POLITIK. Hun er 29 år, bor i Nordbyen med sin kone og parrets hund, og er på papiret forholdsvis ny i politik. Men Helene Lykke har en mærkesag, hun ikke kan lægge fra sig — og som hun mener fortjener langt mere plads i den igangværende valgkamp end den har fået.

»Jeg er faktisk ked af, at psykiatrien ikke har fyldt mere indtil videre,« siger hun.

Ifølge Helene Lykke handler løsningen ikke blot om at tilføre flere penge til et system, der allerede er under pres. Det handler om kultur, sprog og struktur — og om at ændre den måde, vi taler om psykisk sygdom på.

Seks ud af ti diskrimineres

Hun tager udgangspunkt i en undersøgelse fra sidste år, der viste, at seks ud af ti mennesker med psykisk sygdom oplever diskrimination fra sagsbehandlere, fra arbejdsmarkedet, fra familie og venner. »Når du bliver mødt af fordomme, går der et eller andet tabt, og du mister tilliden. På lang sigt bruger vi langt flere penge, end vi behøver, fordi vi ikke formår at tage det i opløbet,« siger Helene Lykke.

Hun mener, at afstigmatisering ikke er en blød ambition, men en forudsætning for, at systemet overhovedet kan virke. »Vi skal tale psykiatrien op i stedet for ned. Hvis vi skærer ned på de fordomme, der findes om psykisk sygdom, også om at det er farligt og svært at arbejde i, så kunne det godt være, at der er flere, der ville arbejde der,« siger hun.

Peer-medarbejdere som tredje ben

En af Helene Lykkes konkrete løsninger er mere brug af såkaldte peer-medarbejdere, mennesker, der selv har erfaring med psykisk sygdom, og som kan ansættes i recovery-forløb. »Det skal selvfølgelig ikke stå i stedet for fagpersonale. Men det kan være et vigtigt tredje ben. Hvis du selv har været dårlig og ved, hvordan det føles indefra, kan du være en bro, både for fagpersonerne og for patienterne,« siger hun.

Hun peger på, at interessen er stor. Fra Psykiatrienshuset i Aarhus melder man om mange ansøgninger til de stillinger, der oprettes. Problemet er ifølge Helene Lykke, at den faglige side af systemet endnu ikke har prioriteret at udbrede ordningen.

72 ugers ventetid

Og behovet er der. I børne- og ungepsykiatrien er ventetiderne ifølge Helene Lykke vokset til et punkt, hvor unge mennesker risikerer at miste et helt skoleår, mens de venter på hjælp. I Vejle er ventetiden på kontrolcentret aktuelt 72 uger. »Et ungt menneske i 7. klasse, der får angst i sommerferien, kan miste hele 8. klasse, inden vedkommende overhovedet kommer til. Og hvis man ikke har forældre, der kan betale privat, eller en sundhedsforsikring, er man overladt til sig selv,« siger hun.

Helene Lykke anerkender, at regeringens tiårsplan på psykiatriområdet indeholder vigtige elementer og væsentligt flere penge end nogensinde før. Men hun advarer mod at tro, at pengene alene er svaret. »Vi skal passe på, at vi ikke tror, at milliarderne i sig selv er løsningen. Det er ikke udelukkende et spørgsmål om økonomi, det handler om, hvordan vi har indrettet systemet,« siger hun.

Papir eller mennesker

Helene Lykke vender gentagne gange tilbage til spørgsmålet om, hvad pengene egentlig bruges på. En betydelig del af ressourcerne forsvinder ifølge hende i administration frem for behandling. »Vi går meget op i, at pengene skal gå til mennesker og ikke til papir. I Fredericia Kommune mener jeg, vi kunne spare op mod 70 millioner kroner udelukkende på administrationen, penge der i stedet kunne gå til dem, der møder borgerne ansigt til ansigt,« slutter Helene Lykke.

Helene Lykke er opstillet for Liberal Alliance i Sydjyllands Storkreds, hvor hun er nummer syv på listen.