Pouls perfekte plan: “Jeg spiller i 25 byer, spiller 25 sange fra mine 25 forskellige albums”. Sådan har den MEGET snarlige folkekære folkepensionist, Poul Krebs valgt at fejre udgivelsen af album nr. 25.
Sølvbryllups-albummet, “Sidste Sommer” udkom den 27. januar i år. Et live-album, der markerede et frivilligt farvel til de danske festivaler.
I øvrigt er det præcis 30 år siden, at Poul Krebs for første gang sagde goddag til Fæstningsbyen og gav sin debutkoncert her i Fredericia. Det skete torsdag den 1. april 1993, hvor det for længst nedlagte værtshus og spillested, Lady Hamilton i Købmagergade lagde lokaler og fadøl til.
Vidunderligt band
Torsdag aften var den total udsolgte turne nået til Fæstningsbyen, hvor Eksercerhuset lagde lokaler og masser af fadøl til endnu et besøg af den tidligere temmelig talentfulde håndboldspiller fra Århus Nord.
Formidabelt hjulpet af et vidunderligt sammentømret band kunne Poul Krebs nemt have spillet det samme nummer i 25 forskellige versioner, uden at folk have rynket på næsen eller gået tidligt hjem.
Så gode, skarpe, alsidige og dygtige er hele holdet bag Poul Krebs.
Men heldigvis valgte Lars Skjærbæk (guitar), Troels Skjærbæk (bas), Palle Hjorth (tangenter), Rasmus Valldorf Jensen (trommer) samt kapelmesteren selv på sang og guitar en anden retning. Kvintetten valgte at servere 25 forskellige numre fra en plade-karriere, som startede i 1979. Krebs debuterede med det ganske ordinære, upåagtede album “Efter Stormen”, videre til det store kunstneriske gennembrud i 1990 med “Fri Som Et Forår”, over det storsælgende mesterværk, “Små Sensationer” fra 1995.
Fra da af og frem til i dag har sympatiske, troværdige, hårdtarbejdende og dygtige kaptajn Krebs haft “Sådan nogen som os” i sin kultiverede, kreative klo.
Nye versioner
Det, der har gået som en rød tråd gennem hele karieren, har været Poul Krebs veludviklede sans for at veksle hverdags iagttagelser til poetiske perler. Han forstår til stadighed at omsætte oplevelser til sanselige sange, som rammer os alle. Fordi de omhandler os alle og kunne være skrevet om og til os alle.
Under denne turné havde Poul Krebs valgt to spændende tiltag. For det første blev langt hovedparten af aftenens set liste spillet i nye spændende versioner.
Krebs havde på en eller anden vis åbnet alle sangene og pakket dem sammen igen på nye, uprøvede måder.
Tempoet var ændret. Den rå guitar, fantastisk eksekveret af Lars Skjærbæk, fik nu – på den gode måde – rigeligt med plads.
Det brusende hammond-orgel, leveret af tangent-troldmanden Palle Hjorth, slog den ene vidunderlige musikalske bølge ind over os efter den anden. Sjældent har et publikum været badet i så rå mængder af stormfulde tangent-soli.
Selv havde Poul Krebs – rent vokalmæssigt – smidt både livrem og seler og sang så inderligt, følsomt og nærværende som ALDRIG før. Summen af den “nye” vokal klædte de glemte såvel som kendte sange rigtig godt.
En næsten glemt perle som “Det Blå Hotel” med en olm, ond basintro var et dragende eksempel på ovennævnte tiltag.
Mægtige Medley
Den anden interessante detalje var sammenkogning af flere sange i en håndfuld mægtige medley.
For eksempel havde bandet bundet titelsangen “Efter Stormen” sammen med Greenpeace-hymen, “Sirius – Troen og Håbet” . Det fungerede rigtig godt.
Det samme kan siges om sammenfletningen af sangen til Bamse, “Som Dug For Solen”. Den blev elegant podet med “Håbløs Fan Af Livet” for til slut at blive garneret med “Striber Af Lys”.
Den tre-enighed havde fået en næsten Gnags-agtige “Kærester” fornemmelse. Det vil sige langsomt, rockende og lige til at blive glad i låget over.
Regner man alle sange i diverse medley med, fik publikum faktisk hele 29 sange.
Det var ikke een sang for meget, men lige præcis hvad folk havde brug for.
Sidste rockende toner fra det åbelyst kisteglade band var sangen, “La’ Mig Følge Med”.
Fremragende aften, hvor den udsolgte sal legende let lod sig indfange i Pouls musikalske fiskenet. Dejligt at være i Krebsens klør!
