På en almindelig dag i Fredericia er der stadig masser at fejre. Alle smedeelever på grundforløb 2 hos EUC Lillebælt (GF2) har for andet år i træk sikret sig lærepladser, en stor triumf i et erhvervslandskab, hvor lærepladser tidligere har være svære at finde.

Jonas Poulsen, faglærer for grundforløb 2 på teknisk skole i Fredericia, og selv tidligere elev, troede aldrig han selv skulle undervise.

– Jeg havde aldrig troet, jeg skulle undervise. Jeg havde et helt andet job, men blev ringet op herfra og spurgt, om jeg ville til samtale. Mit karrierevalg handler ikke kun om mig selv, men om at inspirere den næste generation af smede og håndværkere, fortæller han.

Jonas har bemærket, at der kommer flere og flere piger i faget. Noget som hele landet efterspørger på erhvervsuddannelser. Der er dog en generel bekymring der overskygger det, nemlig det lave antal elever på holdene.

– Dette har været den største årgang med piger længe. Før var det sådan, hvis man ikke kunne løfte, kunne man ikke være i faget. Men nu er tiderne skiftet og det er virkelig for alle. Desværre mangler vi generelt elever, det er over en bred kam. Der er kun 5 på det næste hold, vi skulle gerne have 20. siger Jonas.

Han påpeger vigtigheden af stærke grundforløb:

– Grundlagene skal ligge på grundforløbene, altså dansk og matematik. Før var de fordelt på hovedforløb, og det gav måske mere mening, fordi man kunne se, hvordan ens matematikundervisning eller engelskundervisning gav mening.

Selvom man på skolen gør meget for at eleverne ser meget af den virkelig verden, så skal der nogen gange mere til. Derfor er skolen også engageret i udlandsrejser for eleverne, generelt er skolen mere involveret også når det kommer til at finde læreplads.

– For 6 uger siden havde vi elever med til Island herfra. Senere kommer de også afsted selv, hvor man så er i praktik. Det er skiftet, nu er det skolernes ansvar, at de unge får en læreplads. Eleverne skal stadig gøre det selv, men vi hjælper dem. Så det kræver, at vi har god kontakt til vores ‘kunder’ eller virksomhederne om man vil, tilføjer Jonas.

Han erkender, at dette tager tid og ressourcer og for ham selv en del tid i bilen rundt og besøge forskellige mestre.

– Det koster nogen timer at køre rundt og tale med virksomheder, så der er et budget, der skal passe. Men det giver noget, kan vi jo se, det er rart at støtte mine elver og sikre, at de har de bedste muligheder for succes, siger han.

Tobias Niebuhr Jeppesen, formand for Metal Ungdom Lillebælt, har selv lige afsluttet GF2 og for ham er det bydende nødvendigt at der er et øget fokus på erhvervsuddannelser.

Tobias Niebuhr Jeppesen, formand for Metal Ungdom Lillebælt, sætter en skarp kritik frem for den nuværende vejledning inden for erhvervsuddannelser.

– Vi skal bruge flere erhvervsvejledere, altså folk der tager de unge med ud og besøger erhvervsskolerne. I dag har vi brobygning, men man hører ikke meget om erhvervsuddannelserne, på brobygning kan man slet ikke kommer herud. I 2030 kommer der til at mangle 100.000 erhvervsuddannede i Danmark, og vi får kun 8% af budgettet, sammenlignet med universiteterne som får over 50%, uddyber han.

Han peger på, at vejledere ikke ved nok om erhvervsuddannelserne og ser det som et problem.

– De unge der er i tvivl, de gør som deres mor siger og går på gymnasiet. Forældrene ved bedst, påpeger Tobias, som selv kommer fra en familie af smede.

Engageret i at styrke erhvervsuddannelserne, har Tobias været involveret i Metal Ungdom og har selv startet en afdeling i Fredericia. Han ser en positiv fremtid for smedeuddannelsen i byen.

– Her i byen bliver det ikke et problem at få job for os i fremtiden. Der bliver nemt 10.000 arbejdspladser alene med den grønne omstilling, fortæller han.

Det understreger vigtigheden af at styrke vejledningen for erhvervsuddannelser og sikre, at unge er klar over deres muligheder og de gode jobudsigter i håndværksfagene.

