Måling påviser over 400 forskellige kemikalier i vand fra et enkelt dansk vandværk. Flere stoffer kan have sundhedsskadelige virkninger. Vi skal måle langt bredere og ikke kun fokusere på PFAS og pesticider – og vi har allerede teknikkerne til det, lyder det fra analysekemikerne fra Københavns Universitet, som står bag undersøgelsen.
Mens der er massivt fokus på PFAS-stoffer og pesticidrester i dansk drikkevand, er der sparsom opmærksomhed rettet mod de hundredvis af andre kemiske stoffer, som findes i vores grundvand.
Analysekemikere fra Københavns Universitet har i samarbejde med vandselskabet Novafos lavet brede målinger af hvilke typer stoffer, der findes i drikkevand fra tre vandværker.
Forskerne påviste over 400 forskellige kemiske stoffer i vandet fra et enkelt vandværk. I vandet fra de to øvrige vandværker var der over 100 stoffer i hver. Hvor mange af disse stoffer, som er naturligt forekommende, og hvor mange som er menneskeskabte, vides ikke. Mindst ni stoffer betegner forskerne som bekymrende, fordi de bl.a. kan have skadelige virkninger på organer, være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.
– Vi fandt bl.a. det giftige klorerede stof TCP, der bruges som insektmiddel og kan være kræftfremkaldende, vi fandt melamin, der bruges i plastindustrien, og som kan skade blære og nyrer, samt andre stoffer, der kan være sundhedsskadelige i tilpas høje koncentrationer. Derudover målte vi mange andre kemikalier, som ingen kender giftigheden af, siger analysekemiker Selina Tisler, adjunkt ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab og førsteforfatter på studiet, som er udgivet i tidsskriftet Environmental Pollution.
Fem af de påviste stoffer er så vidt vides aldrig før blevet rapporteret i grundvand noget sted i verden. Det drejer sig bl.a. om benzothiazol, som bruges i bildæk og på kunstgræsbaner, og som har vist høj giftighed i celletests. Yderligere fem stoffer er efter forskernes viden aldrig før fundet i dansk grundvand. Det gælder bl.a. ovennævnte TCP (2,4,6-trichlorophenol)og TFMS (trifluoromethansulfonsyre), som bruges i brandslukningsskum, og som hører til den store gruppe af PFAS-stoffer. Et nyligt studie viser, at stoffet giver fysiologiske forandringer og forstyrrelser i tarmbakterierne hos pattedyr.
Forskerne understreger kraftigt, at de lige nu kun har indikationer af, hvor store koncentrationerne af de enkelte stoffer er. Derfor kan det ikke fastslås, at der er nogen sundhedsfare ved at drikke vandet. Ifølge Novafos overholder vandet fra de tre vandværker alle gældende regler.
Vi skal måle bredere
I studiet har forskerne benyttet sig af teknologien væskekromatografi-massespektrometri, som kan påvise en stor del af de forskellige kemiske stoffer der findes i en vandprøve. Det gælder også typer af stoffer, som de standardteknikker, man i dag screener grundvandet med, ikke er i stand til at opsnappe.
Ifølge forskerne er den store svaghed ved den måde, som screeningen foregår på, at myndighederne i udgangspunktet kun kræver, at der måles for et lille antal stoffer, som man i forvejen har udvalgt.
– Det er bestemt vigtigt, at man sætter ind over for PFAS-stoffer og pesticider. Men man burde også skabe sig et overblik over den brede vifte af kemikalier, som faktisk findes i vores miljø og senere ender i vores kroppe. Og vi har teknikkerne, som kan hjælpe vandforsyningerne og myndighederne med den opgave, siger Jan H. Christensen, professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab og seniorforfatter på studiet.
Nogle af stofferne kan renses væk, men…
I modsætning til Danmark har drikkevandet i mange andre lande været igennem en renseproces. Herhjemme nøjes vi som regel med at ilte og filtrere vandet fra undergrunden, inden det pumpes ud til folks vandhaner.
For at undersøge, hvilken effekt rensning har, blev vandet fra de tre vandværker, kørt gennem behandling med UV-lys (en såkaldt AOP-rensning), som er en udbredt renseteknik i andre lande.
Og rensning kan gøre en stor forskel, viser studiet. I snit blev 70 % af stofferne ad den vej fjernet. Men samtidig dannede selve rensningen med UV-lys en masse nye stoffer – såkaldte nedbrydningsprodukter – faktisk omtrent lige så mange som rensningen fjernede.
