Denne uge har Freya været praktikant hos AVISEN, hvor hun har brugt sin interesse for læsning og skrivning til at dykke ned i emner, der interesserer hende. Freya er 15 år og går på Ullerupbækskolen, afdeling Nørre Allé. Hun er selv en ivrig læser og valgte derfor i sin praktikuge at undersøge, om læselysten blandt børn og unge er faldende. For at få et svar på dette, besluttede hun at tale med en bibliotekar, der kender området godt, og den kan du læse lige her:

Børnebibliotekar, Ulla Skovgaard, fra Fredericia Bibliotek udtaler sig om unges læselyst og giver gode råd til at få børn og unge til at læse mere. Ifølge bibliotekaren nytter det ikke at tvinge børn og unge til at læse, når forældrene ikke selv gør en indsats for det.

Freya har været i praktik denne uge og ønskede at lave en historie om børns og unges læselyst.

Ulla Skovgaard er børnebibliotekar og arbejder med at fremme læselysten blandt børn i alderen 9 til 13 år. Hun står for at indkøbe materialer til biblioteket og er en aktiv del af “Læsegnister,” hvor hun deltager i booktalks på skoler rundt omkring i byen. Med sin brede viden om børnelitteratur hjælper hun også bibliotekets brugere med at finde den rette bog, der passer til deres interesser og læseniveau. Hun mener klart, at man kan mærke, at der har været en nedgang i unge læsere efter Covid-19, og så hun måske, at en af grundene til mindre læselyst blandt børn og unge er, at de synes, det er pinligt at fortælle, at de læser.

– Generelt kan man godt mærke, at der har været en nedgang i læsning efter corona. Det har sat sit præg på biblioteket. Ellers synes vi, at vores situation går meget, meget bedre […] De unge har dog altid været en udfordrende gruppe, fordi der altid har været nogle unge, der fortsætter med at læse og elsker det, mens andre synes, det er lidt pinligt at fortælle, at de læser.

Dog mener hun, at en af de ting, der har hjulpet flere unge med at læse igen, er konceptet BookTok og Instagram, hvor bibliotekerne er begyndt at få flere og flere reservationer på de lidt ældre bøger. Hun mener, at Instagram og TikTok i det hele taget er grunden til, at der stadig findes nogle læseheste derude.

– Der, hvor vi ser en markant ændring, er med Booktok. Mange biblioteker opdagede det, fordi der pludselig kom mange reservationer på nogle ældre bøger. En amerikaner kunne for eksempel have læst en bog og grædt, og så ville alle læse den. Det er sådan, vi opdager det – lige pludselig ryger nogle bøger over skranken, og vi undrer os over, hvad der sker, og så viser det sig, at der er lavet en Booktok om den.

Ulla tror personligt ikke på, at faldet i læsning skyldes, at unge ikke kan lide at læse og høre historier, men snarere fordi der foregår så meget andet i deres liv.

–  Vi har på bibliotekerne kunnet se, at børn læser op til omkring 5.-6. klasse, og så når de har lært at læse godt, føler de ikke, at de behøver at gøre det mere. Samtidig begynder der at komme nogle hormoner, og der er andre ting, der bliver mere interessante. Venner fylder meget, og nu har vi også fået smartphones, som tager meget tid. Jeg tror, det er derfor, de unge er holdt op med at læse. Det er ikke, fordi de ikke kan lide de gode historier, men der er bare så meget andet i deres liv, forklarer hun.

Ulla Skovgaard forklarer, hvordan læselyst og læsning er en cyklus i livet. Unge stopper med at læse romaner, når de kommer på en videregående uddannelse, fordi de begynder at læse fagbøger i stedet. Hun mener, at når man får børn, begynder man at komme på bibliotekerne igen, og så starter cyklussen med deres egne børn.

Ulla Skovgaard fortæller om konceptet “Læsegnister,” som de har på Fredericia Bibliotek, hun siger:

– Vi prøver at tænke læselysten ind i disse initiativer. Vi fortæller om bøger, og så håber vi, at nogle synes, de lyder spændende.

På Fredericia Bibliotek kommer de ud på forskellige skoler i Fredericia og fortæller om en masse forskellige bøger for at prøve at tænde læselysten hos eleverne.

Vi spurgte Ulla Skovgaard, om det hjælper at tvinge børn og unge til at læse, og hun fortæller om en kampagne, der lige er gået rundt. Kampagnen, der er lavet af centralbibliotekerne i Danmark, er navngivet “Læsetvang er lort,” som Ulla fortæller er børnenes egne ord. Kampagnen var målrettet de 9-12-årige, og børnene mente selv, at det var uretfærdigt, at de skulle sidde og læse 20 minutter hver dag, mens mor bare sad på telefonen og så på Instagram.

Ulla kommer derfor til sidst med nogle gode råd til, hvordan man får sine børn til at læse fra en ung alder. Hun siger, at det er vigtigt at læse højt for sine børn, selv når de kommer op i 12-årsalderen, hvor nogle måske vil mene, at det er tid til, at de selv skal læse. Derudover mener Ulla at det er vigtigt at have denne lille hyggestund med sine børn, men man skal huske at læse de bøger, som barnet selv er interesseret i. Ulla Skovgaard fortæller også om, hvordan højtlæsning for børn er rigtig vigtig, da det kan fjerne social ulighed og gøre, at børnene klarer sig bedre i uddannelsessystemet. Til sidst fortæller hun, at det er vigtigt, at forældrene er gode rollemodeller for deres børn, og at børn gør, som forældre gør.

– Man kan ikke sige til sine børn, at de skal gøre noget, hvis man ikke selv gør det. Man skal gå foran og være rollemodel, afslutter hun.