Analyse: Det vil lørdag stå klart, hvem der opstiller til valget som socialdemokratisk borgmesterkandidat i Fredericia. Men allerede nu står det klart, at det bliver en pensionsklar generation mod friske kræfter. Partiet skal derfor afgøre med sig selv, om man vil have en borgmester i pensionsalderen eller den nye generation. For kilder bekræfter, at den gamle garde ønsker at stå i spidsen for Socialdemokratiet i Fredericia.
Kan man argumentere for at en kandidat skal have byrådserfaring for at stille op som kandidat? Ja, det havde Jacob Bjerregaard ikke, og han blev Socialdemokratiets mest succesfulde borgmester i Fredericia nogensinde. Med over 9500 personlige stemmer ved valget i 2017, fejede han hele feltet af socialdemokrater af banen. Ingen kom i nærheden. Den næstbedste var Lars Ejby Pedersen med 666 stemmer. Bjerregaard blev også valgt til Folketinget uden nogen erfaring i folketingsarbejde. Således er der tale om et meget ringe argument, der også ekskluderer at folk fra erhvervslivet, institutioner og organisationer, skulle komme i betragtning som spidskandidater. Over hele landet ser vi, at det ikke er en standard, der stemmes efter.
Til gengæld må det formodes, at en stor del af partiets medlemmer, også ville kigge på, hvem der kan skaffe partiet sejren i 2025. Men kun få hundrede stemmer til forskel i 2021, så hænger det socialdemokratiske monopol i Fredericia i en endda meget tynd tråd. Partiet kan heller ikke tillade sig at undervurdere Susanne Eilersen (O), Poul Rand (LA), Tommy Rachlitz Nielsen (C), Peder Tind og Pernelle Jensen (V), samt ikke mindst Karsten Byrgesen (udenfor parti). På trods af alle uenigheder i den blå lejr, så viser erfaringerne fra kommunerne i Danmark, at hvis magten er til at gribe, så kan de mest umage par blive kærester. Muligheden for at gribe magten i 2025, vil heller ikke forbigå de blå partiers opmærksomhed. Lige nu lurer man på chancerne i forbindelse med at den socialdemokratiske lejr, risikerer en borgerkrig. Disse partier ved også selv, hvor dyrtkøbte interne opgør kan være. De vil som blodhunde stå med logrende haler foran slagterbutikken, hvis socialdemokraterne begynder at hugge hinanden ned.
Det unge felt i Socialdemokratiet er uomgængeligt Andreas Andreassen (A), Vibe Dyhrberg (A) og David Gullow (A). Med en baggrund i partiet siden barndommen, er Andreassen særdeles godt bekendt med de socialdemokratiske rutiner. Han stillede op som Folketingskandidat for partiet under den forudsætning, at han ville have Steen Wrist (A) som borgmester i ryggen. Med borgmesterens exit forsvinder dette grundlag, og derfor vil Andreas Andreassen ind og tage ansvar for Socialdemokratiet og Fredericia. Udsigten til en turbulent og svag præstation frem mod kommunalvalgkampen i 2025, vil være skræmmende for den erfarne erhvervsmand. Han vil med al sandsynlighed hellere have afklaret spørgsmålet om opbakning til hans politiske kandidatur nu, fremfor at vente på at en svag borgmesterkandidat sejler ud over afgrunden og taber til de blå. Med et sikkert og godt netværk på Christiansborg, med en ung generation af socialdemokrater han er flasket op med i ungdomspartiet, vil han have andre chancer end Fredericia.
Christian Bro (A) vil være 62 år, hvis han bliver borgmester i 2026. Det er således en pensionsmoden mand, der vil stå i spidsen for at forny partiets base i Fredericia. Han vil som tillidsmand og fast forankret i fagbevægelsen, ligesom Steen Wrist, have opbakning blandt mange i Socialdemokratiet. Men i den sidste ende skal de forskellige medlemmer, også dem med en plads i byrådet, til at spekulere over, hvor sikre deres sæder overhovedet er. Vil de være bedre tjent med en anden kandidat, der kan hente stemmeresultater? Valg handler om stemmer. De giver pladser og dermed indflydelse. Og der er ingen, der stiller op, fordi de vil tabe.
Tværtimod.
Christian Bro, John Nyborg eller David Gullow rækker ud mod mange medlemmer i partiet, men de har ingen rækkevidde i forhold til at kunne trække stemmer fra de andre partier. De kan derfor bedst betegnes som en insiderkandidater, der ikke kan trækker blå stemmer til. Det kunne Bjerregaard. Det var en af årsagerne til hans formidable succes ved valgene, at han appellerede til mange forskellige vælgersegmenter, end kun det traditionelle felt i Socialdemokratiet. Hvis partiet ønsker at genvinde succes fra disse valg, skal de finde en kandidat, der kan gøre det samme.
