Sanseskarp Kommunikation er en af de vigtigste forudsætninger for God Kommunikation. Det gælder for os alle. Det gælder især, når vi træder ind i en lederrolle og andre skal ledes og følge os, og det gælder, når vi leder os selv. Men hvad er Sanseskarp Kommunikation? Hvordan kommunikerer vi sanseskarpt? Hvorfor er Sanseskarp Kommunikation vigtig? Det handler denne artikel om i serien ”kunsten at lede”.
Indledning
I sidste artikel skrev jeg om, hvad jeg forstår ved God Kommunikation, og jeg gav mit bud på en mulig måde, som vi kan organisere vores kommunikation med andre på og en kommunikationsstrategi: H5O-strategien.
Med H5O-strategien som udgangspunkt dykker vi nu videre ned i kommunikationsværktøjskassen for at se på et stærkt værktøj, som vi ofte overser og overhører, når vi kommunikerer. Et værktøj som vi straks fornemmer, når vi retter et skarpt blik på, hvad vores sanser egentligt opfanger, og hvordan vi oplever verden omkring os, når vi kommunikerer med andre og os selv.
Vi anvender nemlig ikke alle vores sanseindtryk fuldstændig ens i måden, som de præsenterer sig for os i vores hjerner. De fleste mennesker har en primær sans, som er deres foretrukne repræsentationssystem (sans), mens de andre repræsentationssystemer (sanser), om ikke er helt fravalgt, så spiller de en mere sekundær og mindre betydningsfuld rolle i kommunikationen. Nogle mennesker er fx mere visuelt orienteret end andre (ser), hvor andre måske er mere auditivt orienteret (hører) eller er kinæstetisk orienteret (føler). Ofte er det en kombination af de tre repræsentationssystemer, hvoraf den ene er toneangivne og de andre synes sekundære. Det kan også være situationsafhængigt. Forsøg har vist, at ca. 45-50% af os primært er visuelt orienteret (billeder og forestillinger), 10-15% af os primært auditivt orienteret (Lyde og ord), mens 35-40% af os primært er kinæstetisk orienteret (følelser og fornemmelser). Kun få mennesker er primært auditivt digitalt orienteret (indre dialog), Gustatorisk orienteret (smag) eller Olfaktorisk (lugt) orienteret. Hertil kommer dog mange variationer.
Denne sanseorientering afspejles, kan ses, høres og fornemmes i vores kommunikation, både verbalt (i vores sprog, valg af ord mv.) og non-verbalt (vores kropssprog, fx i vores øjenbevægelser, ansigtstræk m.v.). Nedenfor gives et par eksempler.
Visuelt orienterede mennesker er kendetegnet ved, at de ofte danner og taler i billedsprog. De lærer bedst ved at se ting for sig. Kropssprog og øjenbevægelser foregår i og over hovedhøjde. Åndedrættet ligger ofte i brystet. Deres stemme ligger som regel i et relativt højt toneleje, de taler hurtigt i korte sætninger med få detaljer.
Auditivt orienterede mennesker er kendetegnet ved, at de er meget opmærksomme på lyde og ord, og de er ofte meget musikalske. De lærer bedst ved at få tingene fortalt. Kropssprog foregår i brysthøjde og øjenbevægelserne er lige ud fra side til side. Åndedrættet ligger ofte i mellemgulvet. Deres stemme er som regel melodisk og varieret, og de taler ofte i lange sætninger.
Kinæstetisk orienterede mennesker kendetegnet ved, at de er meget opmærksomme på deres kropsfornemmelser, og de er gode til at mærke stemninger. De lærer bedst ved at få mulighed for at mærke efter og ved fysisk anerkendelse. Kropssproget ligger dybere og øjenbevægelserne peger nedad. Åndedrættet ligger ofte nederst i maven. Deres stemme er ofte dyb og moduleret, og de taler ofte langsomt.
Hvad er Sanseskarp Kommunikation?
