En samling lertavler, der i mere end 100 år har ligget på Nationalmuseet, har nu fået nyt liv. Forskere fra Københavns Universitet og Nationalmuseet har gennemgået, analyseret og digitaliseret de flere tusinde år gamle tekster – og fundene spænder vidt fra magiske ritualer til helt almindelige ølregninger.
Tavlerne stammer fra nogle af verdens tidligste civilisationer i Mellemøsten og er skrevet med kileskrift på sprog, der for længst er uddøde. De ældste er over 4.000 år gamle og giver et sjældent indblik i både dagligliv og magtstrukturer i oldtiden.
Ifølge forskerne rummer samlingen alt fra breve og regnskaber til medicinske tekster og besværgelser. En særlig gruppe tavler stammer fra den syriske by Hama, der blev ødelagt omkring år 720 før Kristi fødsel.
»De tekster i samlingen, der stammer fra Hama, er næsten 3.000 år gamle og omhandler medicinske behandlinger og magiske besværgelser. De var blevet efterladt i resterne af det, som vi mener må have været et større tempelbibliotek. Alle andre tekster var væk,« fortæller assyriolog Troels Pank Arbøll.
Blandt disse tekster fandt forskerne blandt andet et såkaldt antihekseritual, som havde stor betydning for datidens magthavere.
»En af lertavlerne viste sig at indeholde et såkaldt antihekseritual, som var enormt vigtigt for kongemagten i Assyrien, fordi det havde den fantastiske egenskab at kunne afværge den dårligdom, fx politisk ustabilitet, der kunne overgå en konge,« siger Troels Pank Arbøll.
Fundet overrasker forskerne, fordi sådanne tekster normalt knyttes til centrale områder i datidens riger, mens Hama lå i udkanten.
Samlingen rummer også mere jordnære dokumenter. Heriblandt er en kendt kongeliste, der både omtaler historiske og mytiske konger – og som ifølge forskerne kan være et af de få spor efter den sagnomspundne Gilgamesh.
»Derfor er denne kongeliste et af de få levn, vi har, som tyder på, at Gilgamesh måske fandtes i virkeligheden. Vi anede ikke, at vi havde en kopi af den liste herhjemme. Det er ret spektakulært,« siger Troels Pank Arbøll.
Andre tavler viser, hvordan oldtidens samfund fungerede i praksis. Breve mellem lokale ledere og konger samt administrative dokumenter vidner om et veludviklet bureaukrati.
»Rigtig mange af de kileskrifttavler, vi har i dag, vidner om et højt udviklet bureaukrati. Man havde simpelthen brug for at holde styr på de avancerede samfund, man var ved at opbygge, og vi har fundet en stor mængde kileskrifttavler med lavpraktisk indhold, fx regnskaber og lister over varer og mandskab. Det er derfor heller ikke så overraskende, at en af tavlerne i Nationalmuseets samling indeholder noget så hverdagsagtigt som en meget gammel ølkvittering,« siger han.
Projektet har været med til at gøre samlingen digitalt tilgængelig og kaster nyt lys over en del af historien, der længe har ligget gemt.