Peder Tind (V) har gået med borgmesterdrømme i mange år. Hans største problem har været, at Venstre under hans ledelse, ikke har formået at omdanne gode valgresultater til magt. Heller ikke en kæmpe krise for Socialdemokratiet, som den man havde i 2021, kunne give ham en borgmestertitel. Valgforbundet var ellers på plads. Men få hundrede stemmer manglede. Venstre er på landsplan i alvorlig krise. Men med et nyt lederskab, kan det lykkes at få ændret på meget, ikke mindst på det lokalpolitiske plan, hvis effekten fra landspolitikken kan dæmpes. Det vil dog kræve en helt anden tilgang til de øvrige blå partier, der stort set alle kom med borgmesterkandidater under det forrige valg.
Søren Larsen, gruppeformand i Socialdemokratiet, har i årevis kunnet aflæse problemerne i blå blok med lysende klarhed. Således har Venstre, så Konservative og så Dansk Folkeparti, på skift, været ude af årernes budgetforlig. Ligesom man ved konstitueringerne har uddelt poster til de politiske modstandere som holdkæft-bolsjer og med sikker rivalisering blandt de blå til følge. Men både Susanne Eilersen (O) og Tommy Rachlitz Nielsen (C) har læst socialdemokraternes kort. De venter sammen med Poul Rand og det fremadstormende Liberal Alliance på, at socialdemokraterne får en nedsmeltning. Derfor har de også taget pyjamas på, mens de deler chokolade og tager fodbad i forventning om at borgmesterpartiet vælger en kandidat, de kan smadre i 2025. Tommy Rachlitz Nielsen er en af de mest fremadstormende politiske dyr, der er set i fredericiansk politik, i meget lang tid, på den blå side. Hans valgkamp i 2020-2021 var formidabel, og han tævede Det Konservative Folkeparti ind i byrådet med knytnæve efter knytnæve. Ganske vist har han spist et holdkæft-bolsje. Men Nielsen er en løve på savannen. Når han bliver sulten igen, så æder han flere bøfler. Med garanti.
Men der er også to skjulte jokere i blå blok. Den ene er Karsten Byrgesen, der kan ende i Danmarksdemokraterne. Det vil booste blå blok i Fredericia, og hans flittighed betvivler ingen. Den anden er Poul Rand, der måske kan få sat flere slagkraftige kandidater i søen, hvoraf ikke mindst veteranen Christian Jørgensen, vil styrke hele blokkens profil.
Socialdemokraterne gør klogt i ikke at undervurdere modstanderne. Det gjorde man da Thomas Banke vandt i 2011 og væltede den socialdemokratiske bastion, Fredericia. Først da Banke skandaliserede sig selv og Venstre, kunne Bjerregaard komme ind og genetablere socialdemokraternes monopol.
Endeligt kan det vise sig, at det har været en dyr regning, at Susanne Eilersen (O) ikke kom med i budgetforliget i 2023. Hun har været en sikker havn for Socialdemokratiet gennem mange år. Men efter at ældrepolitikken i Fredericia har været genstand for besparelser, hendes allerstørste mærkesag, er der lagt i kakkelovnen til den af de siddende socialdemokrater, der skal bruge hendes stemmer. Det vil kræve andre udefra, hvis hun skal tilgive det forløb. I stedet for vil hun med al sandsynlighed satse på at få skabt fælles fodslag om et borgerligt kompromis, under indtryk af, at alliancen med Socialdemokratiet er blevet brudt. Eilersen har været en af de faste stemmeslugere i Fredericia.
Det socialdemokratiske kampvalg kan derfor være et forvarsel om, hvordan styret i Fredericia lander i 2025. Hvis partiet vælger en af kandidaterne i 60’erne, der samtidig ikke har nogen goodwill hos de borgerlige partier, kan risikerer de, at sætte sig selv på bænken i meget lang tid. Samtidig er der ingen tvivl om, at erhvervslivet i Fredericia, ser på med stor frygt for, at Socialdemokratiet vil sætte udviklingen bagerst og ideologien forrest. Det vil give ekstra styrke til de blå partier, der længe har ligget underdrejet af, at Bjerregaard etablerede en stærk alliance med disse kredse, som det lykkedes Steen Wrist at fastholde, blandt andet med støtte fra Andreas Andreassen.
