Jens Aage Ravn er ikke længere blandt os. I torsdags endte hans meget aktive liv.
Jens Aage var født fredericianer og havde sin opvækst på Egeskovvej. Faderen var bankmand, og familien var hovedsageligt landmænd, og det var også landbruget, som Jens Aage havde lysten til, meget inspireret af besøg hos sin fætter Martin Kragh på Nederballegård i Snoghøj. Der fik han sin første læreplads efter skolegangen, og uddannelsen fortsatte på andre gårde i Danmark og toppede med et USA-ophold i perioden 1957-59. Han nåede lige inden afrejsen at blive ringforlovet med sin senere hustru Tove, som han blev gift med i 1959. Herefter drev parret Fougårdsminde i Brovad gennem mange år, og her blev også deres tre børn, Ivar, Anne-Mette og Christian, født. Som pensionister flyttede de til Bredstrup, men de huskede den store sten med navnet Fougårdsminde på. Den står ved indkørslen til huset. Jens Aage mistede desværre sin hustru for ti år siden, men holdt sig alligevel aktiv til det sidste.
Vi kom til Erritsø i 1963 og har derfor kendt Jens Aage i mere end 60 år. Man skulle ikke bo ret længe i et område, hvor Jens Aage også boede, før man kendte ham. Da han i 1998 blev valgt ind i Fredericia Byråd, hvor han efterfulgte sin fætter Martin Kragh, skete det nok uden stort besvær. Han har givet trukket stemmer på tværs af partierne.
Et byrådsmedlem har fortalt mig følgende: Der skulle være kursus for nyvalgte byrådsmedlemmer på et hotel på Sjælland, så af den årsag deltog Jens Aage Ravn, Fredericia. Da Jens Aage ankom, kendte ingen af de øvrige kursister eller hotelpersonalet ham. Da kurset var slut dagen efter, kendte alle Jens Aage Ravn, Fredericia.
Mit kendskab til Jens Aage udviklede sig specielt, da den første Erritsøhal skulle bygges. Befolkningstallet i Erritsø steg voldsomt i 1960’erne, hvilket påvirkede elevtallet på Erritsø Centralskole, hvor den nye skole fra 1958 var for lille næsten fra starten og med en gymnastiksal med minimål, for så stor en sal blev der aldrig brug for! Men nu måtte sognerådet nok i gang med at planlægge en ekstra gymnastiksal.
Herefter gik skolens lærere og de to lokale idrætsforeninger, EGIF og Erritsø-Bredstrup KFUM, hvor Jens Aage repræsenterede sidstnævnte, i gang med at påvirke sognerådet til at bygge en hal i stedet for en gymnastiksal. Dette lykkedes som bekendt efter en lang og besværlig proces, hvor initiativtagerne ikke skulle tabe modet, og her spillede Jens Aage en stor rolle. Der blev etableret en støtteforening, som kom til at betyde meget for projektets gennemførelse.
Jens Aage var som ung håndboldspiller, og når han senere hen søgte karle til sin gård, var det ofte med tilføjelsen i opslaget, at man gerne så, at ansøgeren var interesseret i håndbold. Han havde også flere aktive år som håndboldtræner efter sin spillerperiode.
Interessen for børn og unge var udtalt. Han har været formand for Erritsø Børnehave gennem en del år. Han har været medlem af og formand for skolenævnet for Bakkeskolen. Da han blev byrådsmedlem, blev han medlem af Børne- og Ungdomsudvalget bl.a., og når udvalget var på den årlige besøgstur hos børnehaverne, skulle ledelsen altid gøre rede for, hvad den gjorde for drengene, som ofte blev glemt efter hans opfattelse.
Han har været medlem af Erritsø Menighedsråd gennem mange år, og den interesse tog han med sig, da Tove og han flyttede til Bredstrup, hvor han også kom i menighedsrådet der. Det blev også til et medlemskab af Fredericia Provstiudvalg i mange år.
Der kunne nævnes mange andre ting, men jeg vil gerne slutte her med et: “Ære være Jens Aage Ravns minde”.
Jørgen Runge Madsen
