm (V), og Cecilie Roed Schultz (Ø) endte alle med at stemme imod forslagene, hvilket førte til et flertal imod.
Cecilie Roed Schultz (Ø) har efterfølgende begrundet, hvorfor hun endte med at stemme imod.
– Vi endte med at stemme imod, egentlig ikke for at starte en stor debat, men også fordi vi i februar i Økonomiudvalget stemte imod udvalgsinvolveringen. Vi stemte også imod sparekrav på 1,5 procent. Med henvisning til det stemte vi imod, siger hun til AVISEN.
Denne udtalelse fra Schultz peger på, at modstanden mod forslagene ikke blot handlede om de konkrete besparelser, men også om en bredere modvilje mod den proces, der havde ført til forslagene. Oppositionen har tidligere udtrykt bekymringer om de omfattende sparekrav, der er blevet pålagt forskellige udvalg, og hvordan disse krav har påvirket beslutningsprocesserne.
Hvad sker der nu?
Med flertallet imod spare- og udvidelsesforslagene ender sagen nu i Økonomi- og Erhvervsudvalget, hvor forvaltningen vil bede om en status. Kommunaldirektør Thomas Jaap bekræfter til AVISEN, at Økonomi- og Erhvervsudvalget nu får det spørgsmål.
Denne overførsel af sagen til et højere beslutningsniveau understreger den alvor, hvormed forslagenes implikationer betragtes. Økonomi- og Erhvervsudvalget vil nu skulle veje de potentielle besparelser op mod de negative konsekvenser for borgerne og medarbejderne, samt vurdere, om der kan findes alternative løsninger, der i højere grad kan opnå politisk enighed.
Formand for Senior- og Socialudvalget, Søren Larsen (A), mener at processen med, at sagen nu ryger i Økonomiudvalget er ærgerlig.
– Det betyder, at hvis der stemmes nej i Økonomiudvalget, at det vil blive en lukket proces, hvor der ikke vil være åbenhed, og det mener vi i Socialdemokratiet er skidt, siger Larsen.
Konsekvenserne for borgerne
De foreslåede besparelser vil uden tvivl få betydelige konsekvenser for borgerne i Fredericia Kommune, hvis de bliver vedtaget. Ældre borgere vil opleve mindre hyppig hjælp i hjemmet, og nogle af de mest udsatte borgere kan miste adgang til vigtige sundhedsydelser, som i dag leveres gennem gadesundhedsindsatsen. Samtidig kan personalereduktionerne føre til et større arbejdspres på de tilbageværende medarbejdere, hvilket kan gå ud over kvaliteten af den service, der leveres.
Modstanderne af forslagene, som dem i oppositionen, har advaret om, at disse besparelser kan føre til en forringelse af borgernes livskvalitet og øgede omkostninger på længere sigt, hvis f.eks. sundhedsproblemer får lov til at eskalere, fordi de ikke bliver taget hånd om i tide.
