De igangværende budgetforhandlinger i Fredericia Kommune har skabt en del uro blandt lærerne, især i forbindelse med de foreslåede besparelser på skoleområdet. Formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, udtrykker stor bekymring over de mulige konsekvenser for både lærere og elever, hvis besparelserne bliver en realitet.

Budgetforhandlingerne i Fredericia er i gang, og et af de områder, hvor der er spareforslag, er omkring folkeskolen. Det giver et utrygt miljø blandt lærerne på de fredericianske folkeskoler.

– Jeg tror faktisk, at en del af dem, der følger med, gør det, fordi der er to reaktionsmuligheder i det, som jeg oplever blandt mine medlemmer. Den ene er, at man får ondt i maven af det og tænker: Skal vi fyre folk? Skal vi spare? Skal vi nedgradere? Kan vi ikke løse den opgave, vi har gjort før? Skal vi levere dårligere kvalitet, eller skal jeg decideret fyres? fortæller Breckling og fortsætter:

– Og så er der nogle, der på en eller anden måde har givet lidt op og siger, at det må politikerne sørge for. Ikke at de dermed har den store tillid til det, men de går ikke ind i det, fordi de ikke vil lade det fylde deres hverdag. Så der er de to grundlæggende reaktioner fra mine medlemmer.

Budgetforslaget vækker tvivl

Per Breckling påpeger, at det nuværende budgetforslag har skabt tvivl blandt lærerne om kommunens reelle intentioner om at støtte skolerne.

– Hvis vi tager udgangspunkt i det budgetforslag, der ligger, fordi det kan man jo tage som pejlemiddel, så er jeg helt enig i, at de undersøgelser, vi har, viser, at der er nogle udfordringer, særligt i Fredericia. Og det må vi italesætte, og det er vel det, byrådet også har forsøgt at gøre med visionen om børnefamiliernes første valg. Så jeg håber da, at de også lever op til det nu. Men når jeg ser budgettet, så bliver jeg lidt i tvivl, fordi man vælger at tage de to største emner. Det ene er, at man siger, at taksterne for Frederiksodde Skole, de takster, skolen får for at kunne undervise de elever, der har særlige behov, åbenbart er for høje, og dem forsøger man at sænke. Men begrundelsen er, at de er for høje i forhold til nabokommunerne, uden at vi ved, hvilken sammenligning der er lavet, eller hvordan den er lavet. Vi har ikke set nogen tal, så det bliver lidt tyndt. Sidste år havde man et tilsvarende forslag, som man trak tilbage, da de offentliggjorte tal ikke var helt rigtige. Så det kan være svært at have tillid til sådan noget, siger Per Breckling.

Breckling fremhæver yderligere, at en anden problematik er fraværet af kompensation for pris- og lønstigninger, som andre områder i kommunen modtager, men som skoleområdet står uden.

– Den anden begrundelse er, at når almenområdet, den almene folkeskole, ikke har fået pris- og lønskøn, altså kompensation for pris- og lønstigninger, som hele kommunen ellers har regnet ind i, undtagen for almenområdet, så skal specialområdet heller ikke have det. Man mener altså åbenbart, at skoleområdet som helhed, alle skolerne, ikke skal have pris- og lønskøn, selvom resten af kommunen skal. Det synes jeg ikke er rimeligt, hvis jeg nu skal bruge et meget diplomatisk udtryk, forklarer Breckling.

Usikkerhed på Frederiksodde Skole

Blandt de hårdest ramte af de foreslåede besparelser er Frederiksodde Skole, som står over for en usikker fremtid.

– Jeg synes, det er en stor knast, og jeg håber virkelig, at mine medlemmer og de lærere og pædagoger, der er på Frederiksodde Skole, kan komme ud af den usikkerhed, de har været i igennem en årrække, samtidig med at de skal flytte og ikke flytte og så videre. Det er en arbejdsplads, der har brug for ro, for at kunne tage sig af de absolut svageste elever i Fredericia, siger Breckling.

