Partierne bag det nye ejendomsvurderings- og beskatningssystem er i dag blevet enige om hovedtrækkene i en løsning på et problem om beskatning af nyudstykkede grunde, som har ramt en mindre gruppe boligejere. Der har i 2024 været sager, hvor købere af nyudstykkede ejerboliger i enkelte tilfælde er skattepligtige for grundskylden på et større areal, end de ejer. Det problem er skatteministeren og partierne bag det nye ejendomsvurderingssystem i dag blevet enige om hovedtrækkene i en ny løsning på.
– Det er ikke rimeligt, at man som boligejer uforvarende kan risikere at hænge på en stor skatteregning for grundskyld på jord, man aldrig har ejet. Sådan skal det ikke være. Derfor er jeg glad for, at vi i forligskredsen nu er enige om hovedtrækkene i en løsning, som hjælper boligejere bagudrettet, ved at staten tilbagebetaler den skat, som de berørte boligejere måtte have betalt for meget i 2024, siger skatteminister Rasmus Stoklund.
Lovgivningen på området har eksisteret i årevis, og udfordringen ved nyudstykninger er normalt blevet håndteret i handelssituationen. Men i 2024 i forbindelse med overgangen til det nye boligskattesystem er enkelte borgere kommet i klemme i sager, hvor de har indgået en købskontrakt, uden at det har stået klart, at de i en periode ville være skattepligtige af et større areal end det, de har købt.
Problemet opstår, fordi der i vurderingssystemet er en indbygget forsinkelse mellem tidspunktet for en grunds vurdering og beskatning. Det har en uhensigtsmæssig sideeffekt ved nyudstykninger. Her betyder forsinkelsen, at den nyudstykkede boliggrund, der overtager den oprindelige samlede byggegrunds identifikationsnummer, også vurderes og beskattes som det samlede oprindelige areal i op til to år efter udstykningen.
Bagudrettet løses problemet ved, at staten i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering kan eftergive grundskyld for 2024 inkl. renter og evt. rykkergebyrer i enkeltsager, hvor en boligejer er kommet uforvarende i klemme og er endt med den samlede regning. Løsningen dækker 2024, fordi det er den periode, hvor staten har overtaget opkrævningen af grundskylden fra kommunerne ifm. det nye boligskattesystem. Løsningen med eftergivelse er valgt, fordi det ikke er muligt inden for lovgivningens rammer med tilbagevirkende kraft at fordele skatten på alle boligejerne i en udstykning.
– Vi står i en helt særlig situation, hvor et mindre antal borgere er fanget i en problemstilling, hvor retsfølelse og almindelig sund fornuft er stødt sammen med lovens bogstav. Med den løsning, vi har fundet med forligskredsen, synes jeg, den sunde fornuft har sejret, siger skatteminister Rasmus Stoklund.
I praksis vil borgere, som er kommet i klemme, når loven er vedtaget, skulle henvende sig til Vurderingsstyrelsen, der på baggrund af konkret dokumentation kan vurdere og beslutte, om der skal ske tilbagebetaling. Herunder vil skattemyndighederne også kunne rette henvendelse til sælger af de udstykkede grunde og anmode om betaling af grundskylden og i sidste ende gå til domstolene, hvis de enkelte boligkøberes kontrakter gør det relevant.
Fremadrettet arbejdes på en løsning, hvor skattepligten på nyudstykkede boliggrunde flyttes fra køber til sælger de første to år efter udstykningen. Derved kan køberne ikke komme i klemme, og sælger har mulighed for fx at tage højde for beskatningen i salgsprisen på de enkelte grunde.
Begge løsningsmodeller kræver lovgivning. Den bagudrettede løsning forventes at kunne vedtages i efteråret 2024 sammen med en række andre justeringer på ejendomsområdet. Den fremadrettede løsning forventes fremsat som lovforslag i foråret 2025 med forventet effekt fra skatteåret 2026.
I mellemtiden beskattes de berørte boligejere efter de gældende regler.
