Det nytter ikke, at vi har en miljøskadelov, som efterlader risikoen hos kommunerne og borgerne. Det kan i sidste ende betyde, at ingen kommuner vil have den type virksomheder liggende inden for kommunegrænsen, lyder det fra KL.
Miljøskadeloven regulerer, hvem der har myndighedsansvaret og det økonomiske ansvar i de tilfælde, hvor der er overhængende fare for en miljøskade. Loven er imidlertid paradoksal. For når en virksomhed går konkurs og ikke kan stille sikkerhed for udgifterne, ophører miljøministeren med at have myndighedsansvaret, som i stedet lander hos kommunen. Og dermed ender kommunen med hele regningen for at afhjælpe skaden og genoprette miljøet.
At én virksomhed kan efterlade store udgifter, som bebyrder den enkelte kommunes økonomi og ressourcer, er helt urimeligt, siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg.
– Der har åbenbaret sig et kæmpe hul i miljøskadeloven, som ingen tidligere har været opmærksomme på. Det hul gør, at kommunerne risikerer at komme til at stå med hele den økonomiske risiko. Det vil unægtelig få den konsekvens, at man som kommune tænker sig om to gange, før man siger ja til at placere sådan en virksomhed inden for kommunegrænsen, siger Birgit S. Hansen og fortsætter:
– Vi taler jo om regninger på trecifrede millionbeløb. Det vil påvirke den enkelte kommunens økonomi enormt hårdt og betyde, at der er velfærd, man ikke vil kunne levere til borgerne. Den risiko vil man nok nødigt løbe.
Derfor bør man få lukket dét hul i miljøskadeloven, mener KL.
– Vi skal tage ved lære af forløbet omkring Nordic Waste. For hvis vi ikke får tætnet hullet i miljøskadeloven, kommer vi til at stå med et nyt kæmpe erhvervsproblem – nemlig at fx miljøbehandlingsvirksomheder og større depoter af fx olie, kemikalier og affald får svært ved at finde en kommune at slå sig ned i, siger Birgit S. Hansen.
