SDU-forskere har gennemført verdens hidtil største undersøgelse af åndelige og eksistentielle behov. Studiet viser at danskere i høj grad har behov, som med fordel kunne tænkes ind i sundhedsvæsenet.
Tænker du nogle gange over, hvad der sker, når vi dør, om vi har en sjæl, eller hvad meningen med livet er? Dette – og meget mere – gør ny forskning os nu klogere på.
Mere end 100.000 danskere blev i 2021 inviteret til at deltage i den største spørgeskemaundersøgelse, der til dato er lavet i verden på området. De fik stillet 20 spørgsmål, alle omhandlende åndelige og eksistentielle behov. Over 80 procent af dem der svarede, tilkendegav at de i den sidste måned havde oplevet mindst ét stærkt eller meget stærkt åndeligt behov.
Det første studie baseret på undersøgelsen er netop publiceret i Lancet Regional Health – Europe.
– Vi lever i et samfund, hvor religion og spiritualitet er tabuiseret og noget vi sjældent snakker med hinanden om. Hvad vi tror på, hvorfor vi er her, hvad der mon sker, når vi skal dø. Og så kan man foranlediges til at tro at det ikke er vigtigt, eller noget vi ikke skal tage os af i sundhedsvæsnet. Men vores studie viser overbevisende, at de her emner er vigtige for danskere, fortæller Tobias Anker Stripp, læge og ph.d.-studerende, som er førsteforfatter på studiet.
Intuitivt vigtige behov
Deltagerne i undersøgelsen er blandt andet spurgt om behov for at finde indre fred og at gøre noget for andre, og netop disse to emner har flest vægtet højt.
– At opleve indre fred og at give noget af sig selv videre til andre er klassiske eksistentielle eller åndelige behov. Og selvom vi ikke altid italesætter det sådan, så mærker de fleste af os intuitivt, at dette er vigtigt. Cirka en femtedel danskere har også rapporteret et religiøst behov – det vil sige et behov relateret direkte til troen på noget større. Alt det har vi nu vist i tal.
– Når man tænker over, hvor sundt det er at tro på noget større og opleve mening i livet, så synes jeg jo, at det er vigtigt, at vi som sundhedsprofessionelle interesserer os for, om vores patienter har behov på de her områder, som vi kan afhjælpe, især når der er tale om alvorlig sygdom. Biomedicinsk behandling er ikke nok. Vi skal huske, at vi mennesker også er mere end bare vores fysiske krop, siger Tobias Anker Stripp.
Viden kan bruges i praksis
Det er Jens Søndergaard, professor i Forskningsenheden for Almen praksis og praktiserende læge, enig i.
– Dette studie understøtter den helhedsorienterede tilgang, som almen praksis ser som helt central og man i årevis har uddannet praktiserende læger i. Denne tilgang bør udbredes til og understøttes af det samlede sundhedsvæsen.
-Det er også et skift i den rigtige retning for den medicinske forskning, at et anerkendt tidsskrift som Lancet tager dette emne op, som ellers er atypisk, mener han.
Hvordan bliver vi bedre til at tale?
Professor Niels Christian Hvidt er sidsteforfatter på artiklen og den, der satte undersøgelsen i værk for snart en del år siden. Han forsker i netop omsorgen for de eksistentielle og åndelige behov, undersøgelsen afdækker, og ser meget positivt på meldingerne fra praktikerne, for:
– Danskere taler ikke meget om deres overbevisninger og personlige værdier, og har også en lav grad af religiøs praksis. Men som undersøgelsen viser, har vi i Danmark præcis de samme behov for indre fred, mening, tro og håb, som man ser i mere religiøse lande.
– Undersøgelsen rejser derfor spørgsmålet om, hvordan vi bliver bedre til at tale om disse behov, også i sundhedsvæsenet, især når livet bliver rigtig svært, for det kan have direkte betydning for, hvordan vi møder livet og de udfordringer, det kan give os.
Om studiet:
– 106.000 danskere modtog undersøgelsen i deres e-boks. 26.678 deltog (25,6%).
– Af de inkluderede deltagere rapporterede 19.507 (81,9%) mindst et stærkt eller meget stærkt åndeligt behov i den seneste måned.
– Danskerne scorede højest på behov for indre fred, efterfulgt af generativitet, derefter eksistentielle behov og sluttelig religiøse behov.
– At være tilknyttet en religiøs eller åndelig praksis, regelmæssigt at meditere eller bede samt selvrapporteret lav sundhed, lav livstilfredshed eller lav trivsel øgede sandsynligheden for at have åndelige behov.