Sanseskarp Kommunikation er for mig evnen til at anvende og udnytte den viden, som vi har, om sansernes indflydelse på og betydning for vores kommunikation og vores opfattelsesevne.
Sanseskarp Kommunikation vil sige, at vi, som afsendere af kommunikation, nøje konstruerer og formidler vores kommunikation i forhold til de repræsentationssystemer, som modtagerne af vores budskaber har som primære og måske sekundære. Med andre ord så indstiller vi vores kommunikation lige præcis på de bestemte frekvenser og kanaler, som modtagerne modtager vores kommunikationen bedst på. Kender vi ikke modtagerens repræsentationssystemer på forhånd, er det en god idé at anvende de tre væsentligste repræsentationssystemer (ser, hører, føle) i et procentvis mix som nævnt tidligere i denne artikel.
Sanseskarp Kommunikation betyder også, at vi har og udnytter evnen til at se, lytte ind til og fornemme alt, hvad der sker omkring afsendelse, modtagelse og indholdet af kommunikationen, både som afsender og som modtager af kommunikation. Forholdet omkring selve kommunikationen – konteksten – kan variere meget, hvilket ofte også betyder, at modtageren af vores kommunikation skifter modtagekanal og repræsentationssystem, fx fra det visuelle til det kinæstetiske, og vi i vores egen kommunikation må følge trop.
Denne kontekstafhængighed betyder, at vi med fordel kan variere og justere vores kommunikation undervejs i vores interaktioner mellem mennesker for at opnå optimal kommunikation.
Hvordan kommunikerer vi sanseskarpt?
Ved trin for trin at benytte H5O-strategien, som jeg beskrev i sidste artikel, får vi stillet skarpt ind på, lyttet til og fornemmet den kontekstafhængige kommunikation, både under forberedelserne og gennemførelsen af vores kommunikation. Det gælder både, hvis du har god tid eller kun kort tid til en eller begge dele.
I forbindelse med planlagte møder og samtaler kan du under forberedelserne med fordel gå mere i dybden med overvejelserne omkring trin 1 – 5 (hvor er du? Hvad er dit budskab? Hvem er modtageren? Hvorfor er det vigtigt? og Hvordan gør du det?).
I forbindelse med de mere tilfældige og pludselige møder og samtaler anbefaler jeg, at du fastholder H5O-strategien, og at du op- og udbygger trin 1-6 undervejs, mens kommunikationen indledes og foregår. En af de ting jeg selv gør, er, at jeg altid hurtigt tænker tilbage på det sidste møde eller den sidste samtale, som jeg har haft med vedkomne. Jeg tænker også på, hvad der er sket siden da for os begge. I de tilfældigt og pludseligt opståede møder mellem mennesker bliver indledningsvis trin 6 (Observér, hvad der sker) helt central for at komme godt i gang og fintune og forbedre din kommunikation undervejs i samtalen.
At blive og forblive sanseskarp kommer ikke af sig selv. Det kræver øvelse og kontinuerlig træning. At få styr på og træne ens egen Sanseskarp Kommunikation er afgørende for, om vores kommunikationen bliver kongruent (det vil sige, at der er sammenhæng imellem vores verbale og non-verbale kommunikation i forhold til det budskab, som vi ønsker at sende), og om vi bliver i stand til at aflæse og kalibrere andres kommunikation.
Afrunding
At se på kropssprog, at lytte til tonalitet, fornemme rytmen og måske smage på ordenes betydning i sproget, og at kunne følge kommunikationen over tid og forudse kommunikation, samt blive i stand til at sende ens egne budskaber tilbage på modtagerens favorit frekvens/kommunikationskanal, ja det kræver, som sagt øvelse og megen træning. Derfor vil jeg i næste artikel ”Om at føre gode samtaler” går videre med flere kommunikationsnørderier, der styrker vores Sanseskarpe Kommunikation endnu mere.
