De to skoleelever fra 9. klasse på Kirstinebjerg Skolen Afd. Havepladsvej, Tasnim Bardan og Freya Christensen, er teknikere i årets MPM-forestilling, ”Smukke Sally”. De har selv tidligere medvirket i musicals på skolen, men nu oplever de en anden side af genren ved hjælp af et samarbejde med Ungdommenshus.
Der er pause hos de kreative elever, der skal på scenen til årets forestilling, Smukke Sally, der løber af stablen i disse dage i Kirstinebjerg Hallen, men ikke hos den tekniske afdeling, hvor Ralf Rendings fra Ungdommenshus, er ved at instruere, guide og hjælpe de to 9. klasses elever; Freya Christensen og Tasnim Bardan med den store mixerpult. De er dog efterhånden selvkørende.
Koncentrationen lyser ud af deres øjne, og det er ikke for sjovt. Det er noget, man skal lære, og derfor går de to elever også to gange om ugen på Ungdommens hus for at lære at mestre teknikken.
– Det er virkelig sjovt. Det er noget andet. Vi har selv været på scenen, så vi kender godt MPM, men det her kræver, at man starter helt forfra, men når man først får lært håndværket, så bliver det bare mere og mere spændende, fortæller Freya Christensen, der både sidder med en række papirer, hvor hun krydser af, hvad der er gjort og skal gøres, imens Tasnim kæmper med at få sin computer connectet til internettet på stedet.
Begge elever meldte sig, da lærer Michael Tøffner, var på charmeoffensiv i klasserne for at finde tekniske hjælpere. De to elever var straks klar.
– Vi styrer musicalens lyd. Det er både sjovt og stressende. Vi tilbød at hjælpe, da Michael kom ind i klassen. Det lød spændende, vi tænkte, at det kunne være sjovt at prøve, siger Tasnim Bardan.
Det var en helt ny verden, der ventede, men begge elsker det. Det er vildt fedt at prøve kræfter med det her, slår de fast.
– Vi har ikke prøvet det før, så alt har vi lært fra bunden, og her er det jo fantastisk at få lov til at prøve kræfter med mange facetter af lydfaget. Vi lærer virkelig meget nyt. Vi har følt os seje på scenen før, nu føler vi os lidt seje hernede, hvor alle jo kigger på en undervejs. Lyden skal virke, siger Tasnim og Freya og tilføjer:
– Derfor er det også stressende, når der opstår problemer, som f.eks. når det skratter lidt. Vi tænker hurtigt, hvad gør vi. Vi styrer i alt 16 mikrofoner, som er kodet med navnene på skuespillerne på scenen.
De nyder samtidig at lære nye sider af musikalgenren, og så er der en ting, der stadig er som, det plejer at være på Kirstinebjerg Skolen, når hallen lægger rammer til.
– Det er lidt mærkeligt ikke at stå på scenen selv, men det er spændende at opleve flere sider af teatret. Vi ved jo, at man lærer meget af at være med. Man rykker en masse grænser på en god måde, siger de to elever og kommer ind på en person, de synes er sjov.
Årets musical instrueres nemlig igen af Sanne Æbeløe Vestergaard, så der er krav om koncentration, fortæller pigerne med et smil.
– Sanne er bare Sanne. Vi skal være på. Hun leverer en god energi, hun er en sjov person, og det gør det også fedt at være med, fortæller Tasnim.
Onsdag og fredag besøger eleverne Ungdommenshus, hvor Ralf Rendings, der selv er tekniker, lærer fra sig.
– Vi øver os hos Ralf. Vi er for det meste i studiet, hvor vi indspiller sange og mixer det efterfølgende. Det er virkelig noget, vi sætter pris på. Det er fedt. Det er sjovt at prøve nogle nye ting, og så kan man se, om det er noget, man vil prøve kræfter med senere hen i livet også, siger Freya.
Ralf Rendings sætter også pris på samarbejdet med skolerne.
– Hensigten er at uddanne nogle ”professionelle amatører,” der kan tage over i skoleregi, så det ikke er de voksne, der afvikler eksempelvis lyden til MPM. De bliver uafhængige og vi leverer unge mennesker til skolerne og Den Kreative Skole, som kan arbejde med lyd og teknik, siger Ralf Rendings, der selv er tekniker.
Han slår også fast, at alle kan være med, selvom mange tror, at det er svært.
– Alt kan læres. Man skal bare øve sig, så kommer det. Det er jo et håndværk, hvis man får muligheden på at øve sig på noget godt udstyr, der er oppe i level, så kan man lave lyd mange andre steder. Jeg håber da også ultimativt, at vi kan være med til at skabe fremtidens medarbejdere i branchen, slutter Ralf Rendings.