I kølvandet på Sune Nørgaards (O) kritik af Familieafdelingens budget og den foreslåede forøgelse på 40 millioner kroner, står Bente Ankersen (A), formand for Børne- og Ungeudvalget, klar til at forsvare afdelingens nødvendige ressourcetilførsel og uddybe de komplekse forhold, der ligger til grund for de stigende udgifter.
Sune Nørgaard har udtrykt sin bekymring over, at Familieafdelingen i Fredericia Kommune har overskredet deres budget med næsten 70 millioner kroner over de sidste to år, og nu anmoder om en permanent forøgelse af budgettet med yderligere 40 millioner kroner årligt. Ifølge Nørgaard er det nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved, om det faglige grundlag for anbringelsessagerne er tilstrækkeligt, og om der foretages tilstrækkelig udredning af børnene, som FN’s børnekonvention forpligter Danmark til. Han mener, at problemerne i afdelingen har rod i mange år tilbage og peger på tidligere kritik af ledelsen og politisk indblanding.
På denne baggrund har AVISEN forholdt Bente Ankersen til Sune Nørgaards kritik. Ankersen forklarer de udfordringer og overvejelser, som Familieafdelingen står overfor:
– Med de mange børnesager, vi har nu, bliver det dyrt. Verden er jo, som den er. Det er jo ikke mine børn. Jeg kan kun se, hvordan verden er omkring mig, og det er jeg nødt til at forholde mig til. Så jeg vil ønske, at vi kunne spare 20 millioner på det område. Det skal jeg være den første til at sige. Men sådan som jeg ser det, verden ser ud lige nu, kan jeg ikke se, at der bliver plads til besparelser, slår hun fast.
Ankersen understreger, at behovet for at sikre børns velfærd og tryghed ikke er noget, man kan tage let på. Hun mener, at de stigende udgifter i høj grad afspejler en virkelighed, hvor flere børn end tidligere har brug for omfattende støtte og hjælp.
– Man kan jo ikke sætte det sådan op, at der er en evaluering. Altså, de børn, der har brug for hjælp, er nødt til at have hjælp. Så kan man ikke sige, jamen, vi har ikke så mange. Jo, det kan man godt, men hvem går det ud over? Det går jo ud over børnene. Og hvis et barn har krav og behov for hjælp, så er vi nødt til at gøre noget. Så det er jo ikke sådan, at man kan sætte sig ned og sige, jamen, så får du kun bad hver anden uge, siger Bente Ankersen.
Formanden for Børne- og Ungeudvalget peger på, at trods de mange tilbud og tiltag, der sættes i værk for at støtte familierne, er der situationer, hvor indsatsen ikke slår til:
– Der bliver tilbudt så mange forskellige måder og så meget hjælp, men der er bare nogle gange, hvor det ikke hjælper. Vi vil jo helst holde alle børn hjemme hos far og mor, men det kan vi bare ikke, siger Bente Ankersen.
Hun understreger også, at de øgede udgifter til plejefamilier og institutioner er nødvendige, da disse løsninger ofte er den sidste udvej for børn i vanskelige situationer. Hun erkender, at omkostningerne er steget, men påpeger, at det ikke er unikt for Fredericia Kommune:
– Det er bestemt også dyrere, og det bliver ikke billigere. De, der er plejeforældre, skal også have deres løn. Så jeg synes ikke, de er særlig krævende, men det koster. Og det gør det jo også, det ved du, ligesom alle andre steder, hvor man skal ud i en eller anden institution. Det er bestemt ikke blevet billigere, siger Bente Ankersen.
Ankersen viser forståelse for, at der er frustrationer over de store summer, men understreger, at pengene bliver brugt for børnenes skyld:
– De børn, de skulle bare gerne have det bedre, og de skulle bare gerne have noget hjælp, der hjælper. Ja. Og det håber jeg da, de får for de penge. Det er jo ikke nogen, vi smider op i luften og tænker, nå, grib dem, dem der kan. Her ved de jo godt i familieafdelingen, at man skal vente fem uger. Fordi det dels er et svært og dels et dyrt område. Men det er altså til børnenes gavn. Jeg vil ønske, at ingen børn skulle have særlige behov, altså, være i psykologiske plejefamilier, i psykiatrien, eller have ekstra hjælp i skolen, siger Bente Ankersen.
Et svært og komplekst område
Hun fremhæver kompleksiteten af de sager, som Familieafdelingen håndterer i dag, og hvordan de adskiller sig fra tidligere:
– Jeg vil simpelthen bare ønske for alle børn, at de havde en god barndom, og at de kørte igennem den, som langt de fleste gør. Der er bare nogen, der lever i en familie, hvor det er svært. Hvor det er rigtig svært, siger Bente Ankersen og fortsætter:
– De sager, der er nu, er meget, meget mere komplekse end dem, der var tidligere. Jeg kan bare sige, at dette område er meget, meget svært. Det er et meget dyrt område, og det er et område, som vi forsøger at gøre så meget som muligt for, for de børn. Og også for forældrene. Men det er altså børnene, vi kigger på her. Det er området, det udvalg, jeg sidder i. Det er børnene, vi kigger på. Fordi det er børnene, der skal leve med det hele livet, siger hun.
Mens Bente Ankersen anerkender de økonomiske udfordringer, står hun fast på, at Fredericia Kommune har en moralsk forpligtelse til at støtte de mest sårbare børn i samfundet. Hun mener, at det er urealistisk at forestille sig besparelser i et område, hvor behovet er stigende, og hvor indsatserne kan have livslange konsekvenser for de involverede børn.
