Nu begynder byfesten om lidt. Det er atter tid til at fejre 5.-6. juli i Fredericia, og i år markerer vi et jubilæum. Det er en stolt tradition, som desværre ikke er kendt mange steder uden for byen. Men det giver også et kæmpe potentiale, som fredericianerne skal udnytte.
De handlende og den indre by sukker efter besøgende. Fodbold har medført nogle gode dage, men når hverdagen melder sig, er der få besøgende i Fredericia. Det er specielt tankevækkende, når man overvejer, hvor spændende og indbydende byen kunne være.
Kommer man til Fredericia på en sommerdag, vil man blive mødt af et voldanlæg, hvor ukrudtet vokser vildt. Byggeprojekter præger byen, som samtidig har svært ved at vejlede gæsterne. Der mangler en effektiv salgsplan for byen, og det er heller ikke tydeligt, at man er glad for besøgende. Hvis nogen finder en parkeringsplads, må de selv orientere sig grundigt for at finde ud af, hvad der er værd at se eller opleve.
Dette på trods af at der er flere indfaldsveje til den indre by og et vidt forgrenet netværk med en perle af natur midt i byen. Intet tyder på, at dette er en by, hvor man kan noget særligt, hvis man kommer udefra og ikke kender de indforståede fortællinger.
Turisme er en af de store muligheder for at få kasseapparaterne til at klinge hos byens butikker og restaurationer. Og det handler om meget mere end blot markedsføring. Det handler om at tage ansvar for oplevelsen af Fredericia. Det er ikke forvaltningens opgave. Her skal de medvirke, især ved at sikre en effektiv og smidig forvaltning til gavn for erhvervslivet. Men i princippet skal de ikke sidde og udtænke alverdens ting. Driften skal ligge hos de mange aktører, der kan gøre byen attraktiv gennem deres virksomhed og initiativ. Kun fantasien sætter grænser.
Det handler om at sætte den fantasi fri. Ved flere lejligheder viser det sig, at hvis man samler nogle af byens kapaciteter, er der enormt mange visioner, drømme og potentielle ideer, der kunne rejse Fredericia. Derefter arbejder en lille flok forvaltningsmedarbejdere, der leder efter pokaler at pudse, straks på at sabotere enhver aktør, der måtte ønske at udføre lokalpatriotisme. Af en eller anden grund tror man, at Fredericia Kommune skal drive hele byen, ned til mindste parkeringsplads.
Det skal kommunen ikke.
Den forfejlede tankegang viser sig i de projekter, hvor kommunen forsøger at drive det selv. Et af de tydeligste eksempler på en forfejlet driftsopgave er Tøjhuset og Ekscerserhuset, hele to spillesteder, der skal drives med kommunale midler og medarbejdere samt frivillige. De konkurrerer direkte med private aktører, som i sidste ende ikke længere vil Fredericia noget, men søger til andre byer, der vil samarbejde og ikke konkurrere på ulige vilkår. Dette betyder tab af muligheder, ikke mindst særlige koncerttilbud og sammenhængende kulturaktivitet.
I stedet lugter der af kommunekaffe stort set alle steder, hvor der for få år siden var private aktører med lokalpatriotisk energi på arbejde. Byens iværksættere trækker sig. Investeringerne udebliver. Metaltrætheden er overalt. Og politikerne lytter ikke. De stikker ikke en finger i jorden. De er bortrejst, mens Fredericia forfalder og konkurrenterne fra andre byer løber med guldet. De fornægter virkeligheden og bliver sure og krænkede, hvis man påpeger alternative måder at drive kommunen på. På trods af de erfaringer, man indhentede i 10’erne, hvor byen oplevede et boom, er man tilbage til passivitet og manglende dømmekraft.
Det er trist.
Lad os håbe, at byen kan blive sat fri igen. Efter flere års tumultagtige scener på rådhuset trænger vi til, at nye vinde blæser hen over byen, der har alt at byde på, men som kronisk lukker sig selv inde.
