POLITIK. Helene Lykke sidder i et hjørne af et lille mødelokale på Stationen i Fredericia og tænker sig om et øjeblik, før hun svarer. Hun er 29 år, bor i Nordbyen med sin kone og parrets hund, og er på papiret stadig forholdsvis ny i politik – kommunalvalget i november var hendes første valgkamp, og hun endte som 1.suppleant med 151 stemmer. Men hendes engagement er ikke nyt. Det har ulmet længe, siger hun, og det er udsprunget af noget personligt.
»Jeg har meget livserfaring,« siger Helene Lykke. »Mange siger, at de har erhvervserfaring. Jeg kan se alle mine venner med deres børn, og hvor svært det kan være at få hele det her hamsterhjul til at køre. Og så tror jeg også bare, at staten ikke altid ved, hvad der er rigtigt for mig.«
Nu stiller hun op til Folketinget for Liberal Alliance i Sydjyllands Storkreds, hvor hun er nummer syv på listen. Samtidig er hun byrådskandidat i Fredericia og sidder i kommunens handicapråd og som suppleant i SIND, og det er fra de positioner og fra sin egen historie, at hendes tre mærkesager er vokset frem: Afskaf arveafgiften, styrk psykiatrien og giv familierne mere frihed.
Arveafgiften: »Jeg får helt røde knopper«
Når Helene Lykke taler om arveafgiften, ændrer tonelejet sig. Det er den sag, der tænder hende mest, og argumentet er lige dele principielt og menneskeligt. »Når du står og har mistet en, du elsker, så kommer skattefar lige igen,« siger hun. »Der er jo betalt skat og afgifter og moms mere end én gang ofte. Det synes jeg ikke er fair.«
Hun peger på, at det ikke kun rammer de velstillede. En familie, der har boet i et parcelhus i mange år, fået nyt tag og nyt badeværelse, kan hurtigt have en friværdi på halvanden million kroner – og så står de efterladte med en regning. Det handler ikke om misundelse, mener Lykke, men om at man skal kunne se en gevinst ved at gøre en ekstra indsats – hvad enten man er igangsætter eller sygeplejerske, der tager den ekstra vagt.
Psykiatrien: Peer-medarbejdere som et tredje ben
Helene Lykkes engagement i psykiatrien er personligt forankret, og det er en af de mærkesager, hun brænder tydeligst for. Hun anerkender, at regeringens tiårsplan indeholder gode elementer og væsentligt flere penge end nogensinde før, men hun peger på et strukturelt problem: Der mangler fagpersoner til at løfte opgaven.
Hendes bud er at gøre mere brug af såkaldte peer-medarbejdere – mennesker, der selv har erfaring med psykisk sygdom, og som kan ansættes i recovery-forløb. »Der, hvor de har peer-medarbejdere, kan man se en generel tendens til, at det virker,« siger hun. »Det skal selvfølgelig ikke stå i stedet for fagpersoner. Men det kan være et tredje ben. For du bliver ikke rask, bare fordi du bliver udskrevet. Den overgang kan være svær.«
Pengene skal følge barnet
Den tredje mærkesag handler om børnefamiliernes valgfrihed, og det er en sag, hun også kørte under kommunalvalget. Grundtanken er, at det offentlige tilskud bør følge barnet, uanset om forældrene vælger en kommunal institution, en privat pasningsordning eller hjemmepasning. I dag er der fortsat kommuner, der slet ikke tilbyder hjemmepasning, og mange steder er tilskuddet så lavt, at det reelt ikke er et valg. »Det vigtigste er, at vores børn får de bedst mulige vilkår,« siger hun. »Der kan man ikke behandle alle over én kam. For nogen er det det rigtige at være i institution, for andre er det noget andet. One size-løsninger passer sjældent nogen.«
Klassestørrelse og boligskat: »Giv skolerne selvbestemmelse«
Helene Lykke forventer, at den kommende valgkamp i høj grad kommer til at handle om boligskat og skolepolitik – herunder Socialdemokratiets forslag om lavere klassestørrelser. Hun er skeptisk over for den konkrete model og peger på, at der ikke er noget magisk ved tallet 14 elever, og at flere fagpersoner mener, at børn har brug for en vis gruppestørrelse for at skabe sociale arenaer. »Hvis der skal laves mindre klasser, mangler vi 4.000 ekstra lærere og 4.000 ekstra klasselokaler. Og hvor skal de være?« spørger hun. »Jeg havde hellere set, at man gav skolerne selv noget selvbestemmelse. For nogen kan det godt være, at man sætter ind på at dele klassen op på bestemte tidspunkter. For andre er det måske en to-lærerordninger eller noget helt tredje. Det kan være meget forskelligt, hvad der virker.«
Benarbejde frem for kampagnebudget
Helene Lykke er åben om, at hun ikke har det store kampagnebudget. Valgkampen bliver ført på benarbejde, ansigt til ansigt, og hun har skrevet på sine flyers, at vælgerne altid er velkomne til at kontakte hende. »Jeg kan godt have mine holdninger, men jeg skal jo repræsentere borgerne,« siger hun. »Jeg går meget op i dialog. Man bliver altid klogere, når man snakker med andre mennesker.«
Med en syvendeplads på Liberal Alliances liste i Sydjyllands Storkreds er vejen til Folketinget lang. Helene Lykke ved det godt. Til gengæld har hun sine flyers, sine mærkesager og et telefonnummer, som vælgerne er velkomne til at ringe på.
