En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) afslører markante forskelle på, hvor mange unge mellem 15 og 24 år, der står uden job eller uddannelse på tværs af Danmarks kommuner. I kommuner som Fredericia og Middelfart, viser analysen, at der stadig er en betydelig andel af unge, som ikke er kommet i gang med job eller uddannelse. Denne tendens er alarmerende, da den kan have langsigtede konsekvenser for både de unge og lokalområderne.
Fredericia og Middelfart har gennem årene positioneret sig som byer med stærke uddannelses- og erhvervsmuligheder, men den nye analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der fortsat er udfordringer i forhold til de unge. Ifølge analysen står 460 unge i Fredericia uden job eller uddannelse, hvilket svarer til 8,19% af de unge mellem 15 og 24 år. I Middelfart er antallet 280 unge, svarende til 7,16%. Begge tal ligger over landsgennemsnittet på 6,3%, hvilket understreger, at både Fredericia og Middelfart står over for betydelige udfordringer i forhold til at få unge i beskæftigelse eller uddannelse.
Denne problematik er ikke unik for disse to kommuner, men den får en særlig betydning her, da både Fredericia og Middelfart har høje ambitioner om at være attraktive steder for både virksomheder og borgere. Hvis en stor del af de unge ikke får den nødvendige uddannelse eller kommer ind på arbejdsmarkedet, kan det få vidtrækkende konsekvenser for byernes udvikling og tiltrækningskraft. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bemærker i analysen, at “der er et tydeligt mønster, hvor de store byer har en lav andel af unge, der kæmper med at holde fast i job og uddannelse, mens billedet er helt anderledes på store dele af Sjælland, øerne og Fyn.”
Hvorfor står unge uden job eller uddannelse?
Der er flere faktorer, der kan forklare, hvorfor en stor andel af de unge i Fredericia og Middelfart står uden job eller uddannelse. En af de væsentlige faktorer er tilflytning til de større studiebyer som København, Aarhus og Odense, hvor mange unge fra mindre byer og landområder flytter til for at tage en uddannelse. Dette betyder ofte, at de ressourcestærke unge forlader deres hjemkommuner, mens de unge, der har det sværere, bliver boende.
Denne udvikling kan føre til en skævvridning i de lokale statistikker, hvor de unge, der har behov for mest støtte, udgør en større andel af befolkningen. Men tilflytning alene kan ikke forklare hele forskellen. Ifølge Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er der også strukturelle udfordringer i lokalsamfundene, som påvirker de unges muligheder. Hun påpeger, at “manglende uddannelsestilbud, få jobmuligheder og begrænsede sociale aktiviteter kan være med til at fastholde unge i en situation, hvor de ikke kommer videre i livet.”
Konsekvenser for de unge og samfundet
At stå uden job eller uddannelse har alvorlige konsekvenser for de unge. Det kan føre til langvarig marginalisering på arbejdsmarkedet, lavere livsindkomst og øget risiko for at ende på offentlige ydelser. Uden en uddannelse er de unges chancer for at opnå et stabilt arbejdsliv væsentligt forringede, og det kan skabe en negativ spiral, hvor det bliver sværere og sværere at komme ind på arbejdsmarkedet.
For samfundet som helhed er der også store konsekvenser. Unge, der står uden job og uddannelse, bidrager ikke til den økonomiske vækst på samme måde som deres jævnaldrende, der er i gang med en uddannelse eller et job. Det betyder, at der går vigtige ressourcer tabt, og det kan svække samfundets sammenhængskraft. “At være uden job og uddannelse går ikke over af sig selv,” advarer analysen og fremhæver, at mange unge uden job og uddannelse risikerer at forblive uden for arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet på længere sigt.
Hvad kan der gøres?
For at vende udviklingen i Fredericia og Middelfart er det nødvendigt med en målrettet indsats. Det kræver, at både kommunerne, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet arbejder tæt sammen for at skabe flere og bedre muligheder for de unge. Det kan blandt andet ske gennem øget fokus på erhvervsuddannelser, praktikpladser og efteruddannelse, der matcher de unges interesser og de lokale behov.
Desuden kan der være behov for at styrke de sociale indsatser, så unge, der har svært ved at finde vej i systemet, får den støtte, de har brug for. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har mange af de unge i gruppen flere udfordringer end blot at stå uden job og uddannelse. “Flere har forladt grundskolen uden at kunne læse, skrive og regne på et tilstrækkeligt niveau, ligesom der er en overrepræsentation af personer, der har en tung opvækst i bagagen,” påpeger analysen.
Kommunerne kan også overveje at udvikle særlige programmer, der skal fastholde de unge i lokalsamfundet. Det kan være alt fra kulturelle aktiviteter til innovative boligformer, der gør det attraktivt for de unge at blive boende i området, selv når de begynder på en uddannelse.
Fremtiden for Fredericia og Middelfart
Fredericia og Middelfart har potentialet til at være stærke lokalsamfund, hvor unge trives og får de muligheder, de har brug for, men det kræver en vedvarende indsats. Tallene fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der er behov for handling, hvis de unge i disse områder skal have samme chancer som deres jævnaldrende i større byer.
Samtidig bør der være en bredere diskussion om, hvordan man i hele landet kan sikre, at flere unge kommer i gang med en uddannelse eller et job. For både Fredericia og Middelfart er det afgørende, at der bliver udviklet løsninger, der tager højde for de særlige udfordringer, som mindre byer står overfor, når det kommer til unges uddannelse og beskæftigelse. Emilie Damm Klarskov understreger slutteligt i analysen, at “der skal investeres i at hjælpe de unge i gruppen godt videre til job eller uddannelse.”
