Da sneen lagde sig i tykke lag over Fredericia i begyndelsen af januar, fulgte også utrygheden. Flere borgere henvendte sig til AVISEN med oplevelser af veje dækket af 20–30 centimeter sne, hvor saltbiler kørte uden at benytte sneplovene – også på skoleveje og større indfaldsstrækninger.

Bekymringerne gik især på manglende vejgreb ved lave hastigheder, sammenkørt sne og tydelige forskelle i snerydningsniveau mellem Fredericia og nabokommunerne. Flere pegede desuden på situationer, hvor fortove og cykelstier var ryddet, mens selve kørebanen fortsat var dækket af et tykt snelag.

AVISEN har derfor spurgt Fredericia Kommune, hvordan snerydningen prioriteres ved kraftige snefald. Kommunens svar gives af Bo Christiansen, chef for Ejendomme, Drift og Service.

»Vi følger vinterregulativet og den politisk vedtagne klassificering af veje og stier,« siger han.

Hvornår ryddes der – og hvornår saltes der?

Ifølge Fredericia Kommunes vinterregulativ igangsættes mekanisk snerydning som udgangspunkt ved mere end 5 cm sne på klasse 1-veje og 5–8 cm på klasse 2-veje. Cykelstier ryddes typisk ved omkring 5 cm sne.

Alligevel har flere borgere oplevet, at der blev saltet oven på et tykt snelag – uden at sneen først blev fjernet mekanisk. Det kan ifølge Bo Christiansen have en faglig forklaring.

»Salt sænker frysepunktet for vand og kan derfor have effekt, særligt ved temperaturer omkring frysepunktet. Derfor kan saltning også bruges, selvom sneen ikke er fjernet først,« forklarer han.

Han understreger samtidig, at præventiv saltning kun foretages på de mest trafikerede strækninger, og at meget fastkørt sne og is kan kræve gentagen indsats – eventuelt også med grus ved lave temperaturer.

Skoleveje ryddes ikke særskilt

En særlig bekymring har handlet om skoleveje, hvor sneen ifølge flere henvendelser ikke blev ryddet mekanisk, selv under kraftigt snefald.

Her forklarer Bo Christiansen, at skoleveje ikke har en særskilt prioritet, men følger den vejklasse, de er normeret til.

»Skoleveje prioriteres som den klasse, de er indplaceret i. Får vi meldinger om særligt uhensigtsmæssige strækninger, vil vintervagten altid lave en konkret vurdering,« siger han.

Kommunen peger samtidig på, at trafikanter har et ansvar.

»Man skal altid køre efter forholdene – især ved glat føre.«

Vestre Ringvej: To udkald på én dag

Flere borgere har konkret peget på Vestre Ringvej – forlængelsen af motortrafikvejen fra Vejle – hvor der ifølge henvendelser lå omkring 20 cm sne uden mekanisk rydning.

Ifølge Bo Christiansen var strækningen dog omfattet af vinterindsats den 7. januar 2026 med to udkald:

  • Kl. 02.52–08.00
  • Kl. 11.08–22.00, hvor vejen blev gennemkørt to gange

»Der har været indsats på strækningen den dag,« siger han.

Forskelle ved kommunegrænsen

Nogle borgere har bemærket tydelige forskelle i snerydningsniveau, når man krydsede kommunegrænsen – eksempelvis mellem Fredericia og Vejle.

Ifølge Bo Christiansen sker der dog koordinering på tværs af kommunerne.

»Vi samarbejder med Vejle, Kolding og Middelfart om klassificeringen af de store veje. Vi tager strækninger for dem, og de tager strækninger for os,« siger han.

Hvorfor kører saltbiler uden at rydde?

En tilbagevendende frustration har været saltbiler med blink, der kørte gennem byen uden at salte eller pløje.

Her peger Bo Christiansen på en praktisk forklaring.

»I nogle tilfælde har vognene været på vej til deres egen rute et andet sted og har derfor ikke været i drift på den pågældende vej. Blink og advarselslys kan dog give indtryk af, at der arbejdes aktivt på strækningen,« siger han.

Evalueres indsatsen?

Ifølge Bo Christiansen evaluerer kommunen løbende vinterindsatsen – ofte dagligt. De seneste snefald har dog ikke givet anledning til ændringer i procedurer eller prioriteringer.

»Vi evaluerer altid vores udkald, men det har ikke givet anledning til ændringer på nuværende tidspunkt,« siger han.

For borgerne ændrer det ikke nødvendigvis oplevelsen af glatte veje og utrygge forhold – særligt på skoleveje og større indfaldsstrækninger. Men kommunens svar giver et indblik i de prioriteringer og faglige vurderinger, der ligger bag den vinterindsats, mange oplever helt tæt på i hverdagen.