Klimaet brænder: Hvordan kan genanvendelse af batterier hjælpe?
Du har ikke behøvet at læse særligt mange overskrifter hen over sommeren for at blive mindet om, hvor skidt det efterhånden står til med klimaet. Forureningen hærger mere end nogensinde, og vi begynder nu for alvor at se dens konsekvenser på temperaturen, verdenshavene og vores alles levevilkår på længere sigt. Men hvad kan vi som forbrugere overhovedet gøre for at hjælpe? Faktisk er der mange små aspekter af din hverdag, du kan justere for at formindske dit klimaaftryk – og at blive bedre til at genanvende dine batterier er et fremragende sted at starte. For selvom de virker uskyldige, kan batterier forurene overraskende meget, hvis de havner et forkert sted, når de skal smides ud. Nedenfor vil vi gennemgå, hvad dette skyldes, hvad vi hver især kan gøre ved det – og hvad vi her i landet og i EU helt generelt har af planer for genanvendelse af batterier og beskyttelse af klimaet i fremtiden.
Hvordan påvirker batterier miljøet?
Lad os starte med, hvorfor det overhovedet er så farligt bare at smide sine batterier ud et tilfældigt sted. Grunden til dette er, at de udover metaller også består af væske eller pulver, der indeholder et lager af elektronisk energi. Hvis et defekt eller skadet batteri havner et forkert sted, kan dette indhold være yderst giftigt for miljøet og forårsage, at tungmetaller f.eks. udledes gennem røg fra affaldsenergianlæg eller slagger. Over tid er dette (som du nok allerede er blevet klar over) selvfølgelig yderst forurenende. Derudover er det også med til at presse temperaturen unaturligt op, hvilket allerede har fået store konsekvenser for dyre- og planteliv verden over.
Billede af batterier fra siden autodele24.com
Hvordan hjælper det at genanvende batterier?
For at mindske batteriers skadelige indvirkning på naturen, er det vigtigt, at vi hver især gør vores bedste for at få dem sorteret og afleveret de rigtige steder. Hvis vi formår dette, kan bestemte metaller i batterierne sorteres og sendes til fabrikker, hvor de kan genanvendes. Resten deponeres for at skåne naturen. Med elbilers stigende popularitet arbejdes der også på at gøre dette med deres udtjente batterier – især fordi råmaterialer som nikkel, lithium og kobolt, som bruges i disse batterier, er dyre, og genanvendelse af dem vil hjælpe producenterne med at sænke priserne. Dette vil på længere sigt gøre elbiler mere tilgængelige for en bredere skare af forbrugere. Det vil sandsynligvis også resultere i en positiv udvikling for miljøet, da det vil betyde færre biler, der kører på fossile brændstoffer, på vejene. Har du ikke selv en elbil, er der selvfølgelig også meget, du kan gøre for at give dit startbatteri længere levetid – som f.eks. altid at få kvalificeret hjælp til installation af elektrisk udstyr i bilen og montering af selve batteriet samt at undgå overophedning eller overladning med for stor styrke, brug af de forkerte elektrolytter, løbende afladning og forkert ladning, som gør skade på polariteten. Holder dit startbatteri længere, bliver der mindre behov for udskiftning og dermed færre batterier, der skal genanvendes eller deponeres – hvilket alt sammen hjælper i det lange løb, både på miljøets tilstand og din egen økonomi.
Hvad gør vi allerede i Danmark – og hvad er EU’s plan?
Når der er så mange fordele ved at genanvende batterier, hvad bliver der så gjort for at understøtte det og gøre det mere almindeligt? I Danmark har vi ude i kommunerne allerede forskellige systemer, så man lettere kan indsamle og aflevere sine batterier, når de er brugte, i stedet for at skulle opbevare dem længe (hvilket også gør, at mange tyer til at smide dem ud med restskraldet). I EU har Parlamentet også over sommeren godkendt nye regler for batteriers design, produktion og håndtering, som vil gøre erklæring og mærkning af CO2-aftryk obligatorisk for elektriske køretøjer, sørge for, at forbrugere lettere kan fjerne og udskifte batterier selv, m.m. Helt generelt arbejder man i EU-regi på at fastsætte et konkret klimamål, så man ved præcist, hvor mange procent hvert land skal have reduceret deres udledning af drivhusgasser – for at kunne leve op til kravet om klimaneutralitet i 2050.
