Middelfart vil binde kommunen sammen med nye stier, men Liberal Alliance siger nej til ekspropriation

Der var en ny grundtone i byrådssalen mandag eftermiddag, da Middelfart Byråd holdt årets første ordinære møde i den nye byrådsperiode. Borgmester Anders Møllegård bød velkommen og sendte en særlig hilsen til de 11 nye byrådsmedlemmer, der nu er trådt ind i arbejdet.

Han mindede om, at det, der besluttes i byrådssalen, sætter retningen for kommunens fremtid og den service, der leveres til borgerne, og at mødet samtidig blev sendt live.

På dagsordenen stod især to store anlægssager, der begge handler om stier og sammenhæng i kommunen. Først Banestien, derefter Lillebæltstien.

Banestien blev åbnet med en viljesbeslutning om ekspropriation af de resterende arealer på strækningen mellem Asperup og Vejlby. Johannes Lundsfryd Jensen gennemgik sagen og lagde vægt på, at Banestien har været et ønske i flere byråd gennem tiden og er bekræftet i to forskellige stiplaner. Formålet er både at binde kommunen sammen fra øst til vest og at styrke trygheden for skolebørn, samtidig med at stien også bliver et rekreativt tilbud til borgere, der vil ud og opleve naturen.

Ifølge gennemgangen mangler der nu arealer svarende til 1.360 meter, og med beslutningen kan kommunen komme videre mod at afslutte sidste etape. Banestien mellem Asperup og Vejlby bliver samlet 5,5 kilometer lang, og der skal derudover etableres 550 meter sti langs Bogensevej for at koble stien til det eksisterende stinet ved Gammel Ålbyvej. Planen er, at der kan holdes en samlet åstedsforretning for hele strækningen i april, anlægsarbejdet kan starte i juni, og at arbejdet kan afsluttes inden årets udgang.

Liberal Alliance meldte sig som eneste parti uden opbakning til ekspropriationssporet. Partiets repræsentant sagde, at man ikke kunne bakke op om viljesbeslutningen, fordi prioriteringen af de mange millioner til én sti ikke stod mål med udbyttet for borgerne. Partiet ville hellere se pengene gå til at sikre skoleveje og andre stiforbindelser, der i deres optik ville gavne flere borgere.

Debatten fik også et sprogligt og menneskeligt lag, da en byrådsmedlem bemærkede, at ordet åstedsforretning kan lyde voldsomt, fordi det i almindelig sprogbrug ofte forbindes med et gerningssted. Pointen var, at når man møder borgere i en proces, der kan ende med ekspropriation, skal man være ekstremt bevidst om både faglighed og empati, så man undgår at skabe unødige konflikter og langvarige sagsforløb.

Fra Venstre lød der opbakning med en klassisk kommunalpolitisk pointe om kompromis. Her blev det fremhævet, at Banestien ikke nødvendigvis er “need to have”, men “nice to have”, og at man historisk set ikke selv havde været varm på idéen, men havde valgt at gå med for at få indflydelse på resultatet. Ved afstemningen faldt beslutningen med 23 stemmer for og 2 imod.

Herefter kom byrådet til næste store stisag, hvor der skulle frigives anlægsmidler til Lillebæltstien i 2026. Sagen handler om at sætte gang i næste fase af projektet, hvor lodsejerforhandlinger, borgermøder og de første juridiske og tekniske afklaringer skal gennemføres.

Udvalgsformanden lagde vægt på, at Lillebæltstien i forvejen er solidt forankret i kommunens stiplan og strategiske udviklingsplan, og at det nu handler om at følge op på de politiske beslutninger, der allerede er truffet. Tanken er at skabe bedre sammenhæng mellem by, land og kyst og give både borgere og besøgende lettere adgang til naturværdier og hotspots i Naturpark Lillebælt. Samtidig blev det understreget, at stien etableres som en trampesti uden belægning, så klimaaftrykket holdes nede, og naturen bevares i videst muligt omfang.

Der skulle frigives 1,755 millioner kroner i 2026 til processen, herunder borgermøder, lodsejerforhandlinger, konsulentbistand, tinglysning og erstatninger. SF erklærede sin fulde opbakning og fremhævede, at sammenhængende stiforbindelser styrker sundhed, trivsel og grøn mobilitet, samtidig med at det er en løftestang for turismen. Sagen blev vedtaget enstemmigt.

Byrådet godkendte derefter budgettet for Natur- og Helhedsskolen Billesbølle for 2026 og besluttede samtidig at flytte kompetencen til fremover at godkende budgetter og regnskaber for denne type tilbud til Skoleudvalget.

Næste punkt var dispositionsforslag for renovering af Østre Skole, som blev præsenteret som en afsluttende og vigtig investering i ordentlige og tidssvarende læringsmiljøer. Renoveringen har fokus på klimaskærm, indeklima, tekniske installationer og tilgængelighed, blandt andet med elevator og niveaufri adgang, og der indgår også mindre pædagogiske opdateringer som grupperum. I debatten blev det nævnt, at kommunen gennem en årrække har gennemført en meget omfattende renoveringsindsats på skoleområdet, og at Østre Skole nu bliver en af de sidste brikker. Både Socialdemokratiet og Venstre bakkede op, og byrådet godkendte sagen.

Byrådet godkendte også fritvalgspriser for madservice i 2026 fra Elbokøkkenet. Her var hovedpointen at sikre ligestilling mellem private leverandører og Elbokøkkenet, blandt andet i forhold til om man leverer én eller to gange om ugen.

Dernæst godkendte byrådet en ordning for kørsel til genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 67 år. Baggrunden er, at den nye ældrelov ikke har samme klare retningslinjer som tidligere, og at konsekvensen ellers kan blive, at borgere ikke får den træning, de har behov for. Med beslutningen undgår kommunen, at ældre borgere stilles ringere end før.

Under borgmesterens orientering blev der også sat ord på fællesskaber. Borgmesteren nævnte kommunens nytårskur på Hindsgavl med omkring 600 deltagere og takkede to ildsjæle fra Brenderup, der ifølge ham var med til at understøtte det, kommunen gerne vil, nemlig fællesskaberne. Han nævnte også, at tidligere byrådsmedlem Jens Bakker Monsen har modtaget ridderkorset, og sendte et tillykke fra byrådet.

Mødet sluttede med spørgetid, hvor en borger roste kommunens natur og stier, men samtidig efterlyste bedre vedligeholdelse af det, der allerede findes. Han beskrev blandt andet en sti ved et naturområde, hvor vand kan ligge på stien om vinteren og gøre den glat, og foreslog konkrete løsninger som hævning af stien eller dræn. Han foreslog også en lille pavillon i Dyrehaven som læ for regn og pegede på affaldsproblemer, hvor han selv havde samlet affald op, men oplevede at det var svært at få kommunen til at reagere. Borgmesteren tog imod kritikken og sagde, at punkterne ville blive taget med videre til forvaltningen.

Dermed blev årets første ordinære byrådsmøde i Middelfart i høj grad et møde om sammenhæng, investeringer og det lokale hverdagsliv, hvor de store linjer om stier og skolebygninger blev sat side om side med borgerens helt konkrete opfordring til at passe bedre på det, kommunen allerede har.