Grundlovsdag er for mig en af de vigtigste dage i den danske kalender. Det er her, vi fejrer den lov, som blev vedtaget helt tilbage i 1849. Siden da har den været en central og fundamental del af det danske samfund. Grundloven definerer vores monarki, vores Folketing og vores domstole. Når man kigger på, hvor meget der har forandret sig siden 1849, er det egentligt helt fantastisk at tænke på, at Grundloven har eksisteret så længe uden flere ændringer. Den har været tilpasningsdygtig helt automatisk, og de grundlæggende rettigheder som er beskrevet i Grundlovenhar samme betydning for os i dag, som da de i sin tid blev nedskrevet. Og hvor mange ting står i virkeligheden uændret i så lang tid? Det er noget af det, der gør Grundloven unik.
Grundloven er ikke blevet gammeldags. Tværtimod, så har den nok aldrig været mere moderne end nu.
Men vi skal også passe på Grundloven, og dét vi til gengæld hele tiden skal være opmærksomme på er, hvordan vi fortolker grundloven. Tolkningen kan nemlig variere med tiden afhængig af, hvordan samfundet udvikler sig. Med respekt for værdien og formålet med Grundloven.
Grundloven indeholder rettigheder, som vi kender ganske godt. Og samfundet har udviklet sig i en retning, hvor vi måske til tider er blevet bevidste om vores rettigheder i ekstrem grad. Så måske er det på tide, at vi fremhæver lidt mere om Grundlovens pligter.
Én af de pligter jeg synes er værd at fremhæve på grundlovsdag i 2024 er undervisningspligten, som er beskrevet i Grundlovens § 76:
”Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen”.
Med nogle af de udfordringer vi lige nu ser omkring skolefravær og børn, der også i lange perioder ikke kommer i skole, bliver undervisningspligten især aktuel at fremhæve.
Formålet med undervisningspligten er at sikre, at alle børn får både ret til fri skolegang, men også har pligt til at deltage i undervisning. Når undervisningspligten er beskrevet i Grundloven, understreger det med al tydelighed, at vi ser det som noget helt grundlæggende og værdifuldt at modtage undervisning, både for det enkelte barn og for samfundet.
Med pligten følger også ansvar for at få det til at virke, og dermed bakke op om Grundlovens ambition om at sikre børn undervisning, og for de mange børn der lige nu ikke modtager undervisning, uanset årsag, er vi forpligtede. Hvis der er problemer med de rettigheder og pligter som er beskrevet i Grundloven, så er det nemlig ikke kun den enkeltes problem, så er det som regel også et samfundsmæssigt problem. Fordi Grundloven er et anliggende for os alle. Så når undervisningspligten udfordres, fordi mange børn ikke får den undervisning, de har ret og pligt til, så er det noget, vi skal bekymre os om.
Grundloven gælder for alle, og alle kan nyde godt at de rettigheder den giver, men det er også en fælles opgave at bevare Grundloven og sikre, at både rettigheder og pligter eksisterer i praksis.
Grundloven er ikke nedskrevet bag skrivebordet. Grundloven er et værk skabt af mennesker, for mennesker.
Med ønske om en rigtig dejlig Grundlovsdag!
