Den meget populære og anerkendte amerikansk-dansk-svenske sangfugl, Caroline Henderson har i flere årtier fløjet højt på den musikalske himmel. De sidste små 25 år primært som solist.
Båret frem af varme vinde fra både anmelder-roste plader såvel som koncerter, men ikke mindst prisvindende albums ala ” Love Or Nothin’ “, “Keeper Of The Flame” samt ikke mindst ” Cinemataztic”.
Hess og Henderson
Efter to års ufrivillig pandemi pause har hun som fuglen Føniks rejst sig fra den musikalske aske og er igen gået på vingerne.
På den igangværende rundflyvning mod en større række af danske spillesteder når hun rigtig mange steder hen, sågar helt derud, hvor kragerne vender. Ingen nævnt – ingen glemt.
Måske derfor havde hun tilladt sig den luksus at medbringe kongeørnen blandt danske jazz-pianister, selveste Nikolaj Hess. En klasse-musiker, som fra første anslag på de sorte og hvide tangenter fik koncerten til at blive hjerteskærende smuk. Samtlige numre var heldigvis bygget op på en måde, så der var masser af plads til klaver-kongens kolosale forfinede, fremragende format.
Det var indlysende nok ingen skade til. For med duoens “formationsflyvning” kom der rigtig meget ekstra livlig luft under vingerne.
Dels fik sangene nærmest større vingefang af pianistens fornemme formåen. Dels synes ideen med at spise publikum af med verdens mindste band netop, at fokus var på Hendersons markante, magiske, majestætiske, magtfulde sangstemme.
Caroline Henderson besidder nemlig stadig en varm, vedkommende, vanedannende vokal. En stor, stærk sjælfuld stemme, der på forunderligvis har udviklet sig gennem årene og fik denne aften sangene til at åbne sig på vid gab.
Sangerinden har alle dage været en ørn til både at skrive og især fortolke sanselige sange med udgangspunkt i livets op- og nedture. Bundet behændigt sammen af små søde, sjove historier fra barndom over ungdom til voksentiden.
Den håndfuld ret ukendte numre, som koncerten indeholdt, var i øvrigt en klar indikation af, at Caroline Henderson ikke er en vingeskudt fugl med kurs mod musikalsk afgrund. Tværtom.
Noget tydede nemlig på, at den igangværende turne bliver en ekstra fjer i hatten og dermed endnu bedre end de foregående. Så gode var sangene og duoen faktisk, så 62 årige Caroline Hendersen fortsætter opstigningen mod nye skyhøje musikalske niveauer.
Inspirator
Nogle vil måske mene, at hun lidt for tydeligt pryder sig med lånte fjer. Blandt andet fordi jazz-sangerinden, Billie Holiday helt tydeligt var hendes store og klare forbillede.
Ikke for at lyde næbbet, men rigtig mange – som i A-L-L-E – sangere og sangskrivere er inspireret og farvet af musikalske pejlemærker.
Så er det på ingen måde at skide i egen rede eller et kunstnerisk styrtdyk at bekende sig til og fortælle om, hvad man musikalsk er formet af.
Hver fugl synger jo som bekendt med sit eget næb.
Herunder også Henderson, der ikke skal hænge med næbbet. For Caroline kan roligt stå ved, at hun har bygget genremæssig rede med brugte kviste fra populær-jazz’en og lyttet til kvalitets-kvidren fra artsfæller som Holiday og Ella Fitzgerald.
Torsdagens koncert blev oplevet som en flyvefærdig duo med en meget sikker landing midt i et stort Henderson-reservat, hvor en savanne af sultne fans ventede på musikalsk føde af den fineste slag.
Og det var lige, hvad vi fik.
Men at kalde aftenen for en jazz-koncert var faktisk lidt misvisende. Vi fik nemlig et vidunderligt voliere af genrer. Danske og svenske viser. Folkemusik med reference til danske Trille og Poul Dissing. Samplede trommerytmer, så man følte sig hensat til funky New York. Belevent blues, klassiske tråde og sågar opera-sange.. Jo jo. Hess og Henderson nåede vidt omkring og derfor meget andet end jazz.
Kl. 2150 var den fine fugl fløjet fra Fredericia mod nye horisonter.
Måske mod ny hæder og ære? Tja, Hvorfor ikke udnævne Caroline Henderson til dansk national sangfugl. Hun er jo en smuk og majestætisk sanginde, hvis stemme næppe findes bedre nord for Dannevirke.
Jazz-divaen, måske rettelig Diversitets-divaen Caroline Henderson er jo iøvrigt allerede slået til ridder af Dannebrogordenen!!
Hele salen havde under alle omstændigheder fået en bid af byttet og gik mættede og veltilpassede hjem fra den udsøgte koncert i Tøjhuset.
Enlig svale?
Jeg kunne afslutningsvis godt tænke mig at komme med et sidste pip og agere lokkedue: Hvad skal der til før trækfuglen, Caroline Henderson går på vingerne, iklædt en fjerdragt som sangerinde i bandet, Ray Dee Ohh ?
Vi snakker Ikke nødvendigvis nye skrig fra den rede.
Men blot en flok flyvefærdige sange fra bagkataloget.
En enlig svale i form af en reunion-tour.
Folk ville flokkes som grippe om de billetter.
Det skriger både sangene og os publikummer på.
