Mandag aften var der paneldebat om Forsvarsforliget på Fredericia Gymnasium. Fire paneldeltagere gav deres syn på, hvordan forliget skal udmøntes, og hvordan man kan forbedre det danske forsvar.
På Fredericia Gymnasium mandag aften fandt en paneldebat sted, centreret om det nye forsvarsforlig og dets indflydelse på Fredericia og Danmark som helhed. De tre Folketingsmedlemmer: Carsten Bach fra Liberal Alliance, Peter Kofod fra Dansk Folkeparti og Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti, samt folketingskandidat fra Socialdemokratiet, Andreas Dyhrberg Andreassen, stod på scenen. De blev styret af den erfarne journalist og chefredaktør, Peter Hagmund, som fungerede som moderator for aftenen.
Arrangementet, der var åbent og tilgængeligt for offentligheden, gav tilhørerne mulighed for at lytte flere af nøgleaktørerne i dansk forsvarspolitik. Debatdeltagerne gav deres syn på, hvordan Fredericia, med dens militære historie og Ryes Kassernes tilstedeværelse, bliver påvirket af landets forsvarspolitiske beslutninger. Med forskellige baggrunde og politiske ståsteder gav hver deltager sit perspektiv på de udfordringer og muligheder, som ligger i det nyligt vedtagne forsvarsforlig.
Inden debatten gik i gang bød arrangør Poul Rand velkommen, og derefter talte borgmester Steen Wrist om Forsvarets betydning for Fredericia, og efter ham fik Oberst Henrik Graven Nielsen ordet. Han fortalte om arbejdet i det daglige, og en række ønsker, som han gerne ser tages med i forliget.
På en aften fyldt med debat og meningsudveksling på Fredericia Gymnasium, indtog Peter Kofod, finansordfører for Dansk Folkeparti, scenen med personlige anekdoter og politiske betragtninger. Som en tidligere værnepligtig i Fredericia, bragte Kofod et unikt perspektiv til diskussionen om forsvarsforliget og dets betydning for lokalsamfundet.
– Da borgmesteren sagde i sin indledning, at Fredericia er en særlig garnisonsby, havde han ret. Jeg var selv værnepligtig her. Da jeg gik ud af døren for sidste gang, blev der sagt til mig: “Kofod, jeg håber ikke at se dig i uniform igen.” Men jeg ved, hvad det vil sige at cykle ud over Fælleden om natten. Det er sentimentalt at stå her og fylde rammen ud med politik. Jeg kan ikke se for mig, at eksisterende steder, hvor Forsvaret trækkes tilbage, skal vokse frem. Der kan komme nye engagementer. Vi står med et forlig, hvor der ikke skal tages noget væk; noget skal lægges oveni, sagde Peter Kofod.
Under aftenens debat på Fredericia Gymnasium gav Carsten Bach, Forsvarsordfører for Liberal Alliance, et indblik i sin baggrund og synspunkter på forsvarsforliget. Med erfaring fra reserven i flyvevåbnet og en dyb forståelse af forsvarsstrategier, belyste Bach vigtigheden af det aktuelle forlig i konteksten af Fredericia som en garnisonsby.
– Det afspejler, at vi er i en garnisonsby. Min egen værnepligt er som reserve ved flyvevåbnet. Dengang handlede det om russerne. Ifølge forliget er der 143 milliarder. Vi gjorde det også i 2018, men man mærkede det ikke. Vi startede i torsdags med et sættemøde med aftale 1, der skal være med til at sikre en stærkere tilknytning af personel til Forsvaret. Vi skal sikre, at soldater bliver længere tid i Forsvaret end i dag. Så det er højaktuelt, forklarede Carsten Bach.
Ved aftenens paneldebat på Fredericia Gymnasium delte Rasmus Jarlov (C), formand for Forsvarsudvalget, sine tanker om Fredericias unikke rolle og forsvarsforligets implikationer. Jarlovs fokus lå på byens historiske og kulturelle betydning, især i forhold til militæret, og hvordan dette påvirker lokale holdninger og forsvarspolitik.
– Fredericia er en speciel by på grund af voldanlægget, og man mærker begejstringen for historien og Forsvaret. Det er dejligt med et lokalsamfund, der bakker op om byens kaserne. Jeg tror, der vil komme flere aktiviteter hertil. Forliget handler ikke kun om arbejdspladser, men også om kampmandskab. Vi får for lidt for pengene. Vi bør kigge på Finland, som kan stille med otte brigader, mens det vil tage Danmark 15 år at lave én brigade. Vi skal derfor have kigget på prioriteringen. Vi bruger for få penge og får for lidt ud af dem, sagde Jarlov.
Under debatten fremhævede Andreas Dyhrberg Andreassen, Folketingskandidat for Socialdemokratiet, de dramatiske skift i forsvarspolitikken, som han har observeret gennem årene. Med et perspektiv, der strækker sig over to årtier, lagde han vægt på vigtigheden af at lære af historien og anerkendte samtidig den positive rolle, som Forsvaret spiller i Fredericia.
