Voldanlægget, en mere end 100 år gammel bypark og fæstningsbyens retlinede gadenet. Udviklingen af Kanalbyen trækker tråde til Fredericias historiske kendetegn – også ét, som aldrig blev realiseret.
”Den overordnede vision for Kanalbyen i Fredericia er at skabe en attraktiv bydel, der åbner Fredericia mod Lillebælt, hvor den nye moderne bydel respekterer Fredericias unikke historie.”
Sådan lyder en helt central formulering i udviklingsplanen for det tidligere industriområde. Men hvor selve adgangen og udsynet til vandet blev sikret for cirka femten år siden, arbejder Kanalbyen i Fredericia stadig med at skabe et byområde ned mod Lillebælt, hvor man naturligt føler sig budt velkommen, og en rød tråd i hele byudviklingen er at holde fast i Fredericias historiske identitet.
– Udviklingsplanen sætter retningen for, hvordan den nye bydel respekterer og spiller sammen med byens historie. Det kan ikke mindst ses i selve byplanen, hvor vi viderefører de lange nord-sydgående gennemgik, som er et historisk træk, og som visuelt er med til at åbne byen mod vandet, fortæller projektdirektør for Kanalbyen i Fredericia, Peter Kirketofte.
De lange lige gader er et renæssancetræk fra 1600-tallet, som i sin tid havde militær betydning. Man kunne simpelthen bedre holde øje med eventuelle fjender, som nærmede sig.
Sammenhæng med bymidten
– Også højden på det nye byggeri harmonerer med bymidten, og i arkitekturen bliver der arbejdet med udtryk og materialevalg, der skaber sammenhæng med byens ældre huse eller refererer til Fredericias identitet som havneby. Der er forskellige måder at respektere historien på, og det er noget, som vi er i tæt dialog med de enkelte bygherrer om, fortsætter Peter Kirketofte.
Senest er lejeboligkomplekset Carolinelunden designet med tanke for den eksisterende by. Arkitekturen er varieret, særligt de røde karréer ud mod Frederiks Kanal er inspireret af bymidtens eksisterende arkitektur, og rækkehusenes gavle kan i formen minde om en murermestervilla.
Historiske navne genoplives
Carolinelunden har sit navn fra en historisk bypark, som lå på samme sted fra 1822 og frem til 1912, hvor den måtte vige pladsen for en ny svovlsyre- og superfosfatfabrik. Det samme måtte den nærliggende del af byens historiske voldanlæg ”Søndervold”, men i dag, hvor den tunge industri er væk, har en ny bypark set dagens lys – nu med navnet Søndervold.
Peter Kirketofte fremhæver netop navngivningen af gader og pladser med historiske navne, som man allerede i dag kan se af bydelens gadeskilte, og som en særlig militærhistorisk reference skal to kommende pladser markere tidligere bastioner, der har beskyttet indsejlingen til byen: Færø Plads og Pinnebergs Bastion.
Frederik 3.’s kanalvision
– Og så er der kanalerne! Fredericia har godt nok ikke tidligere haft kanaler, men de realiserer en vision, som byens grundlægger Frederik 3. havde for Fredericia, og som kan ses på gamle kort. Ved at trække vandet ind i byen fra Gammel Havn, er kanalerne også med til at understrege Fredericias identitet som havneby, samtidig med at de skaber et attraktivt miljø, siger Peter Kirketofte.
Projektdirektøren peger også på, at de fleste af Kanalbyenskunstværker refererer direkte til aspekter af byens identitet og historie. For eksempel er Signe Guttormsens store runde værk i gårdrummet til Kongens Punkt placeret netop der, hvor Frederik 3. ifølge overleveringen satte sin passer for at tegne voldens cirkelslag.
Samme kunstværk henviser også til byens nyere historie, nemlig det tyvende århundredes forurenende industri på stedet, hvor man førhen ikke for alvor var klar over farerne ved at arbejde med giftige stoffer.
Ikke fæstningsdreng – men…
Peter Kirketofte kommer oprindelig fra Vejle men har boet i Fredericia i næsten tyve år. Selvom han ikke lever op til betegnelsen ”fæstningsdreng”, slår han fast:
– Fredericia er min by. Og det er fuldstændig enestående at få lov til at sætte et fodaftryk på en by, man bor i.