Vandet fra den ene vandværk blev efter rensning filtreret med aktivt kul ad fire omgange. Her blev langt de fleste stoffer fanget – men ikke alle:
– Selvom denne meget grundige filtrering opsamler både størstedelen af de nydannede stoffer og nogle af de stoffer der var i vandet fra starten af, er der stadig en række problematiske stoffer, som slipper igennem. Det gælder bl.a. fluorerede stoffer som PFAS og PFAS-beslægtede forbindelser, fortæller Selina Tisler.
Ikke desto mindre mener de to kemikere, at man bør begynde at rense drikkevandet i Danmark. Men, påpeger Selina Tisler:
– Vores forsøg viser, at rensning er en kompleks størrelse. Vi kan fx se, at denne renseteknik var effektiv til at fjerne nogle af pesticiderne, men den virkede ikke på PFAS-forbindelserne. Det er derfor vigtigt, at man benytter sig af forskellige renseteknikker, alt efter hvilke stoffer man prioriterer at fjerne. For der findes altså ikke nødvendigvis én renseproces, der virker på alle stoffer.
Stop brugen af de giftigste stoffer
Det er vandselskabet Novafos, der har taget initiativ til målingerne – og det er prisværdigt, mener Jan H. Christensen:
– Det er netop initiativer til at måle grundigere på, hvad der gemmer sig i vores grundvand og til blive klogere på, hvordan man bedre kan minimere indholdet af miljøfremmede stoffer, der er brug for. Det er godt at se, at vandbranchen er proaktiv og tager ansvar for at sikre rent drikkevand til forbrugerne, siger Jan H. Christensen.
Men vi kan ikke alene rense os ud af problemet, understreger han:
– Når man har fået et overblik over, hvilke stoffer der er derude og i hvilke koncentrationer, kan det hjælpe med at prioritere hvilke vandboringer, det er okay at holde åbne, og hvilke der bør lukkes samt hvilke renseteknologier, som vil være mest effektive. Men derefter skal vi gå til roden af problemet. Vi skal stoppe med at bruge de mest giftige og sværtnedbrydelige stoffer og på den måde fjerne selve kilden. Og så skal vi lade være med, som det ofte sker, i stedet at bruge alternative stoffer, der viser sig at være lige så skadelige – og nogle gange endda mere, siger Jan H. Christensen og slutter:
– For der er altså nogle stoffer, der er enormt sejlivede og meget svære at fjerne fra vores drikkevand, hvis de først ender der, uanset hvordan og hvor meget man renser.
FAKTABOKS: NI BEKYMRENDE STOFFER I GRUNDVANDET
Melamin: Bruges i fremstilling af hård plast og i rengøringsmidler. Kan bl.a. lave skader på nyrer og blære og er hormonforstyrrende.
4-chlor-benzensulfonsyre: Mistænkt for at være et transformationsprodukt fra pesticider. Kan også stamme fra kemikalier brugt i industrien.
Trifluoromethansulfonsyre (TFMS): Kaldes også triflinsyre og er en af de stærkest kendte syrer. Bliver bl.a. brugt i brandslukningsskum. Har ifølge nyt studie forårsaget fysiologiske forandringer og forstyrrelser i tarmbakterierne hos pattedyr.
Tris(1,3-dichloroisopropyl)phosphate (TDCPP): Bruges som flammehæmmere, pesticider, blødgørere og nervegasser. Har mange påviste skadelige sundhedseffekter og er kendt som værende hormonforstyrrende.
Benzothiazol-2-sulfonat: Bliver brugt i gummiproduktion – bl.a. til bildæk og kunstgræsbaner. Man kender ikke sundhedsrisiciene endnu, men stoffet viser høj giftighed i celler.
Pyrimidinol: Formentlig et nedbrydningsprodukt fra et pesticid. Ingen data om giftighed.
4-nitrophenol: Bruges bl.a. som insektmiddel og kan forårsage alvorlige sundhedsskader.
2,4,6-Trichlorophenol (TCP): Kloreret stof, der bruges som erstatning for pesticider og i industriprodukter. Kan være kræftfremkaldende.
2,5-dichlorobenzensulfonsyre: Mistænkt for at være et nedbrydningsprodukt fra pesticider. Kan også stamme fra kemikalier brugt i industrien.
