Familier mister penge næste måned, hjælpen når ikke at komme fra 1. marts. Ved dages “doorstep” i finansministeriet, præsenterede regeringen og en lang række andre partier en aftale om inflationshjælp til danskerne. Hjælp på vej til ældre, mindre virksomheder og børnefamilier.
Finansminister Nicolai Wammen indleder sin tale med en velkomst.
– Regeringen, støttet af 142 mandater, har indgået en aftale om inflationsstøtte, fortæller finansministeren.
Nicolai Wammen fremhæver, at inflationen er ved at aftage, men at det stadig er en udfordrende situation for mange familier. Derfor er det vigtigt at yde hjælp.
-Vi retter støtten mod dem, der har mest brug for det – både enkelte mennesker, virksomheder og kulturinstitutioner, forklarer han.
Wammen er især glad for aftalen om den skattefrie ældrecheck på 5000 kroner, der gives til ældre, der allerede modtager ældrecheck.
– Det er en gruppe, som har det svært, og som ikke har meget på kistebunden, uddyber han.
Det særlige børnetilskud udløber 1. marts. Fra den dag vil en række familier miste penge.
– Man når ikke at lave en aftale, så de her penge kan udbetales inden 1. marts, det kommer til at tage længere tid. Men man ønsker, at pengene skal ud så hurtigt som muligt.
Kritik af regeringen for at fjerne børnetilskud
For SF har det været afgørende, at der var særligt fokus på de mest fattige børnefamilier.
– Vores kritik har hele tiden været, at regeringen fjernede det midlertidige børnetilskud. Derfor har vi kæmpet for at gøre puljen til børnefamilierne større og målrettet mod de allermest fattige. Og det er lykkedes, siger finansordfører fra SF, Lisbeth Bech-Nielsen.
SF er også tilfredse med den ekstra medicinstøtte, som man er blevet enige om.
– Danmark må ikke knække over, siger Støjberg
Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne, er især glad for hjælpen til de små købmænd og dagplejerne, som ikke bare kan skrue ned for varmen.
– For os er det vigtigt, at Danmark ikke knækker over, siger hun.
Der er afsat 75 millioner kroner til mindre købmænd.
– Det her skal hjælpe danske børn, ikke ude i ghettoerne, siger Messerschmidt
Dansk Folkeparti har længe efterspurgt mere hjælp til danskerne, siger partiets formand, Morten Messerschmidt.
– Det er snart et år siden, vi foreslog en akutpakke. Det her er måske ikke en akutpakke, men det er ihvertfald en hjælpepakke, siger han.
Messerschmidt fremhæver, at der ikke har været total enighed blandt partierne. En af de ting, de ikke har kunne blive enige om er, hvilke børnefamilier der præcist skal modtage hjælp.
– Vi har en bekymring for, hvilke børnefamilier der får hjælp. Det skal ikke gå til børnefamilier i ghettoerne, men til danske børn, siger Messerschmidt.
Aftales hovedpunkter:
- Modtagere af ældrechecken vil modtage en ekstra udbetaling på 5000 kroner, en samlet sum på 1,2 milliarder kroner.
- Der vil blive ydet hjælp til udsatte børnefamilier med en bevilling på 300 millioner kroner.
- Civilsamfundet vil modtage støtte fra en pulje på 100 millioner kroner til hjælp til udsatte familier.
- Virksomheder vil få udsat deres betaling for A-skat og AM-bidrag med en sum på 315 millioner kroner.
- Afkoblingsordningen og fjernvarmepuljen vil modtage ekstra midler på 200 millioner kroner.
- Borgere med høje medicinudgifter vil modtage et ekstra tilskud på 125 millioner kroner.
- Der vil blive ydet støtte til mindre købmænd med en sum på 75 millioner kroner.
- 350 millioner kroner fra Landsbyggefonden til at sikre midlertidige huslejenedsættelser i almene boligafdelinger i 2023.
Danmark er ikke et “hjælpepakke-samfund”
– Jeg mener ikke, at vi har et hjælpepakkesamfund. Jeg mener, vi er ansvarlige partier, der giver danskerne en håndsrækning, svarer Nicolai Wammen på spørgsmål, Wammen uddyber:
– Jeg håber ikke, at der vil blive ved med at komme så mange kriser, der kræver hjælp, men vi er nødt til at forholde os til virkeligheden.
Økonomiministeren Troels Lund Poulsen tilføjer:
– Jeg vil gerne sige, at når vi står i sådan en alvorlig situation, så er der intet underligt i at give hjælp.
Ikke alle partier var med i aftalen
Enhedslisten forlod torsdag forhandlingerne, grundet at der ikke var enighed om, hvem de 300 millioner til udsatte børnefamilier specifikt skulle gå til.
Partiet mener, at regeringen direkte begår løftebrud ved ikke at garantere, familier, der førhen modtog det særlige børnetilskud, ligeledes vil få økonomisk hjælp.
Heller ikke Liberal Alliance er med i aftalen.
På Twitter skriver partiets formand Alex Vanopslagh:
Læs også: