Tirsdag formiddag var 175 elever fra Fredericia Gymnasium samlet i multisalens røde stole for at høre Karoline Thomsen fortælle om sin tid som frivillig i den amerikanske præsidentvalgkamp. Den 25-årige dansk-amerikanske kandidat i international politik havde været tilknyttet Kamala Harris’ kampagne og rejst fra kyst til kyst i USA. Hendes oplevelser gav eleverne et sjældent indblik i, hvordan en valgkamp forløber på den anden side af Atlanten.
Fra idé til aktivist
For Karoline Thomsen begyndte eventyret med en liste over de få amerikanske kontakter, hun havde.
– Jeg skrev til dem og sagde: ‘Hej, jeg vil gerne komme og arbejde med en kampagne, hvad skal man gøre for at komme i gang?’ fortalte hun og beskrev, hvordan hjælpen hurtigt kom fra en tidligere udvekslingsven.
– Andrew sagde: ‘Ej, hvor fedt, her er de første fem personer, du skal kontakte.’ Det var perfekt.
Få dage efter sin ankomst til Washington D.C. var Karoline Thomsen i gang med at banke på døre i nabostaten Virginia for kandidaten Eugene Lindværen.
– Vi fik en liste med adresser, vi skulle banke på, og så gik vi videre, som en slags Jehovah’s Witness-style, forklarede hun med et smil.
Erfaringerne med dør-til-dør-kampagner var både udfordrende og øjenåbnende.
– Det var til tider svært, fordi mange ikke åbnede døren, eller de var ikke interesserede i at tale politik. Men der var også nogle, der gerne ville snakke, sagde hun og nævnte en kvinde, der ville bede til Gud om vejledning, før hun besluttede, hvem hun skulle stemme på.
Demokrater og republikanere
Eleverne havde forberedt spørgsmål til foredraget, her spurgte Alfred, om Karoline Thomsen havde opsøgt folk med andre politiske holdninger.
– Det er et godt spørgsmål, svarede hun.
– Jeg har altid haft det sådan, at jeg ikke ville føre kampagne for Trump eller nogen republikanere, men jeg ville gerne møde unge republikanere eller deltage i en fest med lokale republikanere – et sted, hvor jeg kunne møde dem på én gang.
Karoline Thomsen forklarede dog, at det ofte var svært at finde republikanske grupper via sociale medier, hvor mange opslag viste sig at være inaktive. I stedet stødte hun på republikanske vælgere i dagligdags situationer.
– Jeg har haft en Trump-hat på et par gange, og der var flere gange, hvor nogen kom op til mig og begyndte at diskutere politik. Jeg tænkte, wow, det er min heldige dag, sagde hun.
Hun delte også sine observationer om forskelle i kampagnestrategier.
– Jeg lærte hurtigt, at republikanerne har en anden kultur. I stedet for at banke på dørene og tale direkte med vælgerne, betaler de folk for at gøre det. Deres kernevælgere er også generelt mere tilbøjelige til at møde op og stemme, forklarede Karoline Thomsen.
Forskellige kulturer, samme mål
Foredraget skulle ende med at give eleverne et tydeligt billede af, hvordan amerikanske valg adskiller sig fra danske. I USA går man ikke på gaden og deler valgmateriale ud på samme måde som herhjemme, og valgkampen er ofte præget af en mere direkte indsats for at mobilisere vælgerne.
Karoline Thomsen afsluttede med at understrege, at hendes mål var at dele det, man ikke kan læse om på DR eller andre nyhedsplatforme.
– Jeg tænkte, at det, jeg kan fortælle, er grundlæggende, hvordan en kampagne forløber. Hvad laver man i en kampagne? Hvilke aktiviteter er der? Hvorfor er folk frivillige? Og hvad siger man til dem, når man møder dem?
For eleverne blev det en lærerig dag, der satte perspektiv på både det amerikanske samfund og de metoder, der bruges for at få vælgere til at deltage i demokratiet.