Han påpeger også, at der er et stigende antal elever, hvilket skaber yderligere ubalance i budgettet.

– Der er også et stigende antal elever, og det kan man se på, hvor der er et positivt element i budgettet, nemlig at man siger, at almenområdet har en ubalance, dels på grund af det, jeg talte om med pris- og lønskøn, at priserne og lønningerne er steget, uden at området har fået penge til det, men også fordi der kommer flere elever til specialskolen. De er visiteret og har et behov, og det skal vi som skolevæsen dække, men det er almenområdet, der ‘betaler’ for det. Jeg synes, forslaget om at rette op på dette med nogle ekstra penge er godt, men jeg synes også, vi skal se mere fremadrettet på det, siger Per Breckling.

Behov for en ny økonomimodel

Per Breckling mener, at en ny økonomimodel kunne være en løsning på nogle af de problemer, der opstår som følge af de nuværende budgetprioriteter.

– Vi kunne overveje at lave en ny økonomimodel for skoleområdet. Jeg kunne tænke mig, at modellen for eksempel indeholder penge sat af til forvaltningen, penge til specialområdet og penge til almenområdet. Man kunne tage udgangspunkt i elever og klasser eller konkrete opgaver, så det blev helt tydeligt, hvad man fik, og om man gik op eller ned, i stedet for at have én stor pulje penge, som man deler ud fra, hvor almenområdet ofte står sidst og har færrest midler, forklarer lærerformanden.

Frygt for forringelse af folkeskolen

En af de største bekymringer blandt lærerne er, at besparelserne kan føre til en yderligere forringelse af folkeskolens tiltrækningskraft.

– Antallet af elever på almenområdet har også lidt et knæk, og folk har søgt mod private tilbud. Der er en landsdækkende, men også sandsynligvis lokal tendens, som vi ønsker at vende, så folkeskolen igen bliver populær, siger Breckling.

For at opnå dette mener han, at der er behov for investeringer:

– Jeg tænker, hvis vi skal følge op på den vision, byrådet har, må det følges op med investeringer i folkeskolen. For eksempel kunne vi sænke klassekvotienten mere, end hvad der er besluttet på landsplan, og det ville koste penge, men det er en investering, der kan gøre folkeskolen til børnefamiliernes første valg igen, siger Per Breckling.

Bekymringer for arbejdskraften

Breckling påpeger også de konsekvenser, som besparelserne kan have for arbejdskraften, især på Frederiksodde Skole.

– Den sidste del, der måske handler om arbejdskraften, er konsekvensberegningerne. Hvis vi ser på besparelserne, kunne Frederikodde Skolen blive hårdt ramt. Det står nærmest som en joke i spareforslaget, at der bliver flere elever til færre lærere. Det skaber usikkerhed om jobbet og gør skolevæsenet mindre attraktivt at søge til. Jeg kunne ønske mig en mere stabil og langsigtet planlægning, siger Per Breckling.

Behov for langsigtede planer og investeringer

Afslutningsvis understreger Breckling vigtigheden af langsigtede planer og investeringer i skoleområdet.

– I øjeblikket står vi med 14 matrikler i Fredericia og har moderniseret én. Der er planer om at bygge en ny skole til afløsning for Havepladsvej og Indre Ringvej, hvilket jeg ser som et positivt tegn. Men der er stadig 11 matrikler tilbage, som også har behov for opgradering. Jeg mener, at vi bør have en plan for dette, siger Per Breckling.

Han afslutter med at fremhæve vigtigheden af at skabe tydelighed og forbedring for skolerne:

– Det bedste eksempel er, når man tager skolefolk og skolepolitikere med ud på Havepladsvej og Indre Ringvej og viser dem de lokaler, som eleverne skal undervises i. Det er blandt andet derfor, man ikke beslutter at renovere, men i stedet bygger nyt. Det viser tydeligt, hvordan standarden er, slutter Per Breckling.