– Da jeg for 21 år siden sad her, diskuterede man sikkerhed, forsvar og verden på en anden måde end i dag. Med udgangspunkt i den amerikanske filosof og forsker, Francis Fukuyama talte man om en ny verdensorden, hvor fascismen og kommunismen var fortid. De liberale demokratier havde sejret. For fem år siden talte man også om at nedlægge værnepligten. Jeg ved, at vi skal lære af historien. Når jeg besøger kasernerne, ser jeg dedikeret personale. Vi i Fredericia er glade for det, Forsvaret skaber og giver til byen. Vi skal fastholde de dygtige mennesker i Forsvaret. Vi skal kunne noget andet. Vi skal ikke kun kigge på isenkram; vi skal se på, hvad vi kan gøre for personalet, og så skal vi starte et helt andet sted, når vi taler om Forsvaret. For os politikere må spørgsmålet være, hvad vil vi med Forsvaret, og spørge Forsvaret; hvordan. Jeg vil et fredsskabende forsvar og en verden i balance, sagde Dyhrberg Andreassen blandt andet.
Da debatten bevægede sig mod spørgsmålet om, hvordan Forsvaret skal udvikles, gav Rasmus Jarlov, et detaljeret svar. Jarlov fokuserede på vigtigheden af ressourcer og ledelse inden for Forsvaret og delte personlige oplevelser for at illustrere sine pointer.
– Der er omkring 30 milliarder kroner alene til vedligeholdelse. Det er nødvendigt. Det er et fantastisk sjovt sted at være, og det er sjovt at være soldat. Men man synes, at rammerne er for fattige. Jeg husker også horrible ting. Vi skulle sige “bang” på grund af manglende ammunition, og vi brugte tasker fra 2. verdenskrig. Der er ting, man skal kigge på, og man skal gøre mere for rammerne, men ledelse er det vigtigste. Man kan redde meget med god ledelse. I toppen af Forsvaret har vi en udfordring med dette, sagde Jarlov.
Spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bør øge antallet af værnepligtige, blev rejst under debatten. Carsten Bach adresserede dette spørgsmål med en udforskning af Danmarks rolle i internationale konflikter og den strategiske anvendelse af værnepligtige.
– Vi skal finde ud af, hvor vi vil hen. Danmark er i krig mod styreformer og regimer ude i verden. Vil vi være som finnerne? Hvis vi skal have det, så skal vi tvinge de unge i lang tid. Det er ikke Liberal Alliances ambition. Vi skal have veluddannede soldater, som kan aflaste den faste struktur. Vi er ikke interesseret i at øge værnepligten. Vi skal have fokus på cyberværnepligt. Værnepligten er virkelig spild, og det kræver politiske beslutninger, sagde Carsten Bach.
Hvor mange værnepligtige skal Danmark have?
I forlængelse af diskussionen om værnepligtens rolle i Danmark, kom Peter Kofod med sit perspektiv under debatten på Fredericia Gymnasium. Kofod adresserede kompleksiteten i at sammenligne Danmark med Finland og diskuterede omfanget af værnepligt i den danske forsvarsstruktur.
– Vi skal have værnepligten som en del af vores forsvar, den skal være længere, og vi skal have flere værnepligtige. Vi bliver dog ikke som Finland. Det finske samfund har en anden historie, og den passer ikke 1:1 på Danmark. Ting vil blive bøvlede – bare tag den finske våbenlov, for eksempel. Det er en helt anden samfundsmodel. Jeg kan ikke sige, om vi skal have 5.000 eller 8.000 værnepligtige, sagde Kofod.
Som reaktion på diskussionen om værnepligtens omfang i Danmark, gav Andreas Dyhrberg Andreassen , sit synspunkt under debatten på Fredericia Gymnasium. Andreassen fokuserede på de praktiske aspekter af værnepligt, herunder arbejdsforhold og løn, og understregede vigtigheden af kommunikation og værdien af tjenesten i Forsvaret.
– Tallet for antal værnepligtige er irrelevant. Når jeg taler med folk, siger de, at arbejdsforholdene var for ringe, lønnen var for ringe. Det handler om kommunikation – hvad kan man, og hvad får man ud af det. Ingen har sagt, at det var dårligt at være i Forsvaret, sagde Andreassen.
Under debatten på Fredericia Gymnasium, stillede Susanne Eilersen fra salen et vigtigt spørgsmål: Kan politikerne love, at udviklingen af Forsvaret vil ske på eksisterende kaserner? Dette spørgsmål fremhæver bekymringer om fremtiden for lokale militære faciliteter og deres rolle i landsdækkende forsvarsstrategier.
– Jeg kan ikke love det, men jeg tror, det vil komme til at gå på den måde, forklarede Jarlov.
Susanne Eilersens spørgsmål fik også Carsten Bach til at markere.
– Det ville være mærkeligt at lukke kasernerne her. Der vil også ryge penge i ‘turbanen’ her, sade han.
Debatten på Fredericia Gymnasium afslørede en bred vifte af perspektiver og overvejelser omkring fremtiden for Danmarks forsvar og værnepligten, med udgangspunkt i Forsvarsforliget. Fra Rasmus Jarlovs praktiske tilgang og Carsten Bachs økonomiske betragtninger til Peter Kofods og Andreas Dyhrberg Andreassens overvejelser om værnepligtens rolle og betydning, var det tydeligt, at der er mange facetter at tage højde for i den fortsatte udvikling af det danske forsvar.
