Inger Nielsen (O) er, som de øvrige politikere i Børne- og Skoleudvalget i Fredericia Kommune, bekymret over karaktergennemsnittet for byens folkeskoler. Hun mener, at den største årsag er skolestrukturen, der har spillet fallit.
Lærerne er dygtige og eleverne har intet gjort forkert. Det er Inger Nielsens udgangspunkt, men udviklingen af de fredericianske skoler er alarmende, og derfor vil hun også have området drøftet på et kommende udvalgsmøde.
– Jeg har været væk fra området i snart to år, men jeg har læst op, og jeg ser i den grad frem til næste udvalgsmøde. Det her er ikke godt nok. Det er bekymrende at se, hvordan særligt én skole præsterer, men jeg ved, at der spiller både demografi og socioøkonomi også en rolle, men der er ingen undskyldning, for det skal vi naturligvis tage højde for, så vi sikrer ekstra ressourcer der, siger Inger Nielsen.
Besparelser og manglende investeringer er en del af forklaringen, mener Inger Nielsen, der dog slår fast, at pengene skal være der, men vi kan ikke forvente en folkeskole i verdensklasse, hvis man ikke investerer. Helt konkret slår hun også fast, at den nuværende skolestruktur i Fredericia Kommune er håbløs, særligt for eleverne.
– Der er ingen tvivl om, at trivsel også spiller en rolle på dette område. Jeg har mødt massevis af dygtige lærere, men de bliver også ramt, når økonomien, og dermed hænderne ikke følger med jobbet. Der skal flere lærere og pædagoger på, og så skal vi absolut i en fart gå væk fra den skolestruktur, som blev indført i Fredericia, siger Inger Nielsen og uddyber:
– Vi havde jo gode skoler i Fredericia før, vi har gode lærere og vi har massevis af dygtige og gode elever. Vores lærere skal dog være motiveret for at kunne motivere og lærere fra sig. Jeg kan godt forstå, at de har haft det svært de seneste 10 år i Fredericia med strukturændring og en Folkeskolereform, der slog helt fejl. Jeg peger ikke fingre, for det er nemt som politiker, men jeg siger, at vi skal ændre det her nu. Vi skal have gode forhold, fokus på god trivsel, gode skoler og gode resultater igen på alle parametre.
Kan du forklare, hvorfor du mener, at distriktsskolestrukturen har slået fejl?
– Det er meget simpel. Se på resultaterne, lyt til eleverne, lyt til lærerne og lyt til forældrene. Det er meget få, der roser modellen. Vi har givet modellen tid til at lykkes, og lad os være ærlige. Den fejlede stort. Skolerne var fysisk ikke klar til de nye forhold med en opdeling i ind- og udskoling. Jeg har da hørt nogen tale om videndeling og fordele herved, men det giver jeg ikke noget for, når vi kan se, at eleverne ikke trives, og så mange ikke fagligt kan være med, siger Inger Nielsen.
Nielsen mener samtidig, at det store fokus på inklusion også spiller en rolle.
– Fredericia er lykkes nogenlunde på autismeområdet, men bort set fra det, så fungerer inklusionen ikke, og det er synd for de børn, der faktisk har behov for ekstra hjælp, men også for de elever og lærere, der bliver forstyrret i timerne af de elever, der ikke burde gå i en almindelig folkeskole. Det hjælper jo ingen og giver nogle håbløse arbejdsforhold for de fredericianske lærere og pædagoger, forklarer Inger Nielsen.
Det skal løses nu, og om ikke om flere år. Det mener Dansk Folkepartis Inger Nielsen.
– Jeg har da læst, at udvalgsformanden ønsker en evaluering, i øvrigt efter, at lærerformanden efterspurgte den, det er jo glædeligt, men lad os nu komme i gang og få det ændret nu. Alle kan jo se, at det ikke fungerer. Det kræver ikke større analyser og brug af konsulentkroner. I stedet må strukturen nedlægges. Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke går tilbage til den model, der har virket gennem generationer, og som i øvrigt virker perfekt for privatskolerne, siger Inger Nielsen og slutter:
– Lad os gøre det let: Jeg har hørt på meget gennem årene, og massevis af forklaringer, når vi ikke leverer de snit og den trivsel, som man må forvente. Men tænk tilbage på, da du selv gik i 7. klasse, der var du heller ikke klar til store ændringer. Jeg hører også både lærere og forældre fortælle, at det er en svær tid for de elever. Det er jo ikke meningen, at man skal starte på en frisk i det år, som rigtig mange fagfolk peger på er den sværeste tid for mange psykologisk. Her skal de så forholde sig til nye omgivelser, nye mennesker og nye voksne. I den periode skal vi give eleverne trivsel og ro. Det virker bedre, når man har kendt hinanden siden 0. klasse. Det nuværende brud i 7. klasse er en katastrofe. Det er holder jo ikke, derfor skal vi omgående sætte i gang med at få ændret strukturen.