Når det kommer til brobygning mellem skole og arbejdsplads kan der selvfølgelig være udfordringer, eksempelvis mener en af eleverne Jeppe Dons, at det skal være specialiserede forløb. Han ser udfordringer i at få en hel folkeskole ud på en erhvervsuddannelse i en hel uge, og det er måske grunden til, at det ikke sker så ofte:

– Skulle man lave brobygning, så skal det være specialiserede forløb. Jeg tror, det kan være svært at få en folkeskole herud en uge. Vi arbejder med maskiner og svejseapparater, det er ikke nødvendigvis lige at gå til. Det er måske derfor det ikke sker, når det er sagt, så vil jeg rigtig gerne have at vi finder ud af det, sådan at flere får øjnene op for hvad man kan her, siger han.

Katharina Sejersen som er en af de kvindelige studerende, synes at vejen er blevet banet for flere kvinder i smedefaget, men det er stadig svært. Mange unge piger bør får sig en erhvervsuddannelserne.

– Tror der er mange der ikke lige turde, hvilket henviser til den modstand, nogle unge kvinder kan føle mod at vælge en uddannelse inden for erhvervsfag, der traditionelt er domineret af mænd.

Katharina mindes sin tid i folkeskolen, hvor erhvervsuddannelserne kun blev præsenteret overfladisk.

– Jeg kan huske fra brobygning i folkeskolen, der var vi bare på rundvisning herude. Men der var aldrig mulighed for at komme herud i en uge, siger hun.

Katharina foreslår, at mere dybdegående og praktisk orienterede besøg på erhvervsskoler kunne bidrage til at vække interessen for erhvervsfag blandt flere unge, især piger.

– Man er super glad alle steder vi kommer fordi der er piger på holdet. Kvindernes rolle i erhvervsfagene er vigtig, og at der bør gøres mere for at tiltrække kvinder til fagene, fortæller hun.

Melanie Kappensrup og Lilian Tindalid er begge unge kvinder på vej ind i smedehåndværket, et felt traditionelt domineret af mænd. De repræsenterer ikke kun den stigende trend af kvinder i erhvervsuddannelser, men også den udfordring og eventyr, der kommer med at være pioner i et felt.

– Mange af os herude vil faktisk gerne forskellige steder hen, det hjælper skolen os med, her får man et skub. Jeg ved at jeg vil være en af få kvinder, der hvor jeg starter på min læreplads. Os tre piger på holdet her, er faktisk de eneste piger hos de virksomheder vi skal ud til, siger Melanie og understreger, at trods kønsbalancen, er hun ligeglad. Det handler om interesse og passion for faget, ikke kønnet.

Lilian Tindalid, der er fra Grønland men har gået på efterskole i Danmark, har også fået en smag for smedefaget:

– På efterskolen viste de rigtig meget om de her andre uddannelser, men det kan jo heller ikke været rigtigt at man skal gå på specielle skoler for at få noget og vide om erhvervsskolerne, spørger hun retorisk.

Hun mener, at man skal høre mere om uddannelsen for at opnå et bredere perspektiv og forståelse. Lilian har taget skridtet videre ved at søge en læreplads i udlandet, et trin hun fandt udfordrende:

– Jeg har søgt læreplads i udlandet, det skulle jeg selv sørge for, så det har været lidt svært, men det er lykkedes og jeg glæder mig meget til at starte efter sommer.

Hun fandt hjælp fra hendes familie og har nu fundet sin vej til Schweiz, hvor hun skal fortsætte sin uddannelse.

Pigerne er enige om at, at det at være en kvinde i et tidligere mandsdomineret felt kan være udfordrende, men absolut er muligt. Det kræver lidenskab, viljestyrke, og så skal man ville det. Kan man skrive under på de ting, er man rigtig langt, for mange håndværksmestre vil gerne have kvinderne ind i deres forretninger.

Succesen med GF2 smedeeleverne i Fredericia er en vigtig påmindelse om nødvendigheden af at støtte og fremme erhvervsuddannelser. For dem GF2 er der noget helt specielt de gerne vil have vi husker: Det er essentielt, at deres uddannelser får den anerkendelse og støtte, de fortjener, for at sikre en fremtid med dygtige og kompetente fagfolk.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her