Jeg havde den glæde at få mulighed for at have tre børnebørn med i teatret til Fredericia Musical Teaters familiemusical: De Tre Bukke Bruse. En yderst energisk, morsom og musikalsk oplevelse for os alle fire – genialt gennemtænkt og gennemført – som vi på hver vores måde vil huske længe.
De tre bukke bruse – som musical
Åbenbart her en skandinavisk premiere på Stiles og Drewes musical byggende på det gamle norske folkeeventyr, hvor Mads Æbeløe Nielsen igen igen igen har oversat til dansk – og krydret med humor og eftertanke.
Denne animistiske fortælling, hvor eventyrvæsenerne har følelser, sprog og vilje, har flere varianter. De fleste kender den gængse historie, og det er nok den, jeg har læst flest gange for børn og børnebørn. Kan den udenad og har af og til ønsket, at den blev sendt ud på overdrevet… Men den har med denne fortolkning fået tilført nyt, som gør at den godt må komme tilbage over broen.
Som i mange eventyr er handlingsbroen udtryk for, at man skal ud hjemmefra og med hoved, snilde, livsmod og styrke overleve en udfordring og vende trygt tilbage.
Børnebørnene
Med forventningens glæde trippede vi alle fire ind i den spændende foyer, hvor der var nok at kikke på. Flere så på mig og tænkte tydeligt: Formår han nu at styre ungerne?! Bordene var fyldte med børn og støttende voksne, så vi tog ikke færdigfarvede masker med hjem, men fik da fotograferet de to gange tre bukke bruse på den dekorative bro.
Så op i salen, som overraskende var store sal. Nu skulle alt i gang. Sad alle nu med udsyn til scenen? Tak til den yderst venlige mand på rækken bag os, der, da vi ikke havde tripp-trapp-stole med, hurtigt hentede sædeforhøjninger, så de jo ikke så høje børn bedre kunne se.
Nu sker det. Showtime.
Viggo (4 år)
Min datter var på forhånd noget nervøs over, hvordan det måtte gå. Det var første gang, han var med i Fredericia Teater – men ikke sidste! Den lille meget selvstændige herre kunne sagtens have udbrudt: Det her gider jeg ikke!
MEN. Trods sygdom op til ville han af sted (fra København), og han var fra start fuldstændigt fokuseret med konstant blik mod scenen. Jeg har aldrig før iagttaget min sidemand så meget under en forestilling. Det var spændende og lykkeligt. Han lo højlydt talrige gange undervejs, også når andre i salen ikke lo. En enkelt gang, da trolden hørte mellemste Bukke Bruse, Sunny på broen, kom begge hænder op til ørerne, da det var uhyggeligt første gang. Han levede sig fuldstændig ind i historien.
Efter forestillingen ville han dog ikke have en ballon, som børnene velvilligt blev tilbudt: Den bliver bare væk! Bitter erfaring?
Da han senere skulle give stjerner, kom alle ti fingre op. Hmm. Det er jo nok ikke konceptet, men udtryk for glæde og begejstring.
Vera (8 år)
Hun ville løbende fortælle mig, hvad der nu skulle ske. En form for nervøsitet, for det var jo også lidt uhyggeligt, men også for at få tryghed.
Vera blev, ligesom som jeg, nok overrasket at slutningen, som ikke helt var skruet sammen som den, vi kendte og forventede.
Nete (9 år)
Den meget kropsbevidste pige ønsker lige nu at blive danser for Medina eller Tessa. Så da vi alle skulle danse, var det lige hende.
Uden forhåndspåvirkning spurgte jeg hende efter forestillingen: Hvordan var det så? Svar: Fremragende!
Den ”gamle” mor-/farfar
Er dette en seriøs anmeldelse, hvor man indsigtsfuld beskriver det kunstneriske produkt uden for meget om sig selv.? Næppe. Dette var min familieoplevelse. Og jeg er sikker på, at De Tre Bukke Bruse har gødet jorden, så ungerne er at finde blandt publikum i fremtiden. Måske oven i købet på scenen.
Et velspillende orkester med David TøllbøllMortensen i spidsen akkompagnerede de dejlige lystige sange, hvor ”Mads, Sunny og Baby” og ikke mindst ”Græsset er altid grønnere” blev hængende i hovedet længe efter.
De velsyngende og velsteppende performerecharmerer os gennem hele forestillingen.
Lille Bukke Bruse (Baby) – Kathrine Lemmeke Madsen – er en rigtig ”sødde”.
Mellemste Bukke Bruse (Sunny) – Dina Fie Lorentzen – er den eftertænksomme.
Store Bukke Bruse (Mads) – Søren Torpegaard Lund – er fyldt med ungdommens halvnaive verdensmesterattitude.
Men med denne håbefulde livbekræftende indstilling: at vover man noget, vinder man også noget. Med denne optimisme kommer man hel igennem svære ting i livet.
Lille Hyrde-Heidi – Mille Lambert – er den friske distræte hyrde, der ikke altid har styr på gederne, da hun fordyber sig dybt i bøgerne.
Trolden (samt mor til Hyrde-Heide) – Cecilie Thiim – er teatralsk på den fede måde, når hun folder sig ud. Både uhyggelig og tindrende morsom. Heldigvis står grådighed til sidst for fald.
Alle på scenen kan deres kram!
Desuden skal alle bag produktion og design applauderes. Især er Lotte Martine Blichfeldts kostumer pragtfulde.
Børnene ville give topkarakterer. Jeg vil give fem stjerner. Lidt svært at komme helt i top, som en stor (længere) musical med tårevældende hymner og kæmpeeffekter.
For på trods af overdrævet upædagogisk forkælelse er det jo i sidste ende jo mig, der bestemmer!
Spiller frem til 2. marts i Fredericia, men spreder også glæde indimellem i både Aarhus og Aalborg.
PS Når jeg fremover kommer forbi Mads Ged ved Madsbyparken, vil jeg itone: Der er altid meget grønnere…
